Når en entreprisekontrakt overdrages til en ny part, kan der opstå tvivl om, hvorvidt samtlige tidligere krav og rettigheder følger med.
Denne problemstilling var kernen i en nylig voldgiftssag mellem en hovedentreprenør og en ny underentreprenør. Sagen handlede om, hvorvidt den nye entreprenør var forpligtet til at anerkende hovedentreprenørens ret til at modregne sine betalinger til flere leverandører.
Sagens forløb
Underentreprenøren (UE) havde en aftale med hovedentreprenøren (HE) om stål- og hegnsarbejde til en entreprisesum på ca. 2,1 mio. kr. ekskl. moms. Midt i projektet løb UE ind i alvorlige økonomiske vanskeligheder og overdrog kontrakten til sit moderselskab i december 2022 – kort før UE gik konkurs. Overdragelsen blev godkendt af HE, og en stadeopgørelse blev anvendt som grundlag for aftalen.
For at undgå, at arbejdet gik i stå, havde HE påtaget sig at betale flere leverandører på vegne af den tidligere UE, herunder en vigtig leverandør af hegn.
Efter projektets færdiggørelse krævede den nye UE betaling for slutafregning og ekstraarbejder. HE mente imidlertid, at de havde ret til at modregne de betalinger, de havde foretaget til leverandørerne, i det samlede beløb, som den nye UE krævede. Den nye UE var uenig og hævdede, at modregningen ikke var tilladt, da betalingerne ikke fremgik af stadeopgørelsen, som lå til grund for overdragelsen.
Parterne kunne ikke nå til enighed, og sagen endte derfor i voldgiftsretten.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten gav HE medhold og godkendte modregningen. Retten baserede afgørelsen på følgende hovedpunkter:
- Overdragelse betyder, at alt følger med: Når en kontrakt overdrages, overtager den nye UE både rettigheder og forpligtelser. Det betyder også, at den nye UE hæfter for eventuelle modkrav eller problemer, som HE kunne have rejst mod den oprindelige UE.
- Betalingerne var nødvendige: HE’s betalinger til leverandørerne blev anset som nødvendige for, at projektet kunne fortsætte og blive færdigt.
- Ingen indsigelser: Den nye UE havde ikke gjort indsigelser mod de efterfølgende acontobetalinger, hvor modregningen var nævnt. Den manglende reaktion styrkede således HE’s sag.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen bekræfter det grundlæggende obligationsretlige princip om, at alle rettigheder og forpligtelser automatisk overføres til den nye part ved overdragelse af en entreprisekontrakt, medmindre andet er specifikt aftalt. Dette gælder også for modkrav, som hovedentreprenøren måtte have.
Sagen understreger samlet set tre væsentlige punkter:
- Vigtigheden af klare og gennemtænkte aftaler ved kontraktoverdragelse.
- Behovet for fuldt overblik over stadeopgørelser og betalinger til tredjemand.
- Betydningen af at reagere hurtigt på uoverensstemmelser i acontobetalinger eller andre opgørelser.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2024.1104 / Sag nr. R-93
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2024.1104 / Sag nr. R-93
Voldgiftsrettens kendelse
1. Indledning
Mellem klager, (successor efter) underentreprenør UE ApS, og indklagede, hovedentreprenør HE A/S, er der opstået en tvist om betaling for stål- og hegnsarbejder udført i fagentreprise på ejendom beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018 (forenklet)« med landsdommer … som eneste voldgiftsdommer.
Parterne har under sagens forberedelse fremlagt processkrifter og bilag som anført i protokol af hovedforhandling.
2. Påstande og hovedforhandling
(Successor efter) UE har nedlagt påstand om, at HE skal betale 732.303,75 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 325.367,50 kr. fra 30. juni 2023 til betaling sker, og af 406.936,25 kr. fra 30. oktober 2023 til betaling sker, subsidiært et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.
