Totalentreprenøren har typisk det samlede ansvar for byggeriet over for bygherren. Men hvad sker der, når rådgiveren har påtaget sig ansvar for en specifik del af projektet og begår væsentlige fejl?
En nylig voldgiftskendelse kaster lys over, hvordan dårlig koordinering mellem projektets parter kan føre til alvorlige konsekvenser – også for totalentreprenøren, der her blev pålagt et væsentligt medansvar.
Sagens forløb
Sagen udspringer af en totalentrepriseaftale, hvor TE blev engageret til at stå for renovering og tilbygning af en boligbebyggelse. Som en del af aftalen blev BH’s rådgiver (R) overført til TE med ansvar for at sikre, at projektet overholdt kravene til brand og lyd i Bygningsreglementet. Samtidig blev leverandøren (L) engageret til at levere dækelementer som en systemleverance.
Efter byggeriets færdiggørelse i 2020 blev der konstateret støjgener i boligerne. Målinger afslørede, at lydkravene i Bygningsreglementet ikke var overholdt.
TE betalte derfor BH en erstatning for de konstaterede mangler. For at dække sit tab anlagde TE efterfølgende en voldgiftssag mod både R og L med et krav på ca. 1,2 mio. kr., idet TE gjorde gældende, at begge parter havde ansvar for fejlene i projektet.
Voldgiftsretten
Retten fandt, at R havde begået væsentlige fejl i projekteringen. Blandt andet havde R undladt at inddrage akustisk ekspertise og sikre, at de nødvendige lydkrav blev overholdt. Dette gjorde R ansvarlig for en del af manglerne. L blev derimod frikendt, da det ikke kunne bevises, at L havde fået tilstrækkeligt klare specifikationer fra hverken TE eller R om lydkravene til dækelementerne.
Men retten lagde samtidig vægt på, at TE havde et væsentligt medansvar. Som projektleder havde TE det overordnede ansvar for at sikre, at R og L arbejdede sammen effektivt. TE havde undladt at følge op på vigtige spørgsmål og sikre sammenhæng i projektet. Retten fremhævede især følgende:
- TE reagerede ikke på gentagne anmodninger fra L om godkendelse af tekniske løsninger, herunder konstruktioner, der kunne have sikret, at lydkravene blev opfyldt.
- TE sikrede heller ikke, at R besvarede leverandørens spørgsmål eller fulgte op på de mangler, der blev påpeget undervejs i projektet.
Som konsekvens heraf blev TE’s erstatningskrav mod R reduceret med 1/3, hvilket betød, at R kun skulle betale ca. 700.000 kr. til TE.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen viser, at TE kan blive pålagt et medansvar for mangler i projektet, hvis der ikke er tilstrækkelig koordinering mellem parterne – selv når R findes ansvarlig for tekniske fejl.
Voldgiftsretten lagde vægt på, at TE som projektleder havde det overordnede ansvar for at sikre samarbejdet mellem R og L. Selvom det var R’s opgave at sikre, at lydkravene blev overholdt, havde TE ansvaret for at følge op og koordinere, især når L gentagne gange kontaktede TE for at få godkendelser og afklaringer. TE’s manglende handling bidrog væsentligt til manglerne og førte derfor til et medansvar.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2024.1092 / Sag nr. C-16151
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2024.1092 / Sag nr. C-16151
Voldgiftsrettens kendelse
1. Indledning
Mellem klager, totalentreprenør TE A/S, og indklagede 1, rådgiver R og indklagede 2, leverandør L A/S, er der opstået en tvist om ansvar for lydmangler ved [boliger på] X-vej beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af senioringeniør Mikael Østergaard Hansen, direktør … og landsdommer …., med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
TE har nedlagt følgende endelige påstande:
Over for R
Påstand R-1:
R skal betale 1.208.231 kr. til TE med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, og til betaling sker, subsidiært et mindre beløb.
