Under hvilke omstændigheder kan bygherre gøre indirekte tab gældende overfor rådgiver?

Under hvilke omstændigheder kan bygherre gøre indirekte tab gældende overfor rådgiver?

< Tilbage

Kendelsen er afsagt af Voldgiftsretten primo 2018, og omhandler en rådgiver (R), der havde erkendt en projekteringsfejl i forbindelse med byggeteknisk bistand til bygherres (BH) opførelse af et fjernvarmeværk. Tvisten var opstået i forbindelse med graden af R’s rådgiveransvar, idet BH mente, at R hæftede for indirekte tab i form af meromkostninger til indkøb af brændsel. Dette fastholdt BH, selvom indirekte tab som udgangspunkt er omfattet af ansvarsbegrænsningen i ABR 89, pkt. 6.2.4.

BH krævede en erstatning på 1,4 millioner kroner, hvoraf R betalte godt 400.000 kr. BH’s resterende tab udgjorde således meromkostningerne til indkøbet af brændsel.

Parterne havde i deres aftale vedtaget ABR 89, herunder punkt 6.2.4, der fastslår at rådgiveren ikke hæfter for indirekte tab. Imidlertid gjort BH gældende, at R havde handlet groft uagtsomt, og i forlængelse heraf påstod BH, at ansvarsbegrænsningen i medfør af ABR 89 pkt. 6.2.4. således ikke kunne påberåbes af R. Det skyldes, at man som part trods bestemmelsen kan være ansvarlig for indirekte tab, såfremt man har handlet groft uagtsomt (altså, når man ikke har handlet i overensstemmelse med de gældende normer, der findes inden for den pågældende profession – her rådgiverens professionssansvar).

Voldgiftsretten fandt, at R havde begået ‘klare fejl’ ved beskrivelsen af kravene til funderingen af en akkumulationstank, samt af tilsynet vedrørende funderingen, men at det ‘efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder’ ikke fandtes, at R havde handlet groft uagtsomt, hvorfor at BH’s tab ved at have måtte købe brændsel andetsteds var et indirekte tab, der således var afskåret i henhold til ABR 89, pkt. 6.2.4. BH kunne derfor ikke gøre sit fulde krav gældende mod R.

Voldgiftsretten begrundede deres afgørelse med, at R ikke havde ydet rådgivning vedrørende varmeproduktionen eller andre driftsmæssige forhold, der kunne gøre R ansvarlig for BH’s krav. Det skyldtes, at denne del af den samlede rådgivning var varetaget af anden tilknyttet rådgiver.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Ansvarsbegrænsningen i ABR 89 punkt 6.4.2, der i øvrigt svarer til ABR 18 § 50, kan påberåbes selvom der konstateres ‘klare fejl’ fra rådgiverens side. Et sådant ansvar betragtes nemlig ikke som det samme som grov uagtsomhed, hvilket altså medførte til, at bygherren ikke kunne gøre krav på dækning af indirekte tab. For at en rådgiver skal miste retten til at påberåbe sin ansvarsbegrænsning, skal vedkommende altså havde udvist grov uagtsomhed.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2018.514 / Sag nr. C-14022

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde

Bygherre BH (advokat Christian Wraa Schlüter) mod Rådgiver R (advokat Thomas Dall Jensen)

  1. Indledning

Mellem klageren, bygherre BH (herefter BH), og indklagede, totalrådgiver TR (herefter TR), er der opstået en tvist om graden af TR’s rådgiveransvar og erstatningspligt i forbindelse med sætning af en akkumuleringstank på et nyopført fjernvarmeværk i – – -.

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af rådgivende ingeniør Carsten Krogh Schrøder, sektionsdirektør Mogens Nielsen og landsdommer Henrik Twilhøj.

  1. Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt påstand om, at TR dømmes til at betale 924.075,54 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. november 2015 til betaling sker.

TR har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af voldgiftsretten skønsmæssigt fastsat mindre beløb.

Hovedforhandling har fundet sted den 18. januar 2018 i – – -.

[5 personer] har under hovedforhandlingen afgivet forklaring.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

  1. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Parterne har i deres aftale om totalrådgivning i forbindelse med opførelse af et varmeværk vedtaget ABR 89, herunder punkt 6.2.4, hvorefter rådgiveren ikke hæfter for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

TR har erkendt at have begået ansvarspådragende fejl og har under voldgiftssagen betalt de af BH’s krav, som selskabet efter ABR 89 pkt. 6.2.4 har anset sig forpligtet til.

Sagen angår herefter, i hvilket omfang vedtagelsen af ABR 89 pkt. 6.2.4 fritager TR for betaling af BH’s resterende krav.