Indklagede, HE, har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod betaling af 39.061,25 kr. (svarende til 31.249 kr. med tillæg af moms) med procesrente fra den 1. februar 2024, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Hovedforhandling har fundet sted den 22. august 2024 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
UE-V1 og HE-V1 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
UE, som var et datterselskab til (successor efter) UE, indgik i februar 2022 en fagentreprisekontrakt med hovedentreprenør HE vedrørende den del af en større entreprise i …, der omhandlede »stål og hegn«.
Fagentreprisesummen var aftalt til 2.121.475 kr. ekskl. moms, og arbejdet blev igangsat umiddelbart efter kontraktindgåelsen. Der blev endvidere indgået aftale om en række ekstraarbejder.
UE fik i løbet af perioden betalingsproblemer, og en faktura udstedt 7. juni 2022 af leverandøren L1 blev ikke betalt. Fakturaen, der drejede sig om levering af hegn, lød på acontobetaling 50 % af materialeleverance med et beløb på 224.304,62 kr. ekskl. moms. Efter nærmere aftale mellem HE og UE-V1, som dengang var daglig leder også hos UE, endte det med, at ny faktura blev udstedt den 9. november 2022 til HE. Denne faktura (bilag C) blev betalt den 2. december 2022 af HE.
Forud for UE’s konkurs blev der indgået en overdragelsesaftale mellem HE, UE og (successor efter) UE vedrørende fagentreprisen. Af aftalen, der er underskrevet henholdsvis den 19. og 16. december 2022, fremgår det, at parterne
»Har indgået aftale om overdragelse at entreprisekontrakt … Stål og hegn arbejder fra UE til (successor efter) UE i henhold til stadeopgørelse dateret 01.11.2022. Entreprisen udføres af (successor efter) UE iht A’conto skema dateret 01.11.2022 og faktureres af (successor efter) UE til HE. Alle betalinger bliver med frigørende virkning betalt af HE til (successor efter) UE.«
Den 20. februar 2023 blev UE taget under konkursbehandling.
L1 udstedte den 28. marts 2023 endnu en faktura til HE for de resterende 50 % af betalingen for hegn (bilag 10). Med tillæg for fremrykning af ordre og fragt lød betalingen på 255.554,62 kr. ekskl. moms. Det fremgår af fakturaerne for både 1. og 2. rate, at L1 havde taget ejendomsforbehold. Efter korrespondance mellem UE-V1, HE og til dels L1, endte det med, at HE betalte denne 2. rate til L1 den 15. juni 2023.
(Successor efter) UE rejste krav om betaling af slutafregning vedrørende kontraktarbejder ved faktura nr. 182 udstedt den 31. maj 2023 (bilag 1). Fakturaen var vedlagt opgørelse (bilag 16).
Efterfølgende indgik HE aftale med L2 om levering af manglende sikringsgitter/net. Der er fremlagt korrespondance mellem parterne herom, idet der er enighed om, at ordren var en del af den oprindelige entreprise. Faktura for levering er betalt af HE, ligesom HE har betalt for montering (bilag N og O).
(Successor efter) UE rejste endvidere krav om betaling for slutafregning vedrørende ekstraarbejder ved faktura nr. 300 dateret 15. september 2023. Der er enighed om, at faktura nr. 300 reelt blev udstedt i december 2023 og er modtaget hos HE den 18. december 2023. Fakturaen er udstedt i forlængelse af en fremlagt kreditnota dateret 13. december 2023, som relaterer sig til faktura nr. 242 af 15. september 2023. Sidstnævnte faktura lød på et større beløb end faktura nr. 300. Faktura nr. 300 var vedlagt opgørelse (bilag 17).
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
(Successor efter) UE’s krav relaterer sig til (successor efter) UE’s faktura nr. 182 (bilag 1) og faktura nr. 300 (bilag 21), som begge er slutafregninger uden fradrag for betalinger til tredjemand. HE har ved hovedforhandlingens begyndelse taget bekræftende til genmæle for så vidt angår det resterende beløb på 31.249 kr. ekskl. moms eller 39.061,25 kr. inkl. moms.