Påstand R-2:
R skal tilpligtes at anerkende at skulle friholde TE for nødvendige udgifter til erstatning til bygherren inklusive renter og sagsomkostninger som følge af lydmangler ved [boliger på] X-vej i det omfang, TE måtte være forpligtet til at betale yderligere erstatning til bygherren end de allerede erlagte 1.525.601 kr. Det samlede friholdelseskrav eksklusive renter kan dog ikke overstige 5.000.000 kr.
Over for L:
Påstand L-1:
L skal betale 775.758 kr. til TE med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, og til betaling sker, subsidiært et mindre beløb.
R har nedlagt følgende påstande:
Over for den af TE nedlagte påstand R-1:
| Principalt: Frifindelse. | |
| Over for den af TE nedlagte påstand R-2: | |
| Principalt: Afvisning. | |
| Subsidiært: Frifindelse. | |
| L har nedlagt følgende påstand: | |
| Over for den af TE nedlagte påstand L-1: | |
| Frifindelse. | |
| Påstand R-1 er opgjort således: | |
| Erstatning udbetalt til bygherren | 1.525.601 kr. |
| Udgifter til lydloft i en lejlighed inkl. teknisk rådgivning | 143.858 kr. |
| Egne udgifter til behandling af mangelkrav, 20 % | 28.772 kr. |
| Fradrag for sparet udgift til gulve i udførelsesfasen | – 490.000 kr. |
| Samlet merudgift | 1.208.231 kr. |
| Påstand L-1 er opgjort således: | |
| Demontering af lofter |
95.000 kr. |
| Opsætning af lofter inkl. malerarbejde | 545.000 kr. |
| Uforudsete udgifter og teknikerhonorar | 135.758 kr. |
| I alt | 775.758 kr. |
Hovedforhandling har fundet sted den 31. maj 2024 og 3. juni 2024 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
TE-V1, L-V1, TE-V2 og R-V1 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Skønsmand, civilingeniør …., har afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæringerne under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Sagsfremstilling
R indgik den 16. december 2016 aftale med A A/S om rådgivning vedrørende boligbebyggelsen X-vej. Aftalen omfattede teknisk rådgivning og bistand til facaderenovering af to boligblokke, hvor arbejdet skulle udbydes i hovedentreprise og facaderenovering af tre boligblokke samt etablering af tagboliger som 2. sal, hvor arbejdet skulle udføres i totalentreprise. Arbejdet omfattede tillige opførelse af boliger i stuen, 1. og 2. sal i de mellemrum, der var mellem boligblokke …. Sagen omhandler [disse boliger], der skulle udføres i totalentreprise.
Aftalen indeholder bestemmelse om, at ABR89 er gældende for rådgiverens erstatningsansvar, og at tvister skal afgøres efter kapitel 9 i ABR89. R’s ansvar er begrænset til 5.000.000 kr. svarende til dækningen ifølge en forsikring.
Det er anført i rådgiveraftalen, at etablering af ekstra etage forventes udført af totalentreprenør med systemleverance fra elementleverandør. Når projektet er tilstrækkeligt gennemarbejdet, og der foreligger en af bygherren godkendt projektbeskrivelse entrerer bygherren med en totalentreprenør og rådgiverens ydelser og aftale overføres til totalentreprenøren, som derefter er ansvarlig for projektledelse, projekteringsledelse og betaling efter rådgiveraftalen. Rådgiverens ydelser er anført i et afkrydsningsskema med den tilføjelse, at rådgiveren er ansvarlig for brand og lyd.
Udgifter til eksterne rådgivere til brand og lyd betales af bygherren.
Af rådgiveraftalens ydelsesbeskrivelse pkt. 8.26 fremgår, at rådgivningen ikke omfatter »Lyd og akustisk indeklima« ud over krav i Bygningsreglementet. Bygningsreglementets krav til lyd og akustik er således indeholdt i rådgiveraftalen.
Endvidere fremgår det i pkt. 8.36, at rådgivningen ikke omfatter »Arbejds- og montagetegninger«, og der er tillige afkrydset i kolonnen »entreprenør«, hvilket ifølge aftalen betyder, at entreprenøren varetager den pågældende ydelse – typisk i form af projektering af denne ydelse.
Der blev indgået en totalentrepriseaftale den 3. april 2017 mellem bygherren og TE, hvorefter R overgik til at være rådgiver for TE.
