UGENS DOM: Hvornår kan totalentreprenøren nægte modtagelse af byggeriet?

TBB2025.183 / Sag nr. C-16474

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 17. oktober 2024, C-16474

1. Indledning Mellem klageren, underentreprenør UE A/S, og indklagede, totalentreprenør TE A/S, er der opstået en tvist om betaling i forbindelse med en række projekter, hvor UE som underentreprenør for TE har installeret varmepumper.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af head of mechanical engineering Kim Kejser Dyrholm, akademiingeniør Bent Lyhne og landsdommer Henrik Twilhøj, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling Klageren, UE, har nedlagt endelig påstand om, at indklagede, TE, skal betale 7.867.575,11 kr. med tillæg af procesrente af 1.640.328,13 kr. fra 30. juni 2020, af 271.693,75 kr. fra 13. december 2020, af 295.813,75 kr. fra 20. december 2020, af 574.925,00 kr. fra 31. januar 2021, af 4.585.672,52 kr. fra 10. februar 2021, af 188.797,50 kr. fra 28. februar 2021, af 297.423,75 kr. fra 17. marts 2021, af 9.183,49 kr. fra 9. september 2021 og af 17.574,13 kr. fra 27. september 2021. Over for TE’s selvstændige påstand har UE nedlagt påstand om frifindelse. TE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb, herunder fordi TE har indtalt et krav på 6.257.888,84 kr. til kompensation. TE har nedlagt selvstændig påstand om, at UE skal betale 4.824.956,01 kr. med tillæg af procesrente af 3.369.956,01 kr. fra den 5. oktober 2023 og af 1.455.000 kr. fra den 7. februar 2024. Voldgiftssagen er hovedforhandlet den 25. og 26. september 2024 på Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus. Afdelingschef UE-V1, Administrerende direktør TE-V1, økonomidirektør TE-V2, projektleder TE-V3, projektleder TE- V4, civilingeniør UE-V2, projektleder TE-V5 og projektleder TE-V6 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagens omstændigheder TE er et selskab, der er specialiseret i at håndtere »turn-key«-kontrakter på energianlæg. TE etablerede i 2017 et samarbejde med A A/S, hvorefter A A/S som underentreprenør til TE skulle stå for levering af og montering af varmepumpeanlæg. TE indgik i perioden 2018-2020 som totalentreprenør aftaler med otte fjernvarmeværker om levering af varmepumpesystemer, hvor A A/S skulle optræde som underentreprenør. I forløbet opstod der mellem parterne uenighed om bl.a. entreprisegrænser, herunder om A A/S i henhold til parternes underentrepriseaftaler var forpligtet til at levere el og styring, eller om denne del af entreprise var henlagt til TE. Den 1. januar 2020 blev A A/S opkøbt af UE. UE og A A/S vil herefter under et blive benævnt UE. Det lykkedes ikke parterne at opnå enighed om deres tvist vedrørende entreprisegrænser mv., og parterne ophævede i enighed deres samarbejde efter et dialogmøde den 23. december 2021. Voldgiftssagen omhandler det økonomiske opgør mellem parterne vedrørende følgende syv af de otte projekter: [Projekt1], [Projekt2], [Projekt3], [Projekt4], [Projekt5], [Projekt6] og [Projekt7]. UE’s påstand er sammensat af en række fakturakrav, der dels vedrører restbetalinger af entreprisesummerne for projekterne, dels vedrører udførte serviceopgaver på varmepumpeanlæggene. TE har bortset fra kravene om restbetaling vedrørende varmeværkerne [Projekt6], [Projekt3] og [Projekt5] ikke bestridt UE’s fakturakrav, men har gjort modkrav – der beløbsmæssigt overstiger UE’s samlede krav – gældende til kompensation og som selvstændig betalingspåstand.

Parterne har under hovedforhandlingen været enige om, at der efter parternes samlede aftalegrundlag er vedtaget ABT 93.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

