Forcering er et værktøj, som entreprenører kan bruge til at fremskynde arbejdet og undgå forsinkelser og dagbøder. Det sker typisk ved at indsætte flere medarbejdere, udvide arbejdstiden eller øge brugen af maskiner – og det koster selvsagt ekstra.
Men hvornår kan entreprenøren kræve, at bygherren betaler for disse omkostninger, når forcering ikke er aftalt? Med udgangspunkt i en nylig kendelse fra voldgiftsretten undersøger vi netop dette spørgsmål.
Sagens forløb
Sagen drejede sig om en entrepriseaftale vedrørende separationskloakering, hvor hovedentreprenøren (HE) gentagne gange anmodede om tidsfristforlængelse. Ifølge HE skyldtes forsinkelserne forhold som dårlige jordbundsforhold og ugunstige vejrforhold – altså forhold, som lå uden for entreprenørens kontrol.
HE dokumenterede løbende behovet for tidsfristforlængelse gennem opdaterede arbejdsplaner. Trods dette afviste bygherren (BH) konsekvent HE’s anmodninger om tidsfristforlængelse uden at give klare begrundelser og varslede i stedet dagbøder.
Som reaktion herpå valgte HE at iværksætte forcering af arbejdet for at overholde de oprindelige tidsfrister. Forceringen medførte betydelige ekstraomkostninger. HE krævede efterfølgende betaling for disse og anlagde voldgiftssag mod BH.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fastslog, at HE havde ret til tidsfristforlængelse, da forsinkelserne var forårsaget af forhold uden for HE’s kontrol. Dette omfattede dokumenterede problemer med jordbundsforhold og ændringer, som BH selv havde forårsaget.
På trods af dette afviste BH uberettiget HE’s krav på tidsfristforlængelse og truede med dagbøder. Retten vurderede, at HE’s beslutning om at iværksætte forcering var en direkte følge af BH’s afvisning og trusler, og derfor var HE berettiget til kompensation for de ekstraomkostninger, som forceringen medførte.
Da HE ikke fuldt ud kunne dokumentere de faktiske omkostninger, skønnede retten erstatningen og tilkendte HE et beløb på 3,5 mio. kr. som kompensation for forceringsomkostningerne.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Denne kendelse fremhæver et vigtigt princip i entrepriseretten: Bygherren kan blive økonomisk ansvarlig for forcering, hvis vedkommende uberettiget afviser entreprenørens krav på tidsfristforlængelse. Varsling af dagbøder uden sagligt grundlag kan skabe pres på entreprenøren, som kan føle sig tvunget til at forcere arbejdet for at undgå økonomiske tab. AB 18 § 41 tydeliggør også dette princip.
Samtidig viser kendelsen, at retten kan skønsfastsætte kompensation, når omkostningerne ikke er fuldt dokumenterede. Det understreger dog vigtigheden af, at entreprenører sikrer grundig dokumentation for deres udgifter, da det styrker deres sag i en potentiel tvist.
Endelig understreges værdien af varsling af forcering. Selvom det i denne sag ikke fremgår, om forceringen blev varslet i overensstemmelse med AB 18 § 41, stk. 2, er det klart, at en sådan meddelelse kan være afgørende for at dokumentere sammenhængen mellem forceringen og bygherrens adfærd. Manglende varsling betyder ikke, at kravet bortfalder, men det kan gøre bevisførelsen vanskeligere.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2024.1075 / Sag nr. C-16430
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2024.1075 / Sag nr. C-16430
1. Indledning
Mellem klager, hovedentreprenør HE A/S, og indklagede, bygherre BH A/S, er der opstået en tvist vedrørende udførelsen af separationskloakering af X-vej, Y-vej og Z-vej beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af seniorprojektleder …, kontraktchef … og landsdommer …, med sidstnævnte som formand.
Under sagens forberedelse har parterne fremlagt processkrifter og bilag som anført i protokol fra hovedforhandling.
2. Påstande og hovedforhandling
har nedlagt endelig påstand om, at BH skal betale 9.274.634 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 597.123,75 kr. inkl. moms fra den 23. marts 2023, af 7.491.904,30 kr. inkl. moms fra den 8. maj 2023, og af 1.185.606 kr. inkl. moms fra sagens anlæg til betaling sker.