L sendte den 14. juli 2017 til TE ordrebekræftelser på levering af elementer ud fra et grundlag, der bestod af bl.a. foreløbige tegninger fremsendt den 29. maj 2017. Ordren omfattede bl.a. »Dækelementer A (vandret lejlighedsskel)«. Konstruktionsbeskrivelsen angiver, at der bl.a. er forskalling og to lag brandgips. Lydbøjler er ikke nævnt i ordrebekræftelsen.
L og TE indgik den 27. september 2017 en leveranceaftale om levering af elementer til byggeriet. Aftalen indeholder bestemmelse om, at tvister afgøres, jf. A B 92 § 8 af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Forholdet mellem TE og R
Bygherren oplyste den 28. april 2020 over for TE, at der var konstateret støjgener i boligerne, som var undersøgt ved målinger, der viste, at kravene i Bygningsreglementet ikke var overholdt. R blev af TE anmodet om bemærkninger til klagen. R henviste i en mail af 7. maj 2020 til to snittegninger, som R havde udarbejdet og til det, der kunne ses på L’s hjemmeside om konstruktionen af A-elementer, som var anvendt.
L meddelte i en mail af 10. juni 2020 til TE som svar på en forespørgsel til L om, hvordan etagedækket var klassificeret i forhold til lyd, at der alene var leveret en bærende konstruktion, og opbygningen var fastlagt af TE og R.
TE fremsendte den 13. januar 2020 bygherrens reklamation til R, og efter afholdelse af et møde blev R ved mail af 12. februar 2020 opfordret af TE til at »komme ind i kampen og hjælpe til her – det er jer der har projekteret«. R anmeldte sagen til sit forsikringsselskab den 19. februar 2020.
Voldgiftsretten finder på baggrund af forløbet indtil anmeldelsen til R’s forsikringsselskab, hvor R henviste TE til at rette opmærksomheden på mangler ved L’s ydelse, at TE har reklameret over for R inden rimelig tid, efter at det stod klart eller burde stå klart for TE, at der kunne rettes et muligt ansvar mod R. TE krav kan derfor ikke afvises med henvisning til, at reklamation ikke er afgivet rettidigt.
R var efter rådgiveraftalen ansvarlig for, at projektet kunne opfylde bygningsreglementets brand- og lydkrav, og der var bestemmelse om ret for R til at anvende ekstern rådgivning til disse emner.
Efter opgavens karakter er det en rådgiveropgave at sikre, at projekteringen tilgodeser brand- og lydkrav ifølge Ydelsesbeskrivelser for byggeri og Planlægning i forbindelse med projektforslag.
Trækonstruktioner giver generelt set større udfordringer med hensyn til overholdelse af kravene til lydisolation end ved andre konstruktioner, hvilket kontraktens bestemmelse om muligheden for anvendelse af ekstern rådgivning tilgodeser.
R baserede projektforslaget på anvendelsen af L’s elementtypen A, der bygget i træ. Der var på L’s internetside oplysninger om A-elementets lydmæssige egenskaber i form af eksempler på støjmålinger, og det fremgik, at etagedækkets lydtekniske egenskaber var afhængigt af den kompletterende gulvkonstruktion. I beskrivelsen af A- elementer fremgik, at der på undersiden var påmonteret 25 mm lydbøjler pr. 0,3 m2 og 2 lag 15 mm brandgips. Af en snittegning kunne der ses et ikke specificeret lag under gulvbrædderne, der formentlig havde til formål at være trinlyddæmpende.
R’s tegninger, der er dateret 9. december 2016, og som bl.a. fastlægger loft- og gulvkoterne for byggeriet, overholder ikke god projekteringsskik, da etageadskillelserne ikke kunne forventes at overholde de gældende lydkrav. Den konstruktionsopbygning, som fremgår af L’s internetside for A-elementer med trinlyddæmpende lag og lydbøjler fremgår således ikke af tegningerne. Den tegnede konstruktion mangler både vægt og uafhængige pladelag, da gulvene er tegnet som trægulve på krydsfiner og lofter er angivet som direkte fastgjort på undersiden af forskallingen. En opbygning af etageadskillelsen i overensstemmelse med beskrivelsen på L’s internetside, der kunne overholde de lydmæssige krav, ville indebære, at bygningens geometri skulle ændres af hensyn til overholdelse af Bygningsreglementets krav til rumhøjde.