UE’s krav Som anført ovenfor har TE anerkendt UE’s fakturakrav, bortset fra fakturanr, 71206730 på 656.131,26 kr. vedrørende [Projekt6], fakturanr. 71206732 på ligeledes 656.131,26 kr. vedrørende [Projekt3] og fakturanr. 71217641 på 297.423,75 kr. vedrørende [Projekt5]. UE har overordnet gjort gældende, at TE nægtede uden nærmere begrundelse at modtage anlæggene, selvom de var færdige og i drift. UE endte derfor med selv at udforme afleveringsprotokoller af 25. februar 2021 vedrørende [Projekt6], [Projekt3] og [Projekt5]. De mangler, der fremgår af afleveringsprotokollerne, var ikke væsentlige og blev udbedret. UE har derfor krav på betaling af restentreprisesummerne. [Projekt5] var i drift, testet og leverede tilfredsstillende resultater ultimo 2020 forud for tilblivelsen af afleveringsprotokollen den 25. februar 2021. Fakturaen vedrørende [Projekt5] omhandler servicearbejder udført i januar 2021, hvor anlægget de facto var afleveret. Der er ikke tale om betaling af kontraktarbejder. TE har heroverfor gjort gældende, at der for både [Projekt6], [Projekt3] og [Projekt5] er tale om »overfakturering«, der ikke kan kræves betalt. Fakturaerne vedrører arbejder, der ikke er udført af UE, men af TE. Anlæggene blev aldrig færdigudført af UE, og TE måtte forestå de resterende arbejder. TE har ikke tiltrådt afleveringsprotokollerne. Fakturaen vedrørende [Projekt6] er udstedt den 10. februar 2021, men anlægget er først afleveret i sommeren 2022. Der er tale om betaling for kontraktarbejde.

Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra ansatte ved både UE og TE, kan lægges til grund, at UE for så vidt angår alle tre varmeanlæg vedvarende tilkendegav over for TE, at varmepumpeanlæggene var klar til drift, og at UE ønskede at afholde afleveringsforretning og aflevere anlæggene, jf. ABT § 28, stk. 1, men at TE nægtede at modtage disse. Det følger af ABT § 28, stk. 2, at TE alene var berettiget til at nægte at modtage varmepumpeanlæggene, hvis anlæggene var behæftet med væsentlige mangler. TE har under voldgiftssagen ikke ført bevis i form af stadeopgørelse, syn og skøn, fotodokumentation eller lignende uvildigt bevis for, at denne betingelse var opfyldt, eller at der i øvrigt var retligt grundlag for at undlade at modtage varmepumpeanlæggene. TE’s vidner, der alle er ansatte eller har været ansat i virksomheden, har forklaret om, at der var problemer/udfordringer med anlæggene, og at parterne samarbejdede om at løse problemerne. Vidnerne har ikke nærmere kvalificeret, hvori i eventuelle væsentlige mangler bestod. På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at TE ikke har bevist, at varmepumpeanlæggene led af væsentlige mangler, og at TE derfor uberettiget nægtede at modtage anlæggene.

Herefter og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og da TE ikke i øvrigt har bevist, jf. nedenfor, at der er grundlag for at udøve tilbagehold, finder voldgiftsretten, at UE har ret til betaling af restentreprisesummerne for så vidt angår alle tre varmeanlæg. Det bemærkes herved, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at anlægget i [Projekt5] reelt var afleveret og i drift i januar 2021, hvor arbejderne omfattet af fakturanr. 71217641 blev udført. Dette støttes også af, at det af fakturaens arbejdsbeskrivelse fremgår, at der er tale om »havari på SMC112«.

Som følge af det anførte kan TE ikke få medhold i indsigelserne om, at fakturaerne udgør overfakturering, og derfor ikke kan kræves betalt. UE har herefter foreløbigt, inden der tages stilling til berettigelsen af TE’s modkrav, krav på betaling af 7.867.575,11 kr.

TE’s modkrav Voldgiftsretten bemærker indledningsvis, at TE bærer bevisbyrden for berettigelsen af de påståede modkrav. En sådan bevisbyrde vil i voldgiftssager ofte forsøges løftet ved brug af syn og skøn, registreringsforretninger, byggemødereferater, fotografier eller lign. I denne sag består TE’s bevismidler i det væsentlige af forklaringer fra egne ansatte eller tidligere ansatte medarbejdere. Sådanne forklaringer kan i sagens natur ikke tillægges samme bevisvægt som undersøgelser og vurderinger foretaget af uvildige skønsmænd eller fremlæggelse af dokumentbeviser.