BH har opgjort sine resterende krav eksklusive moms således:

– – – ApS, Rådgivende Ingeniører (bilag 16.1) 48.682,00 kr.
– – – A/S (bilag 16.2) 8.865,00 kr.
– – – (bilag 16.3) 11.126,00 kr.
[advokat] (bilag 16.4) 14.300,00 kr.
Forsikringsselskab FS (bilag 16.19) 939,00 kr.
Meromkostninger, træpiller, jf. skønserklæring 1 fra PlanEnergi 401.820,10 kr.
Meromkostninger, – – -, jf. skønserklæring 1 fra PlanEnergi 438.343,44 kr.
I alt 924.075,54 kr.

TR har under hovedforhandlingen anerkendt kravet vedrørende FS på 939 kr., der vedrører udgifter til en all risk-forsikring i forbindelse med udbedring af de mangler, som TR har anerkendt at være ansvarlig for.

Ansvarsgraden

TR har erkendt at have begået mindre fejl i forbindelse med projekteringen. BH har gjort gældende, at TR har handlet groft uagtsomt, og at ansvarsbegrænsningen i ABR 89 pkt. 6.2.4, derfor ikke kan påberåbes af TR.

Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at TR har begået klare fejl i forbindelse med beskrivelsen af kravene til fundering af akkumulationstanken og i forbindelse med tilsynet vedrørende funderingen. Det er imidlertid efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke bevist, at TR har handlet groft uagtsomt.

Meromkostninger til træpiller og – – –

BH har gjort gældende blandt andet, at meromkostningerne er et direkte tab, som derfor skal erstattes, subsidiært at meromkostningerne efter omstændighederne, herunder under hensyn til den forsyningspligt, der er pålagt BH, er et indirekte tab, der dog ikke kan betragtes som et indirekte tab omfattet af ansvarsbegrænsningen i ABR 89 pkt. 6.2.4, jf. retspraksis herom.

TR har fået i opdrag at være totalrådgiver for BH. Parternes aftale omfatter teknisk rådgivning og bistand omkring bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med opførelsen af et nyt kraftvarmeværk, jf. herved rådgivningsaftalens pkt. 2.1 og pkt. 4. TR har efter det oplyste ikke ydet rådgivning vedrørende varmeproduktion eller andre driftsmæssige forhold, idet denne del af den samlede rådgivning har været varetaget af anden tilknyttet rådgiver.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger, at BH’s meromkostninger til træpiller og – – – ikke er et direkte tab (en udbedringsomkostning) eller et indirekte tab, der ikke er omfattet af ABR 89 pkt. 6.2.4. Voldgiftsretten finder, at meromkostningerne er et driftstab, som TR efter parternes aftale ikke hæfter for, jf. ABR 89 pkt. 6.2.4. Den omstændighed, at BH er pålagt forsyningspligt, kan ikke føre til et andet resultat.

Udgifterne til – – – ApS, – – – A/S og [advokat]

Efter indholdet af de fremlagte fakturaer sammenholdt med indholdet af – – -‘s mødereferater 02, 03 og 04 (bilag 12, 13 og 14) må det lægges til grund, at de omhandlede rådgivere i det væsentlige har rådgivet BH om ansvarsplacering og anden bygherrerådgivning i relation til de konstaterede mangler ved fundamentet til akkumuleringstanken. Det er ikke bevist, at nogen del af rådgivningen har haft direkte relation til udbedringsprojektet eller mangelsudbedringen i øvrigt.

Der er herefter hverken efter voldgiftspraksis eller efter parternes aftale, ABR 89 pkt. 6.2.4, grundlag for at tage kravene om erstatning for udgifter til rådgivere til følge.

Konklusion

TR’s påstand om frifindelse tages til følge, bortset fra kravet vedrørende all risk-forsikring på 939 kr.

Sagsomkostninger

BH har indgivet klageskrift til Voldgiftsnævnet med en påstand om betaling af 1.434.281 kr. TR har under sagens forberedelse delvist imødekommet BH’s krav og har i sit påstandsdokument oplyst, at dette er sket med 430.600 kr. Det fremgår tillige af TR’s påstandsdokument, at TR forud for indgivelsen af klageskriftet tilbød betaling af 430.000 kr. De nærmere omstændigheder vedrørende dette tilbud er ikke oplyst, og det kan derfor ikke tillægges betydning ved fastsættelsen af sagsomkostningerne, jf. princippet i retsplejelovens § 312, stk. 3, (se f.eks. Kommenterede Retsplejelov, 9. udgave, bind I, side 708 ff., note 12 og 14). Det må herefter lægges til grund, at det har været nødvendigt for BH at indgive klageskrift for at få nogen del af sit krav betalt.

Efter det anførte og sagens øvrige forløb og udfald skal BH betale sagsomkostninger af det vundne beløb til TR med 70.000 kr. til udgifter til advokatudgifter. De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af BH med 3/4 og af TR med 1/4 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.