I R’s projekt indeholder ikke en angivelse af, hvilket lydkrav der stilles til etageadskillelser i form af f.eks. en reference til kravene i Bygningsreglement 2015. Kravene til lofterne i boligerne er ikke nærmere specificeret ud over, at de skal udføre som glatte gipslofter.
Voldgiftsretten finder på den baggrund, at projektet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med god projekteringsskik.
R’s tegninger til hovedprojekt af 26. januar 2018 angiver uændrede loft- og gulvkoter, og der er ikke angivet trinlyddæmpende lag og lydbøjler. I beskrivelsen af dækelementerne gentog R ikke det, som fremgik af projektforslaget om, at det skulle udføres som L’s elementer til etageadskillelse type A. Beskrivelsen var ændret til, at dækelementer leveres som en systemleverance fra L. Endvidere var anført, at regler for lyd skal overholdes, og detaljer fra L fremsendes til akustiker for kommentering.
Tegningerne af 26. januar 2018 var baseret på den modelfil, som L havde fremsendt til R den 21. december 2017 med anmodning om, at konstruktionsopbygningen blev gransket og godkendt. R besvarede ikke anmodningen. L’s konstruktionsopbygning var svarende til den, som fremgik af R’s tegninger til projektforslaget.
R reagerede således ikke i anledning af, at dækelementernes opbygning ikke svarede til det, som det var beskrevet på L’s internetside. Der var af R givet tilsagn i en mail af 1. juni 2017 om, at R ville gennemse L’s detailtegninger. R fremsendte ikke L’s modelfil til kommentering hos en akustiker.
Det er voldgiftsrettens opfattelse, at R har udvist forsømmelse i relation til inddragelse af specialviden om akustiske forhold, således som det var forudsat. L’s anmodninger om vurdering af de påtænkte konstruktioner blev der ikke fra R’s side fulgt tilstrækkeligt op på.
Voldgiftsretten finder derfor sammenfattende, at R ikke har udført rådgivningsopgaven i overensstemmelse med god rådgiverskik. Den omstændighed, at L ifølge hovedprojektbeskrivelsen skulle levere elementer som systemleverance og herunder projektere visse detaljer angående elementer og disses indpasning i eksisterende bygning kan ikke fritage R for ansvar. Det tilsvarende gør sig gældende i relation til den entreprenør, som skulle levere trægulve og lyddug, da det ikke var fastsat krav til udførelsen i relation til lydmæssige forhold. Gulvleverandøren har således ikke haft anledning til at inddrage lydmæssige krav i forbindelse med materialevalg og udførelse.
Forholdet mellem TE og L
L sendte den 14. juli 2017 ordrebekræftelser til TE på levering af elementer til byggeriet. Ordregrundlaget var foreløbige tegninger fremsendt til L den 29. maj 2017. Tegningerne er dermed R’s tegninger af 9. december 2016, der var udarbejdet til R’s projektforslag. Projektforslagets angivelse af, at etageadskillelsen skulle opfylde lydkrav, har således ikke været en del af det grundlag, som L baserede ordrebekræftelsen på.
Ordren omfattede elementer til vandret lejlighedsskel af typen A. Konstruktionen af elementet var nærmere specificeret af L med materialevalg og dimensioner. Der var ikke lydbøjler medtaget i konstruktionsbeskrivelsen.
Voldgiftsretten lægger derfor til grund, at L i forbindelse med afgivelsen af ordrebekræftelsen var ubekendt med, at der var lydkrav til de dækelementer, som L skulle levere.
L indgik en leveranceaftale med TE den 27. september 2017, der omhandlede de ydelser, som fremgik af ordrebekræftelserne. Aftalegrundlaget henviste til bl.a. »Arkitekttegnings liste Dateret 09.08.2017«, »L til enhver tid godkendte produktionstegninger«, og »Leverandørens ordrebekræftelser af 14.07.2017«.