TE’s krav om dagbøder TE har rejst krav om betaling af dagbøder for så vidt angår samtlige syv entrepriser. TE har gjort gældende, at anlæggene blev afleveret lang tid efter de aftalte leveringstidspunkter, og at forsinkelserne skyldtes ændringer, fejl mv., som UE var ansvarlig for, samt at forsinkelserne ikke blev varslet af UE. TE har subsidiært gjort gældende, at UE skal betale erstatning for de betydelige omkostninger, som TE har haft som følge af forsinkelserne. UE har overordnet gjort gældende, at UE på intet tidspunkt har modtaget varsel om dagbodskrav som følge af forsinkelserne, og at TE allerede derfor har fortabt retten til dagbøder. TE har i øvrigt ikke dokumenteret, at UE var i ansvarspådragende forsinkelse. Voldgiftsretten bemærker, at det er ubestridt, at det mellem parterne er aftalt, at UE’s forsinkelser i forhold til aftalte afleveringsterminer kan berettige TE til dagbøder på 0,5 promille pr. arbejdsdag maksimeret til 7,5 procent af entreprisesummen eksklusive moms. TE har bevisbyrden for, at betingelserne for at kræve dagbøder af UE er opfyldt. Det følger af fast voldgiftspraksis, at en bygherre alene kan kræve aftalt dagbod betalt, hvis entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og hvis bygherren har reklameret over for entreprenøren på en sådan konkret og utvetydig måde, at det må stå entreprenøren klart, at entreprenøren efter bygherrens opfattelse er i forsinkelse, og at bygherren derfor vil kræve dagbøder udløst. Bygherren kan således ikke kræve dagbøder med tilbagevirkende kraft fra før det tidspunkt, hvor der er foretaget reklamation. Voldgiftsretten finder, at TE ikke har bevist, at der er reklameret over for UE på en sådan måde, at TE har krav på betaling af dagbøder. Der forelægger således ikke skriftligt materiale i sagen som f.eks. byggemødereferater, mails eller lignende, der dokumenterer en sådan reklamation. Forklaringerne fra TE’s ansatte og tidligere ansatte medarbejdere om, at der blev varslet dagbod over for UE, herunder ved fremsendelse af ikke fremlagte mails, fremstår ikke med en sådan klarhed og sikkerhed, at de mod UE’s benægtelse i sig selv kan udgøre bevis for, at der er foretaget retmæssig reklamation. TE har i øvrigt heller ikke ført bevis for, at UE var været i ansvarspådragende forsinkelse. Det fremstår således efter bevisførelsen usikkert, om forsinkelsen kan henføres til forhold, som UE er helt eller delvist ansvarlig for, eller om forsinkelsen var forårsaget af omstændigheder, der kunne begrunde krav om tidsfristforlængelse. Parterne har aftalt dagbøder som sanktionsform i tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse fra UE’s side. Der er derfor ikke grundlag for tillige at kræve erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler, jf. ABT § 25, stk. 2, som det ikke er godtgjort at parterne har fraveget. På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at der ikke er grundlag for at tage TE’s krav om betaling af dagbøder eller erstatning til følge for så vidt angår nogen af de omhandlede projekter. Entreprisegrænsefladen vedrørende el og styring Parterne er uenig om entreprisegrænserne i forhold til el og styring. TE har overordnet gjort gældende, at det klart fremgår af parternes underentrepriseaftaler, at UE skal levere et komplet varmepumpeanlæg inklusive nødvendig projektering, arbejder og leverancer, og at det i øvrigt ved aftaleindgåelsen stod klart for UE, at TE forudsatte, at UE i henhold til kontraktens ordlyd og omstændighederne i øvrigt skulle levere »intern el og styring«. Underentrepriseaftalen er så klar i sin ordlyd, at der ikke er grundlag for at foretage en fortolkning ved brug af aftalens underliggende dokumenter, herunder UE’s tilbud. UE har overordnet gjort gældende, at UE i hele aftaleforløbet klart tilkendegav, at »intern el og styring« ikke var indeholdt i UE’s tilbud og parternes efterfølgende entrepriseaftaler. Det var TE’s eget ønske, at el skulle holdes udenfor UE’s tilbud, fordi TE efter totalentrepriseaftalerne med varmeværkerne i øvrigt var forpligtet til at udføre alt el arbejde udenfor anlæggene. Når parterne er uenige om fortolkningen af underentrepriseaftalen, skal der foretages en fortolkning under anvendelse af alle aftalens dokumenter som angivet i kontraktens rangorden af kontraktgrundlaget, herunder UE’s tilbud. Voldgiftsretten bemærker indledningsvist, at der for alle de omhandlede entrepriser indholdsmæssigt er afgivet i det væsentlig ensartede tilbud og i det væsentlige er indgået ensartede underentreprisekontrakter dog bortset fra [Projekt7], hvor underentrepriseaftalen blev erstattet af en indkøbsrekvisition, der henviser til tilbuddet. Det fremgår f.eks. af parternes entreprisekontrakt af 8. og 9. maj 2019 vedrørende [Projekt1] bl.a.: »Leverandøren forpligter sig hermed til at levere et komplet varmepumpeanlæg inklusive al nødvendig projektering, arbejder leverancer med videre i henhold til nærværende kontrakt og tilhørende bilag. Leverandørens reviderede tilbud … dateret 26. marts 2019 er gældende. … For kontrakten gælder følgende skriftlige grundlag. Nærværende entreprisekontrakt … Leverandørens tilbud … … Såfremt der måtte vise sig uoverensstemmelser i dokumenternes angivelser, har dokumenterne rangorden iht. ovenstående angivne.« Det fremgår af UE’s tilbud af 26. marts 2019 bl.a.; »Opgaven: Som udgangspunkt er hovedopgaven, at kunne levere et varmepumpeanlæg med en varmekapacitet på … Elsiden af opgaven tilbydes fra TE. A A/S udarbejder funktionsbeskrivelse og bistår med viden til PLC- programmeringen.« I tilbuddets tilbudsliste er der ikke angivet priser under punkterne: 4.7 Tavler, PLC-udstyr og styring for varmepumpeanlæg; 4.8 Hovedtavle; 4.9 Elinstallationer og 4.10 Instrumentering. Ifølge et skema dateret 22. januar 2019 benævnt »Entreprisegrænsefordeling TE og A A/S« henhører tilbudslistens nummer 4.8 hovedtavle, 4.9 elinstallationer og 4.14 bygningselinstallationer under TE. Nummer 4.7 tavler, PLC- udstyr og styring for varmepumpeanlæg henhører under TE og A A/S, dog er der ved A A/S angivet en note 2, hvoraf fremgår: »lokale styretavler for kompressor og energioptagere«. Det fremgår af UE’s tilbud af 16. maj 2019 vedrørende [Projekt5] yderligere bl.a.: »A A/S levere frekvensomformere til kompressorerne, mens TE installere og forbinder dem. A A/S udarbejder funktionsbeskrivelse og bistår med viden til PLC-programmeringen.« Det fremgår af UE’s tilbud af 6. september 2019 vedrørende [Projekt4] yderligere bl.a.; »… Udenfor A A/S’ leverance er al hardware og software til styring af det samlede varmepumpeanlæg.« I en mail af 6. september 2019 fra TE-V1 fra UE til TE-V5 fra TE vedrørende parternes uoverensstemmelser hedder det bl.a.: »Og så den uheldige omstændighed omkring at du har overset/misforstået vores præcisering af entreprisegrænsen omkring el-/ automation. Husk at … også har præciseret, at samme kalkulationsfejl er tilfældet med både [Projekt4], [Projekt5] og … varmepumperne. Det er derfor ikke bare et enkelt projekt vi skal slås med. Det er jo alle 4 varmepumper, hvorfor det er dybt kritisk.« Parterne indgik herefter uanset denne mailkorrespondance på det omtvistede punkt uændrede entreprisekontrakter den 7. oktober 2019 vedrørende [Projekt3], den 5. november 2019 vedrørende [Projekt4], den 28. november vedrørende [Projekt5] og [Projekt6] og den 13. januar 2020 vedrørende [Projekt7]. Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering af tilbuddenes og entreprisekontrakternes indhold, at parternes uoverensstemmende forståelse af den aftalte entreprisegrænse ikke skyldes »uoverensstemmelser i dokumenternes angivelser«. Der er derfor ikke grundlag for at foretage en fortolkning af aftalegrundlaget i respekt for de enkelte dokumenters rangorden af det samlede kontraktgrundlag, herunder UE’s tilbud. Fortolkningen må foretages på grundlag af en sædvanlig vurdering af det samlede kontraktgrundlag. Det fremgår af entreprisekontrakterne, at UE’s leverancer er »i henhold til nærværende kontrakt og tilhørende bilag«. Ligesom det af kontrakten lige under afsnittet vedrørende UE’s leverance fremgår, at leverandørens tilbud er gældende. Voldgiftsretten finder, at det klart fremgår af UE’s tilbud, at el og styring ikke er indeholdt i tilbuddene, og at det må tillægges betydelig vægt ved en fortolkning af omfanget af UE’s kontraktmæssige ydelse i medfør af entreprisekontrakterne. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at de relevante forbehold i tilbuddene var fremhævet med gult eller grønt, da tilbuddene blev sendt frem til TE. Det er TE, der har konciperet entreprisekontrakterne, og TE må på den anførte baggrund bære risikoen for, at eventuelle usikkerheder eller uoverensstemmelser vedrørende entreprisegrænsen for el og styring ikke blev afklaret inden parterne underskrev aftalen. Entrepriseaftalerne må på den anførte baggrund forstås således, at det mellem parterne blev aftalt, at UE ikke var forpligtet til at levere »intern el og styring« til varmepumpeanlæggene. Overtagelse af garantiforpligtelser – 1.875.000 kr.