Over for den af BH selvstændigt nedlagte påstand påstås frifindelse.
Klagers påstand er nærmere fordelt på krav om betaling for ekstraarbejder, forceringskrav, erstatning for forlænget byggeplads og tilbageholdt restentreprisesum.
har nedlagt påstand om frifindelse og har nedlagt endelig selvstændig påstand om, at HE skal betale 830.961 kr. ekskl. moms med tillæg af procesrente fra svarskriftets indlevering til betaling sker.
Indklagedes påstande er nærmere fordelt på tilbagehold, krav på dagbod samt mangler.
Hovedforhandling har fundet sted den 19.-21. juni 2024 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
HE-V1, BH-V1, HE-V2, V6, HE-V3, HE-V4, BH-V2, BH-V3, V7, BH-V4 og BH-V5 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
HE og BH indgik den 5. april 2022 en hovedentreprisekontrakt i henhold til AB18, hvorefter HE som hovedentreprenør påtog sig udførelsen af separationskloakering af X-vej, Y-vej og Z-vej i … i henhold til en tilbudsliste af 23. marts 2022 og udbudsprojektmateriale fra marts 2022. Entreprisesummen var 10.902.019,80 kr. ekskl. moms.
Kontrakten indeholdt en hovedtidsplan, hvorefter arbejdets opstart var sat til den 19. april 2022, og entreprisen skulle afleveres den 18. november 2022. Kontrakten indeholdt endvidere bestemmelse om dagbod på 2 promille af entreprisesummen ekskl. moms pr. påbegyndt arbejdsdag ved forsinkelse. Af kontraktens bilag 6 om aflevering fremgik endvidere »Ingen« etapevis aflevering.
Om ændringer og ekstraarbejder er det i kontraktens bilag 3 anført blandt andet, at ekstraarbejder ikke må igangsættes uden forudgående skriftlig aftale herom med bygherre, at evt. ekstraarbejde som regningsarbejde skal dokumenteres nærmere, og at »Arbejdssedler med angivelse af materiel, materialer og mandskab skal løbende
afleveres til byggeledelsen til godkendelse og påtegning senest 5 arbejdsdage efter hver arbejdsdag på det pågældende regningsarbejde.«
I udbudsprojektmaterialet er det i projektbeskrivelsen anført, at »Ud over etablering af regn- og spildevandsledning skal eksisterende fællesledning nedlægges. Den nye spildevandsledning etableres i fællesledningens tracé. Hvor spildevandsledningen ikke etableres i samme tracé som fællesledningen fyldes fællesledningen med beton.« Endvidere er det i projektmaterialet anført blandt andet, at entreprenøren under arbejdets udførelse til stadighed skal sørge for fortsat afløb i igangværende ledninger, at entreprenøren inden aflevering skal sikre frit gennemløb i de udførte ledningsstrækninger, og at bundløb i alle udførte brønde og ledninger er fuldstændig rengjorte og spulede.
»Herefter skal udføres TV-inspektion af alle ledninger inkl. stikledninger som dokumentation for, at arbejdet er i orden.« Der var endvidere krav om tæthedskontrol på alle ledninger og brønde.
HE fremsendte den 9. august 2022 den første reviderede arbejdsplan, og derefter fremsendte HE frem til 31. januar 2023 yderligere fire reviderede arbejdsplaner med angivelse af tidsfristforlængelse. BH afviste generelt tidsfristforlængelse og fastholdt varsel om dagbod, som blev fremsat første gang på et byggemøde den 6. september 2022.
Der er enighed mellem parterne om, at BH på byggemøde 19 afholdt den 7. februar 2023 anerkendte en tidsfristforlængelse på 25 dage. Således fremgår det af byggemødereferatet, at dagbod nu varsles fra uge 52 i 2022. Udover denne tildeling af tidsfristforlængelse afviste BH fortsat alle øvrige krav om tidsfristforlængelse.
Byggeriet blev færdigmeldt den 24. februar 2023 og endeligt afleveret den 10. marts 2023. Der blev ikke afholdt afleveringsforretning.