Arkitekttegningslisten var en opregning af en række dokumenter udarbejdet af R, der under overskriften »beskrivelse« havde angivet »Totalentreprisebeskrivelse« med revisionsdato 31. august 2017, hvor det er anført, at L’s leverance er en systemleverance. Under overskriften »Tegninger fremtidige forhold« var bl.a. nævnt tegninger, der var revideret den 11. august 2017.
Voldgiftsret finder, at der ikke er tilstrækkeligt klart grundlag for ud fra de nævnte dokumenter at konstatere, at L var forpligtet til at levere en anden konstruktion end den, som der tidligere var fastlagt i ordrebekræftelsen.
Sammenfattende finder voldgiftsretten, at der ikke er grundlag for at pålægge L ansvar for de konstaterede mangler ved byggeriets lydmæssige forhold. Der er således hverken grundlag for erstatning eller forholdsmæssigt afslag svarende til merprisen for elastisk nedhængte lydisolerende lofter i forhold til de faktisk udførte lofter.
TE’s ansvar for de konstaterede mangler
TE indhentede ordrebekræftelse fra L på et tidligt stadie i byggeprocessen. L var derfor ikke bekendt med Omfangsbeskrivelsen for arkitektarbejde af 21. juli 2017, hvor L’s ydelse er benævnt som en systemleverance, da ordrebekræftelsen er dateret den 14. juli 2017. Ordrebekræftelsen beskriver ikke L’s ydelse som en systemleverance. TE sikrede ikke i forbindelsen med ordrebekræftelsen, at der indgik lydbøjler i A-elementerne, således som elementet var beskrevet på L’s internetside.
L’s leveranceaftale af 27. september 2017 angiver, at L skal projektere i samarbejde med TE’s rådgiver, og ordet systemleverance optræder ikke i aftalen. Aftalegrundlaget er tillige uklart, da der er henvist til en
»Arkitekttegningsliste« af 9. august 2017, da listen foruden tegninger også omfatter totalentreprisebeskrivelsen af 31. august 2017, hvor det er nævnt, at L’s leverance er en systemleverance med detaljer, som skal fremsendes til akustiker for kommentering.
Det er voldgiftsretten opfattelse, at TE ikke var tilstrækkelig opmærksom på, om der var overensstemmelse mellem R forudsætning for projektet og de aftaler, som TE indgik med L.
TE var som totalentreprenør ansvarlig for projekteringsledelse, hvilket bl.a. indebærer, at TE skulle sørge for, at der blev udført granskning af projektet med deltagelse af R og L til sikring af, at der var sammenhæng mellem projektets enkelte dele og herunder sikre at projektforslagets krav til bl.a. lyd var indarbejdet.
Voldgiftsretten finder, at TE forsømte at sikre en koordinering af leverancen fra L med R’s hovedprojekt, samt at der fra R’s side blev ydet den bistand, som blev efterspurgt af L. Der blev således fra L’s side gentagne gange anmodet om bemærkninger fra R til brand- og lydmæssige aspekter ved den elementprojektering, som L stod for, men TE sikrede ikke, at der blev reageret herpå fra R’s side. TE besvarede hverken L’s mail af 21. december 2017, hvor L anmodede om godkendelse af tegnede konstruktionsopbygninger og mail af 16. januar 2018, hvor L varslede igangsætning af produktion og betragtede manglende svar som en godkendelse.
Der var efter R’s opfattelse anledning for TE til at rejse spørgsmål, om konstruktionen opfyldte lydkravene, da der var opsat forskalling på lofterne i august 2018, og dermed inden der blev opsat gipslofter, da det ikke svarede til A- konstruktionen, som den kunne ses på L’s hjemmeside. Voldgiftsretten er ikke enig heri, da TE var berettiget til at antage, at hovedprojektets tegning viste den gældende konstruktion.
Sammenfattende er det voldgiftsrettens opfattelse, at TE har et medansvar for, at projektet ikke levede op til gældende lydkrav. TE’s erstatningskrav over for R skal efter en samlet vurdering af parternes respektive ansvar nedsættes med ⅓.