I forbindelse med at TE og UE som følge af uenigheder om entreprisegrænser mv. ultimo 2021 besluttede, at deres samarbejde skulle ophøre, blev det aftalt, at TE skulle overtage UE’s garantiforpligtelser vedrørende de leverede anlæg. UE blev herved frigjort for risikoen og ansvaret for de omhandlede entrepriser, herunder for ydelsesgaranti, rådighedsgaranti, eftersyn mv. TE har overordnet gjort gældende, at overtagelsen af garantiforpligtelserne var nødvendiggjort af UE’s mangelfulde arbejde, og at TE som følge af aftalen har realiseret et tab på ca. 2.2 mio. kr., der kan henføres til UE. TE har som følge af tabet kapitaliseret et krav på 1.875.000 kr., som UE er forpligtet til at betale. Subsidiært har TE gjort gældende, at selskabet har krav på afslag i entreprisesummen svarende til den mindre risiko og besparelse, som UE har opnået ved at blive frigjort for garantiforpligtelserne. UE har overordnet gjort gældende, at garantiforpligtelserne blev overdraget ved aftale efter ønske fra TE. Der blev ikke i forbindelse med parternes aftale fremsat ønske om en kapitalisering. Såfremt TE havde ønsket overdragelsen kapitaliseret, ville UE ikke have overdraget forpligtelserne. Forpligtelserne kunne alene belaste UE økonomisk i begrænset omfang, fordi alle UE’s underleverandører havde lignende garantiforpligtelser over for UE. Underleverandørernes garantiforpligtelser blev i øvrigt som led i parternes aftale videreoverdraget til TE. TE’s påståede merudgifter, der er udokumenterede, kan som følge af parternes aftale heller ikke danne grundlag for et forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen. Voldgiftsretten bemærker, at de nærmere omstændigheder vedrørende parternes aftale om overdragelse af UE’s garantiforpligtelser og vilkårene herfor efter bevisførelsen fremstår usikre og uafklarede. Der er ikke fremlagt aftaledokumenter, mødereferater eller lign., der kan danne grundlag for en nærmere afklaring, og der er afgivet divergerende forklaringer om, hvad der var den nærmere begrundelse for aftalen. Voldgiftsretten finder imidlertid, at det kan lægges til grund, at det ikke var en del af parternes aftale, at der skulle ske kapitalisering af de overdragne garantiforpligtelser, og det er ikke bevist, at UE efterfølgende ved aftale eller på andet grundlag er blevet forpligtet til at betale et vederlag svarende til kapitaliseringen. Den omstændighed, at overdragelsen muligvis har vist sig mere byrdefuld for TE end forudsat ved aftaleindgåelsen, kan – som sagen er forelagt voldgiftsretten – ikke begrunde et efterfølgende betalingskrav eller et forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen. Voldgiftsretten finder i øvrigt, at TE ikke alene ved forklaringen fra selskabets økonomidirektør har ført bevis for et relevant tab som følge af overdragelsen af garantiforpligtelserne. Som følge af det anførte kan TE ikke få medhold i kravet om betaling af 1.875.000 kr. Designfejl – 1.455.000 kr. Kravet vedrører varmeværkerne [Projekt6], [Projekt3] og [Projekt5]. TE har overordnet gjort gældende, at anlæggene, der ubestridt var designet af UE, viste sig ude af stand til at opretholde stabil kontinuerlig drift. For at opnå stabil drift har det været nødvendigt i samarbejde med hovedkomponentleverandøren at ændre anlæggenes design. Da ændringerne skyldtes fejl ved UE’s oprindelige design, er UE forpligtet til at betale omkostningerne ved de nødvendige ændringer. Subsidiært har TE gjort gældende, at selskabet har krav på et nedslag i entreprisesummen. UE har overordnet gjort gældende, at TE ikke har dokumenteret, at der var fejl ved de leverede anlæg, eller hvilke ændringer der nærmere er foretaget på anlæggene. Det er heller ikke dokumenteret, hvilke omkostninger som de påståede fejl og ændringer har medført for TE, eller på hvilket grundlag UE er ansvarlig for de påståede