HE har i løbet af hele perioden fremsendt en række aftalesedler, hvoraf mange løbende er godkendt og betalt af BH. Nogle af de omtvistede aftalesedler er godkendt og delvist betalt. På samtlige aftalesedler er det anført: »Det varsles hermed, at denne aftale kan have tidsfristforlængende virkning.«
Der er under sagen yderligere fremlagt blandt andet referat af projektgennemgangsmøde, dialogmøde, byggemøder og udvalgt korrespondance.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
HE har gjort gældende, at man er berettiget til betaling for en række ekstraarbejder, som ikke eller kun delvist er blevet honoreret, og desuden kræves tilbageholdte beløb, herunder restentreprisesummen betalt. Derudover har HE gjort gældende, at man har krav på betaling for forcering og forlænget byggepladsdrift.
BH har nedlagt selvstændig påstand om betaling af dagbod og har tillige gjort krav gældende vedrørende mangler for så vidt angår det afleverede TV-inspektionsmateriale og mangler vedrørende placering af stikledninger.
Voldgiftsretten forholder sig i det følgende til de enkelte krav.
BH har under skriftvekslingen eller hovedforhandlingen anerkendt betaling vedrørende aftaleseddel 61, 65, 71 og 76 svarende til, at HE har krav på 181.527,80 kr. med tillæg af moms. Aftaleseddel 45, 47, 68 og 77-79 er delvist betalt af BH, mens aftaleseddel 72 og 80 slet ikke er anerkendt.
HE har overordnet gjort gældende, at samtlige arbejder er udført som ekstraarbejde, og at BH ikke ved syn og skøn eller på anden måde har godtgjort, at det beløb, der kræves betalt, er urimeligt eller ubilligt.
BH har overordnet henvist til, at parterne har aftalt, at ekstraarbejde ikke må igangsættes uden forudgående skriftlig aftale, og at HE derfor har en skærpet bevisbyrde, herunder med hensyn til fyldestgørende dokumentation. Flere betalinger er fra BH’s side sket alene for at sikre fremdrift i projektet.
Voldgiftsretten bemærker, at den omstændighed, at der ikke foreligger en forudgående skriftlig aftale, ikke i sig selv indebærer, at en entreprenør er afskåret fra at kræve betaling for ekstraarbejde udført i bygherrens interesse. En entreprenør kan således kræve betaling for ekstraarbejder, selvom der ikke foreligger en skriftlig aftale, hvis der på anden vis kan føres bevis for, at bygherren har godkendt arbejdet, eller hvis kravet efter bevisførelsen i øvrigt må anses for berettiget.
I det følgende forholder voldgiftsretten sig til de omtvistede aftalesedler, idet det lægges til grund, at kravet om forudgående skriftlig godkendelse ikke i praksis har været efterfulgt, og at aftalesedler løbende er blevet godkendt og betalt,
Aftalesedlen, der omhandler undergravning og delvis omlægning af forsyningsledninger efter projektændring, vedrører ubestridt ekstraarbejde og er delvist betalt. BH har gjort gældende, at HE’s opgørelse og pris er urimelig og udokumenteret, herunder kan den krævede betaling for en 30 tons gravemaskine ikke anerkendes.
Voldgiftsretten finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at betvivle den opgjorte ekstrapris, og giver derfor HE medhold i krav på restbetaling i henhold til aftaleseddel 45 med 18.558 kr. med tillæg af moms.
Aftalesedlen, der omhandler jordkørsel til A, er delvist betalt af BH, og der er enighed om, at arbejdet er udført, idet bortskaffelse af jord i en periode ikke som forudsat i projektmaterialet kunne køres til BH’s jorddepot på B, som er beliggende 3-4 km fra byggepladsen. BH har gjort gældende, at ændringen skyldtes HE egne forhold, subsidiært at prisen er urimelig, og at HE skønsmæssigt skal bære en del af udgifterne, idet jordkørsel er kontraktarbejde.
Efter forklaringerne afgivet af henholdsvis BH-V5, der var ansvarlig for jorddepotet på B, og HE-V4 sammenholdt med det i øvrigt oplyste, lægger voldgiftsretten til grund, at det beror på BH’s forhold, at jorddepotet på B blev fyldt op, og at HE derfor blev anvist at køre til A. Det forhold, at der i en periode kom mere jord fra byggepladsen end sædvanligt, så jorden hobede sig op på B, kan ikke føre til et andet resultat.