Opgørelsen af det erstatningsberettigede tab i forhold til R
TE har lagt til grund ved opgørelsen af erstatningskravet, at TE ville have haft en meromkostning til udførelsen af gulve, hvis R havde leveret et projekt, der overholdt god projekteringsskik. Skønsmanden har vurderet meromkostningen til
490.000 kr. TE har fratrukket dette beløb i erstatningsopgørelsen.
Voldgiftsretten lægger skønsmandens vurdering af meromkostningen, som TE ville have haft, hvis TE havde bestilt etagedækelementer med elastisk nedhængte lofter, på 105.000 kr. til grund. Den sparede omkostning fratrækkes i erstatningsopgørelsen.
Voldgiftsretten finder som følge af det anførte om forholdene i august 2018, at erstatningskravet ikke skal nedsættes med yderligere 921.600 kr., der er den skønnede udgift til udbedring efter nedtagning af eksisterende lofter og demontering af gulve.
Der er ikke oplysninger i sagen, der giver voldgiftsretten grundlag for at nedsætte det opgjorte erstatningskrav med henvisning til, at TE har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved over for bygherren at afvise afhjælpningspligt.
TE’s erstatningskrav nedsættes derfor med 105.000 kr., hvorefter det udgør 1.103.231 kr. Voldgiftsretten tager derfor TE’s påstand R-1 til følge med 735.487,33 kr.
Påstand R-2
TE’s påstand R-2 er en anerkendelsespåstand, der er nedlagt for det tilfælde, at bygherren fremsætter yderligere krav om betaling af erstatning for mangler ved lydforholdene i [boligerne], da forældelsesfristen ikke er udløbet for fremsættelse af sådanne krav. Der er efter TE’s opfattelse en risiko for, at bygherren fremsætter yderligere krav, som skal være fremsat senest den 22. juli 2024.
Det er efter f orældelseslovens § 21, stk. 1, muligt at opnå en foreløbig afbrydelse af forældelse ved et anerkendelsessøgsmål, der tager sigte på at få anerkendt, at der foreligger et erstatningsansvar.
Voldgiftsretten finder, at påstanden rækker videre end en stillingtagen til, om der foreligger et erstatningsansvar, idet det er uklart, hvad der er »nødvendige udgifter«. Hertil kommer, at det uklart om erstatningsansvaret, som søges fastslået, omfatter forhold, der kan henføres til de udbedringsarbejder, der er blevet udført. Påstanden tager endvidere ikke højde for, at der også kan være andre erstatningskrav med R som relaterer sig til andre forhold end lydkrav.
Voldgiftsretten afviser derfor at tage stilling til påstanden.
Sammenfattende om sagens udfald
TE’s påstand R-1 tages til følge med 735.487,33 kr. TE’s påstand R-2 afvises.
L frifindes.
Efter sagens udfald og forløb, herunder en hovedforhandling med to retsdage, skal TE til L betale 60.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand ekskl. moms.
Af samme grund, og under hensyntagen til at der har været omfattende syn og skøn, skal R til TE betale 110.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand ekskl. moms.
Udgiften til det afholdte syn og skøn og herunder afhjemlingen af skønsmanden skal betales af TE og R i samme forhold, som ansvaret er fordelt mellem de to parter. Der samlet afholdt en udgift på 187.875 kr. i skønsomkostninger, hvoraf TE har afholdt 149.875 kr. og R 38.000 kr. R skal derfor betale 87.250 kr. til TE til delvis dækning af afholdt udgift til syn og skøn og afholder endeligt egen udgift på 38.000 kr.
Omkostningerne til sagens behandling ved voldgiftsretten betales af R og TE med henholdsvis ⅔ og ⅓ som nærmere nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
R skal til TE betale 735.487,33 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 29. juni 2022. TE’s påstand R-2 afvises.
L frifindes.
R skal til TE betale 197.250 kr. i sagsomkostninger. TE skal til L betale 60.000 kr. i sagsomkostninger.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af R og TE med ⅔ og ⅓
efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.