omkostninger. TE bærer bevisbyrden for både kravenes eksistens og erstatningsgrundlag, samt at betingelserne for forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen er opfyldt. Voldgiftsretten bemærker, at der ikke er foretaget syn og skøn eller lignende vedrørende de påståede mangler ved anlæggenes design, ligesom der ikke foreligger nærmere dokumentation for, hvilke specifikke omkostninger de rejste krav vedrører. Voldgiftsretten finder herefter, at TE ikke har bevist, at der er mangler ved anlæggenes design, som UE er ansvarlig for. Det, der er forklaret af TE’s ansatte, kan ikke føre til en anden vurdering. TE kan derfor ikke få medhold i kravet om betaling af 1.455.000 kr. [Projekt1] – 622.405,05 kr. TE har opgjort kravet om betaling af i alt 622.405,05 kr. vedrørende [Projekt1] således: Betalinger foretaget til UE’s underentreprenører Krav accepteret af UE Krav vedrørende ydelser, som påhviler UE Dagbøder Ad betalinger fortaget til UE’s underentreprenører: Kravet er sammensat af følgende underposter: – Ændringer i programmet – Projektering, dokumentation mv. – Etablering af afrimningssekvens – Diverse programrettelser – Ændringer i programmet – Tilpasning efter ændringer Krav »anerkendt« af UE: Kravet er sammensat af følgende underposter: – Reetablering af isolering – Reetablering af isolering – Reparation af betonfundamenter – Ekstra huller til rør 30.741,80 kr. 208.206,35 kr. 33.184,40 kr. 350.272,50 kr. 17.497,25 kr. 75.947,15 kr. 22.129,45 kr. 13.380,25 kr. 32.936,00 kr. 13.380,25 kr. 9.588,70 kr. 5.855,80 kr. 16.031,00 kr. 1.708,90 kr. Ad krav vedrørende ydelser, som påhviler UE:

Kravet er sammensat af følgende underposter: – Støjmåling – Reparation af isolering – Ekstra rengøring 24.113,20 kr. 2.300,00 kr. 4.328,60 kr. TE har overordnet gjort gældende, at beløbene udgør TE’s betalinger til underentreprenører for arbejder, som er bestilt af UE. UE har anerkendt, at der er sket betaling af underentreprenørerne, og UE er derfor forpligtet til at betale beløbet. Subsidiært skal der ske afkortning af beløbet i UE’s fakturakrav som følge den besparelse, som UE har opnået. UE har overordnet gjort gældende, at de beløb, som er dokumenteret ved fremlagte fakturaer, er anerkendt og modregnet i UE’s opgjorte krav. Der er ikke ført bevis for, at de øvrige krav er betalt af TE, eller om det omhandlede arbejde er udført. Der foreligger ikke i øvrigt et retligt grundlag for, at UE skal betale beløbene. Støjmålinger er ikke omfattet af UE’s forpligtelser i henhold til entreprisekontrakterne. Voldgiftsretten finder, at samtlige krav fremstår som udokumenterede. Der er således ikke fremlagt fakturaer eller andre former for dokumentbevis for, at kravene er berettiget, og at de er betalt. Vidneforklaringerne fra ansatte i TE og UE’s eventuelle delvise anerkendelse af arbejderne i forbindelse med forligsforhandlinger forud for, at der eventuelt er sket betaling fra TE’s side, kan ikke føre til en anden vurdering. TE har herefter ikke løftet sin bevisbyrde og kan ikke få medhold i de rejste krav. Ad dagbøder: Det fremgår af det, som voldgiftsretten har anført overfor i afsnittet »TE’s krav om dagbøder«, at TE ikke har krav på dagbøder i forbindelse med forsinkelserne vedrørende nogen af projekterne, herunder [Projekt1]. Kravet tages derfor ikke til følge. [Projekt2] – 525.843,85 kr. TE har opgjort kravet om betaling af i alt 525.843,85 kr. vedrørende [Projekt2] således: Betalinger foretaget til UE’s underentreprenører Krav vedrørende ydelser, som påhviler UE Dagbøder Ad betalinger fortaget til UE’s underentreprenører: Kravet er sammensat af følgende underposter: – Ændringer af stopsekvens – Ændringer i programmet – Projektering, dokumentation, tavlemontage mv. 115.960,25 kr. 83.851,10 kr. 326.032,50 kr. 15.438,75 kr. 3.602,95 kr. 72.730,60 kr.