Voldgiftsretten finder, at det opgjorte timetal kan lægges til grund, men at timeprisen i henhold til tilbudslisten pkt. 7.9 skal nedsættes til 732 kr. som aftalt enhedspris på lastbil med fører, således at kravet nedsættes med 42.135,50 kr.
Herefter har HE krav på restbetaling af ekstraarbejder i henhold til aftaleseddel 47 med 70.301,45 kr. med tillæg af moms.
Aftalesedlen, der omhandler regulering af indbygget og eksisterende bærelag på Z-vej, vedrører ubestridt ekstraarbejde og er delvist betalt. BH har gjort gældende, at HE’s opgørelse og pris er urimelig og udokumenteret, herunder at der bør ske afregning efter tilbudslisten.
Voldgiftsretten finder, at timeprisen på lastbil i henhold til tilbudslisten pkt. 7.9 skal afregnes til 732 kr., men at der ikke er oplyst omstændigheder, der i øvrigt giver grundlag for at betvivle den opgjorte ekstrapris. Det bemærkes i den forbindelse, at levering af stabilgrus til en aftalepris på 221 kr. pr. m3 ikke kan betragtes som identisk ydelse. Kravet nedsættes herefter med 2.363,50 kr. ekskl. moms, således at HE har krav på restbetaling af ekstraarbejder i henhold til aftaleseddel 68 med 60.366 kr. med tillæg af moms.
Aftalesedlen, der omhandler etablering af kantsten i beton, er ubestridt arbejde, der er udført. Det er ligeledes ubestridt, at det i forbindelse med tilbudsafgivelsen var forudsat, at kantstenene stod i beton, hvilket under arbejdet viste sig ikke at være tilfældet. BH har imidlertid gjort gældende, at genetableringen er nødvendiggjort som følge af udførelsesfejl begået af HE, herunder på grund af manglende bagfyldning.
Det fremgår, at problemet med manglende beton og deraf følgende udskridning af kantsten, når der blev gravet, er omtalt af HE i en mail til BH den 12. september 2022 og igen i byggemødereferat nr. 15 af 29. november 2022.
Kantstene viste sig mod parternes forventning at være sat i grus, og det kan ikke lægges til grund, at udskridningen beror på HE’s egne forhold. Voldgiftsretten finder derfor, at arbejdet omfattet af aftaleseddel 72 var nødvendige ekstraarbejder, som HE ikke bærer ansvaret eller risikoen for.
Herefter og da der ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at betvivle den opgjorte ekstrapris, har HE krav på betaling af ekstraarbejder i henhold til aftaleseddel 72 med 193.900 kr. med tillæg af moms.
Aftalesedlerne, der omhandler ny asfaltbelægning på X-vej, Y-vej og Z-vej, er delvist betalt. BH har overvejende godkendt aftalesedlerne som betalt ekstraarbejde, men har dog for så vidt angår Y-vej gjort gældende, at det ikke skyldes vejkassen, at det har været nødvendigt at bruge yderligere asfalt, men at dette er en følge af, at HE ikke har foretaget tilstrækkelig afretning af underlaget. Endvidere har BH for alle tre aftalesedler gjort gældende, at HE’s opgørelse af arealet ikke er korrekt, og at prisen derfor ikke kan godkendes.
Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, at arbejdet omfattet af aftaleseddel 77-79 i det hele var bestilte og nødvendige ekstraarbejder, som HE ikke bærer ansvaret eller risikoen for. Herefter og da der ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at betvivle det opgjorte areal eller den opgjorte ekstrapris, har HE krav på restbetaling i henhold til aftaleseddel 77-79 med i alt 104.217,40 kr. med tillæg af moms.
Aftalesedlen, der omhandler daglig tilslutning/omkobling af eksisterende spildevandsledning til ny spildevandsledning, er ubestridt arbejde, der er udført. Aftalesedlen er dateret 17. februar 2023 og vedrører hele perioden. Der er vedhæftet opgørelse for henholdsvis X-vej og Z-vej med hensyn timer, mandskab og maskiner, som viser, at arbejdet hermed er udført flere gange dagligt.