– Etablering af afrimningssekvens for nye pumper 24.187,95 kr. Ad betalinger for ydelser der påhviler UE: Kravet er sammensat af følgende underposter: – Reetablering af isolering efter indb. ammoniakpumpe – Reetablering af isolering efter ændr. rørføring – Manglende levering af afrimningsfølere – Rengøring og udskiftning af beklædningsplader 9.588,70 kr. 5.855,80 kr. 57.500,00 kr. 10.906,60 kr. TE har overordnet gjort gældende, at UE er forpligtet til at betale de omhandlede beløb. TE har betalt underentreprenørerne for arbejde, der er bestilt af UE. Kravene er til dels dokumenteret ved fremlagte fakturaer, jf. bilag E. Subsidiært skal der ske afkortning af beløbet i UE’s fakturakrav som følge den besparelse, som UE har opnået. UE har overordnet gjort gældende, at kravene fremstår udokumenterede. Der er ikke nærmere redegjort for, hvordan kravet er opgjort, og der er ikke dokumentation for, at udgifterne rent faktisk er afholdt af TE. Voldgiftsretten finder, at kravene ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Kravene kan således ikke genfindes i de fremlagte fakturaer, jf. bilag E, og der er ikke i øvrigt ført bevis for kravenes berettigelse, herunder at TE rent faktisk har foretaget de omhandlede betalinger. Vidneforklaringerne fra ansatte i TE og UE’s eventuelle delvise anerkendelse af arbejderne i forbindelse med forligsforhandlinger forud for, at der eventuelt er sket betaling fra TE’s side, kan ikke føre til en anden vurdering. TE har herefter ikke løftet sin bevisbyrde og kan ikke få medhold i de rejste krav. Ad dagbøder: Det fremgår af det, som voldgiftsretten har anført overfor i afsnittet »TE’s krav om dagbøder«, at TE ikke har krav på dagbøder i forbindelse med forsinkelserne af de omhandlede projekter, herunder [Projekt1]. Kravet tages derfor ikke til følge. [Projekt6] – 950.126,25 kr. TE har opgjort kravet om betaling af i alt 525.843,85 kr. vedrørende [Projekt6] således: Krav vedrørende ydelser, som påhviler UE Dagbøder Ad betalinger for ydelser, som påhviler UE: Kravet er sammensat af følgende underposter: – Elinstallation 556.447,50 kr. 393.678,75 kr. 459.000,00 kr. – Styring 97.447,50 kr. Som anført overfor i afsnittet »Entreprisegrænsefladen vedrørende el og styring« finder voldgiftsretten, at TE ikke har bevist, at el og styring var omfattet af parternes underentreprisekontrakt. Herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at tage kravet til følge, kan TE ikke få medhold i kravet. Ad dagbøder: Det fremgår af det, som voldgiftsretten har anført overfor i afsnittet »TE’s krav om dagbøder«, at TE ikke har krav på dagbøder i forbindelse med forsinkelser vedrørende [Projekt2]. Kravet tages derfor ikke til følge. [Projekt3] – 950.126,25 kr. TE har opgjort kravet om betaling af i alt 950.126,25 kr. vedrørende [Projekt3] således: Krav vedrørende el og styring 556.447,50 kr. Dagbøder 393.678,75 kr. Som anført overfor i afsnittet »Entreprisegrænsefladen vedrørende el og styring« finder voldgiftsretten, at TE ikke har bevist, at el og styring var omfattet af parternes underentreprisekontrakt. Herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at tage kravet til følge, kan TE ikke få medhold i kravet. Det fremgår af det, som voldgiftsretten har anført overfor i afsnittet »TE’s krav om dagbøder«, at TE ikke har krav på dagbøder i forbindelse med forsinkelser vedrørende [Projekt3]. Kravet tages derfor ikke til følge. [Projekt5] – 903.860,00 kr. TE har opgjort kravet om betaling af i alt 903.860,00 kr. vedrørende [Projekt2] således: Krav vedrørende el og styring 456.447,50 kr. Dagbøder 447.412,50 kr. Som anført overfor i afsnittet »Entreprisegrænsefladen vedrørende el og styring« finder voldgiftsretten, at TE ikke har bevist, at el og styring var omfattet af parternes underentreprisekontrakt. Herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at tage kravet til følge, kan TE ikke få medhold i kravet. Det fremgår af det, som voldgiftsretten har anført overfor i afsnittet »TE’s krav om dagbøder«, at TE ikke har krav på dagbøder i forbindelse med forsinkelser vedrørende [Projekt5]. Kravet tages derfor ikke til følge. [Projekt4] – 1.184.802,50 kr. TE har opgjort kravet om betaling af i alt 1.184.802,50 kr. vedrørende [Projekt4] således: Krav vedrørende el og styring 707.902,50 kr. Dagbøder 476.900,00 kr.

Som anført overfor i afsnittet »Entreprisegrænsefladen vedrørende el og styring« finder voldgiftsretten, at TE ikke har bevist, at el og styring var omfattet af parternes underentreprisekontrakt. Herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at tage kravet til følge, kan TE ikke få medhold i kravet. Det fremgår af det, som voldgiftsretten har anført overfor i afsnittet »TE’s krav om dagbøder«, at TE ikke har krav på dagbøder i forbindelse med forsinkelser vedrørende [Projekt4]. Kravet tages derfor ikke til følge. [Projekt7] – 2.947.436,25 kr. TE har opgjort kravet om betaling af i alt 2.947.436,25 kr. vedrørende [Projekt7] således: Krav vedrørende ydelser, som påhviler UE 1.312.619,00 kr. Krav anerkendt af UE Dagbøder Ad krav vedrørende ydelser, som påhviler UE:

TE har overordnet gjort gældende, at selskabet har betalt ydelser, der påhvilede UE, herunder udgifter vedrørende manglende projektering og ændring af rør mv. UE’s mangelfulde projektering medførte endvidere betydelige ekstraudgifter for TE til isolering og stillads, ligesom en gangbro måtte ændres flere gange. UE har tidligere anerkendt kravet vedrørende styreskabe mv., og kravet vedrørende el arbejde hører under UE’s entreprise. UE har overordnet gjort gældende, at ændringer i projektet og de deraf følgende meromkostninger skyldes fejl i udbudsprojektet, som TE er ansvarlig for. Det viste sig, at pladsen i de bygninger, der skulle rumme varmepumpeanlæggene, var mindre end oplyst i udbudsmaterialet. Det fremgår klart af UE’s tilbud, at det ikke omfattede rørsystemer, el, styring, gangbro og byggestilladser. Den tidligere anerkendelse af kravet vedrørende styreskabe var betinget af, at kravet blev dokumentere, hvilket ikke er sket. De påberåbte krav fremstår i det hele udokumenterede. Voldgiftsretten bemærker indledningsvist, at det følger af det, som voldgiftsretten har anført ovenfor i afsnittene »Entreprisegrænsefladen vedrørende el og styring« og »TE’s krav om dagbøder«, at TE ikke kan få medhold i kravene vedrørende el og styring samt kravet om dagbod.

De øvrige krav, som TE har gjort gældende, relaterer sig i det væsentlige til de designændringer mv., som det viste sig nødvendigt at foretage, for at varmepumpeanlægget kunne installeres i den forudsatte bygning. Spørgsmålet er herefter, om TE har bevist, at UE er ansvarlig for, at det oprindelige design ikke var anvendelig i den bygning, der var forudsat anvendt til varmepumpeanlæggene. Parterne indgik underentrepriseaftale ved indkøbsrekvisition af 13. januar 2020, og det fremgår af referat af 19. december 2019 af bygherremøde mellem TE og Varmeværkets rådgivere, at der var problemer med størrelsen af den omhandlede bygning, og at disse oplysninger ikke blev videregivet til UE.

TE har ikke ved syn og skøn eller på anden relevant måde ført bevis for, at UE’s oprindelige design ikke var i overensstemmelse med udbudsmaterialet, eller at det udbudsmateriale, der blev udleveret til UE, var retvisende.På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder de afgivne forklaringer, finder voldgiftsretten, at TE ikke har ført bevis for, at UE’s oprindelige design ikke var i overensstemmelse med udbudsmaterialet, eller at UE i øvrigt er ansvarlig for, at designet efterfølgende måtte ændres for at skabe plads til varmepumpeanlægget mv. UE kan på den anførte baggrund heller ikke gøres ansvarlig for udskiftning af rør, ændringer af gangbro samt øgede byggeomkostninger til isolering og byggestillads.

Det bemærkes i den forbindelse, at rør, stillads og gangbro ikke var omfattet af UE’s tilbud og parternes entrepriseaftale, og at erstatning af andre entreprenørers eventuelle forøgede omkostninger hertil, ville kræve ansvarsgrundlag for UE, hvilket der ikke er ført bevis for.

For så vidt angår posten vedrørende styreskabe mv., finder voldgiftsretten, at der ikke er ført bevis for kravet, herunder at udgiften er afholdt. TE kan derfor heller ikke få medhold i dette krav, idet det ikke kan tillægges betydning, at UE tidligere delvis har anerkendt kravet, når det var forudsat, at det blev dokumenteret. Som følge af det anførte kan TE ikke få medhold i de påståede krav. Konklusion og sagsomkostninger Efter det anførte får UE fuldt ud medhold i de rejste fakturakrav, og TE får ikke medhold i nogen del af de rejste modkrav. UE skal derfor have medhold i påstanden om betaling af 7.867.575,11 kr. inklusive moms med tillæg af rente som påstået.

UE har fået fuldt ud medhold i sagen. TE skal derfor betale sagsomkostninger til UE med 350.000 kr. uden tillæg af moms. Beløbet er fastsat efter en samlet vurdering af sagens værdi og forløb, herunder at sagen er behandlet over to retsdage, og at en tidligere berammet hovedforhandling måtte udsættes med kort varsel som følge af TE’s forhold. De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes Indklagede, TE, skal til klageren, UE, betale 7.867.575,11 kr. med tillæg af procesrente af 1.640.328,13 kr. fra 30. juni 2020, af 271.693,75 kr. fra 13. december 2020, af 295.813,75 kr. fra 20. december 2020, af 574.925,00 kr. fra 31. januar 2021, af 4.585.672,52 kr. fra 10. februar 2021, af 188.797,50 kr. fra 28. februar 2021, af 297.423,75 kr. fra 17. marts 2021, af 9.183,49 kr. fra 9. september 2021 og af 17.574,13 kr. fra 27. september 2021. UE frifindes for TE’s betalingspåstand. I sagsomkostninger skal TE til UE betale 350.000 kr. De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.….