HE har overordnet gjort gældende, at der er tale om nødvendigt ekstraarbejde som følge af, at BH ønskede en daglig ibrugtagning af spildevandsledningen, hvilket ikke var forudsat i aftalegrundlaget, og hvilket HE ikke forudsatte ved sit tilbud. HE havde på baggrund af aftalens ordlyd, tilbudslisten og tegningerne en berettiget forventning om, at der var plads til, at spildevandsledningen kunne placeres parallelt med den eksisterende fællesledning, og at den dermed kunne etableres og tilsluttes som det sidste i forbindelse med ibrugtagning. HE’s forståelse er understøttet af kravene i projektbeskrivelserne, som krævede et lukket system, der ikke var dagligt ibrugtaget, idet trykprøvning og TV- inspektion ellers ikke var mulig. Det er endvidere gjort gældende blandt andet, at udfordringerne i forbindelse med udførelsen har været enorme på grund af de store mængder spildevand, og at BH hverken i udbudsmaterialet eller senere har fremlagt oplysninger om mængden af regn- og spildevand fra fællesledningens opland.
BH har overordnet gjort gældende, at der er tale om kontraktarbejde, og at HE derfor ikke er berettiget til betaling. Det følger af projektmaterialet og forekommer i øvrigt indlysende, at det var en klar forudsætning, at ledningerne ikke skulle tages ud af drift, og HE må selv stå til ansvar for, at de har valgt en besværlig løsning. Det ville f.eks. være oplagt i stedet at lade spildevandet løbe i åben grav fra eksisterende fællesledning til ny spildevandsledning i forbindelse med de nye tilslutninger. Det bestrides af BH, at projektmaterialet har været uklart, og det bestrides, at HE’s løsning med et parallelt lukket system frem til ibrugtagning var muligt at gennemføre. Det er endvidere gjort gældende blandt andet, at HE hverken har varslet det ekstra arbejde som følge af daglig tilslutning/omkobling eller løbende fremsendt aftalesedler, hvilket må komme HE til skade.
HE-V1 har herom forklaret blandt andet, at han ved gennemlæsningen af udbudsmaterialet lagde vægt på, at det nye system efter hans opfattelse ikke skulle tages i brug før afleveringen. Det skulle således tæthedsprøves, og der måtte ikke stå vand i systemet. Han afgav derfor sit tilbud om et nyt spildevandsanlæg forstået på den måde, at det nye rør skulle lægges i samme tracé ved siden af det gamle fællesrør, og således at man kunne vente med at koble de enkelte stikledninger til. Han afgav pris på i alt fem tilslutninger/omkoblinger. På et opstartsmøde, der blev afholdt efter projektgennemgangsmødet, fortalte han BH-V4, som var projektleder hos BH, nærmere om, hvordan han havde tænkt sig at gøre, men det ville BH-V4 ikke godkende, fordi BH efter HE-V1’s forklaring ikke ville betale for betonfyldning af rørene, hvilket ellers var med i kontrakten. HE-V1 svarede, at der så ville blive tale om daglig ibrugtagning og dermed daglige omkoblinger, hvilket han ikke kendte prisen på, men at det ville være ekstraarbejde. BH-V4 bagatelliserede det. Der viste sig at være et stort problem med spildevandstrykket. Det viste sig også, at det var umuligt at udføre tæthedsprøve på det nye system. TV-inspektionerne blev udført så godt, som det var muligt.
BH-V1, plan- og projektchef hos BH, har herom forklaret blandt andet, at det var en forudsætning for BH og efter hans opfattelse fremgik af udbudsmaterialet, at ledningerne skulle holdes i drift, og at de gamle ledninger skulle graves op og fjernes løbende. BH har i hans tid altid gjort det sådan. Spildevandet vil således ved tilslutning til nyt rør løbe over jord i bunden af udgravningen. Det er ikke noget, BH normalt indhenter tilladelse til.
BH-V4, projektleder hos BH, har herom forklaret blandt andet, at han var med til at projektere sammen med rådgiveren. Han var projektleder fra begyndelsen og kom dagligt på pladsen frem til det tidspunkt, hvor BH-V2 overtog. Han husker ikke de daglige omkoblinger som et problem eller noget, han drøftede særskilt med HE-V1. Det er muligt, at HE-V1 har nævnt en anden løsning for ham. Den løsning, som BH valgte, havde intet med økonomi at gøre. En løsning med to ledninger i samme tracé var der slet ikke plads til, og desuden lå den nye ledning dybere end den gamle, hvilket ses af projekttegningerne. HE’s metode med daglig afpropning og føring i midlertidigt rør er ikke sædvanlig hos BH. Normalt vil vandet blot løbe frit til det nye rør i åben grav. Han tror ikke, at en sådan metode kræver tilladelse.
V6, der var engageret af HE som formand på projektet, har herom forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvordan aftalen nærmere var kommet i stand, men han var dagligt på pladsen, og der var voldsomt tryk på ledningerne. De havde ikke data på det. De satte prop i, men det var begrænset, hvor meget det kunne holde. Der var perioder med regnvejr, og dertil kom at dimensionen på det nye rør var mindre end på det gamle fællesrør.
V7 har om tæthedsprøve af de nye ledninger forklaret blandt andet, at der på dette punkt var fastsat et krav i udbudsmaterialet, som ikke lod sig gøre. Han forsøgte at forklare problemet for BH-V4 fra BH, da der på grund af manglende skelbrønde var for stor risiko for, at folk fik spildevand trykket ind i kældrene. Han måtte over for BH-V4 fastholde, at det ikke var muligt at udføre tæthedsprøve.
Det fremgår af referat af dialogmøde afholdt den 11. oktober 2022, at parterne blandt andet drøftede spørgsmålet om betaling for daglig ibrugtagning, og at parterne hver holdt på sin forståelse af aftalegrundlaget.
Voldgiftsretten finder det godtgjort, at HE i et vist omfang har udført nødvendigt ekstraarbejde i henhold til aftaleseddel 80, og lægger i den forbindelse til grund, at udbudsmaterialet ikke var tilstrækkelig klart med hensyn til valg af metode på en sådan måde, at HE måtte indse, at daglige tilslutninger til den nye ledning var en forudsætning i
henhold til kontrakten. Der er herved lagt vægt på blandt andet kontraktens bestemmelser om tæthedsprøvning samt projektbeskrivelsens manglende omtale af metode for daglig tilslutning/omkobling og vandmængder fra opland.
Det kan lægges til grund, at HE havde forudsat en anden metode med etablering af et nyt lukket system før ibrugtagning. Parterne er uenige om, hvorvidt denne løsning kunne lade sig gøre, og den endelige løsning blev den af BH forudsatte løsning med løbende ibrugtagning. Parterne var uenige om konsekvenserne af den endelige løsning, men bærer begge en del af ansvaret for, at problemet ikke for alvor blev taget op og afklaret. Det må således lægges til grund, at parterne fra begyndelsen var uenige om betalingen for det af HE igangsatte arbejde med de daglige tilslutninger, og at BH var fuldt ud bekendt med den valgte metode uden at reagere herpå. På den anden side må det endvidere lægges til grund, at HE valgte først at rejse det ikke ubetydelige krav ved entreprisens afslutning.
På denne baggrund, og da voldgiftsretten finder, at arbejdets omfang ikke er fuldt tilstrækkeligt dokumenteret, tages HE’s krav på betaling af ekstraarbejder i henhold til aftaleseddel 80 skønsmæssigt til følge med halvdelen svarende til et beløb på 835.000 kr. med tillæg af moms.
Projektet blev forlænget med 69 arbejdsdage, hvoraf BH har godkendt tidsfristforlængelse med 25 arbejdsdage.
HE har gjort gældende blandt andet, at BH har ønsket en stor mængde projektændringer, som berettiger til mere end 200 dages tidsfristforlængelse, og at en stor del af disse dage er indhentet ved forcering på grund af BH’s varsel om dagbod. HE har herunder henvist til yderligere aftalesedler vedrørende ekstraarbejde på kritisk vej med hensyn til fjernvarmeledninger, pumpestation, vandledning, kabler mv. og har endvidere henvist til, at der i flere sammenhænge har været betydelig ventetid beroende på BH’s forhold.
BH har bestridt opgørelsen og gjort gældende blandt andet, at forsinkelsen alene beror på HE’s forhold, og at HE ikke formåede at tilrettelægge arbejdet på en tilstrækkelig hensigtsmæssig måde, hvilket gjorde, at HE tidligt i forløbet kom bagud.
Det kan lægges til grund, at HE løbende sendte arbejdsplaner med varsling om tidsfristforlængelse, og at det ved den seneste arbejdsplan blev vurderet, at projektet kunne afleveres i slutningen af uge 8, hvilket blev overholdt. Det fremgår af byggemødereferaterne, BH blot konsekvent afviste arbejdsplanerne og helt undlod at tage stilling til eller indgå i en dialog om HE’s krav på tidsfristforlængelse, og at BH fra et tidligt tidspunkt fastholdt varslingen om dagbod.
Voldgiftsretten finder på denne baggrund og i øvrigt efter en samlet vurdering af samtlige aftalesedler og de afgivne forklaringer i sagen, at HE har krav på tidsfristforlængelse og forcering. Af samme grund frifindes HE for kravet om dagbod.
HE har dokumenteret, at der blev mandet op i betydeligt omfang og har fremlagt nærmere dokumentation og beregninger mv. Voldgiftsretten finder dog, at det nøjagtige omfang af den berettigede forcering ikke lader sig fastlægge efter bevisførelsen, og at HE derfor skal tilkendes et skønsmæssigt beløb, som voldgiftsretten har fastsat til 3.500.000 kr. med tillæg af moms.
HE har herefter ligeledes krav på udgifterne til byggepladsomkostninger, som er opgjort på aftaleseddel 51. Voldgiftsretten finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at betvivle den opgjorte ekstrapris, og giver derfor HE medhold i krav på restbetaling i henhold til aftaleseddel 51 med 276.000,55 kr. med tillæg af moms.
BH har gjort gældende, at HE ikke har leveret en samlet TV-inspektion, som opfylder de krav, der er stillet i projektmaterialet, og at dette udgør en mangel.
Voldgiftsretten finder ikke godtgjort, at der foreligger mangler ved det afleverede TV-materiale i et omfang, som kan bebrejdes HE. Der er herved lagt vægt på det ovenfor anførte vedrørende uklarheder i udbudsmaterialet og valget af den endelige projektløsning, ligesom der er lagt vægt på de af V7 og HE-V1 angivne forklaringer om, at TV-inspektion blev håndteret bedst muligt.
BH har endvidere gjort gældende, at der foreligger mangler ved HE’s placering af stik under henvisning til, at der ved 42 ejendomme ikke er ført stik til skel. Der er under sagen enighed om, at stik ikke skulle føres ind forbi skel.
Voldgiftsretten finder det ikke alene ved det af BH fremlagte skema sammenholdt med den af BH’s landmåler, BH-V3, afgivne forklaring godtgjort, at der foreligger mangler ved placering af stik.
Herefter, og da øvrige krav er frafaldet under sagen, frifindes HE for krav vedrørende mangler.
Parterne er enige om, at HE har krav på betaling af restentreprisesummen, hvorfor kravet tages til følge med 477.699 kr. med tillæg af moms.
HE’s påstand tages herefter til følge med i alt 5.717.570,20 kr. med tillæg af moms eller i alt 7.146.962,75 kr. inkl. moms med renter som påstået.
Henset til de nedlagte påstande og efter sagens forløb og udfald skal BH betale sagsomkostninger ekskl. moms til HE som nedenfor bestemt, ligesom der forholdes med sagens omkostninger for voldgiftsretten som nedenfor bestemt.
Der er herved taget hensyn til, at hovedforhandlingen har varet 3 dage.
Thi bestemmes
Indklagede, BH, skal til klageren, HE, betale 7.146.962,75 kr. inkl. moms med procesrente af 597.123,75 kr. inkl. moms fra den 23. marts 2023, af 6.422.370,30 kr. inkl. moms fra den 8. maj 2023, og af 127.468,70 kr. inkl. moms fra den 9. juni 2023.
I sagsomkostninger skal BH til HE betale 300.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.