Tvisten drejer sig således om, hvorvidt HE har været berettiget til at modregne dels de to betalinger til L1, i alt 479.860 kr. ekskl. moms eller 599.825 kr. inkl. moms, dels om HE har været berettiget til at modregne de to yderligere betalinger på i alt 74.734 kr. ekskl. moms eller 93.417,50 kr. inkl. moms vedrørende indkøb og montering af manglende sikringsgitter hos tredjemand.
Betalingerne til L1
Klager har navnlig gjort gældende, at det følger af overdragelsesaftalen, at overdragelse skete i henhold til stadeopgørelse, som ikke indeholder modregning af 1. rate til L1, hvorfor denne ikke kan fradrages, og at HE selv må stå til ansvar for, at stadeopgørelse var korrekt. Det er endvidere gjort gældende blandt andet, at det var den tidligere underentreprenør og ikke klager, som indgik den oprindelige aftale med L1 om levering af hegn, hvorfor HE ikke med frigørende virkning kunne betale 2. rate til L1, idet L1 var henvist til at kræve betaling af konkursboet. (successor efter) UE har endvidere bestridt, at der er grundlag for at modregne betaling af hastetillæg og fragtomkostninger, som er medtaget på faktura for 2. rate med i alt 31.250 kr. ekskl. moms, herunder at der har været tale om forsinkelse beroende på klagers forhold.
Voldgiftsretten lægger ved afgørelsen til grund, at parterne i december 2022 indgik aftale om overdragelse af fagentreprisekontrakten, og at klager herved efter almindelige obligationsretlige grundsætninger indtrådte i den gensidigt bebyrdende aftale med samme rettigheder og forpligtelser som den tidligere underentreprenør, datterselskabet UE, der gik konkurs kort efter overdragelsen.
Der er enighed om, at leveringen af hegn fra L1 var omfattet af fagentreprisen, og at UE-V1 på vegne af datterselskabet UE på grund af selskabets manglende likviditet i oktober 2022 indgik aftale om, at HE overtog betalingen til L1. Det fremgår i den forbindelse af en mail af 31. oktober 2022 fra HE til UE-V1, at der kommenteres på leveringstiden, og at
»hvis ikke du kan betale for nettene, skal du have dem til at udstede faktura til os. Så må vi betale dem, så nettene kan blive produceret.« Faktura blev herefter udstedt til HE som erstatning for den oprindelige faktura af 7. juni 2022, som ikke var blevet betalt af UE. HE betalte den nye faktura den 2. december 2022.
På denne baggrund, og da HE kan gøre de samme indsigelser gældende over for klager, som HE ville kunne gøre gældende over for den oprindelige aftalepart, findes HE berettiget til at foretage modregning af 1. rate af betalingen til L1. Det forhold, at modregningen ikke blev nævnt i stadeopgørelsen, eller at stadeopgørelsen først blev fremsendt ved mail af 15. december 2022, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at overdragelsesaftalen henviser til overdragelse i henhold til stadeopgørelse dateret 1. november 2022, og at fakturaen blev udstedt og betalt efter denne dato. Det bemærkes endvidere, at modregning af 1. rate er medtaget på de efterfølgende acontoopgørelser, uden at der har været indsigelser fra klagers side.
Det lægges efter entreprisechef hos HE, HE-V1’s, forklaring til grund, at hegnet blev leveret den 15. december 2022. Han har endvidere forklaret blandt andet, at hastetillægget blev lagt på ved fakturaen på 2. rate, fordi betalingen til L1 havde trukket så længe ud, at det var blevet nødvendigt at fremskynde leveringen, og at montering efter planen skulle påbegyndes medio december. Han har videre forklaret, at de trods UE-V1’s indsigelser endte med at betale 2. rate til L1, fordi de var opmærksomme på, at der var taget ejendomsforbehold, men også fordi det ville være forkert, hvis L1 ikke fik deres penge.
Da klager som ovenfor anført er indtrådt i den gensidigt bebyrdende aftale med samme rettigheder og forpligtelser som den tidligere underentreprenør, og da der er tale om én ordre, som er betalt i to rater, finder voldgiftsretten herefter, at HE ligeledes er berettiget til at modregne betalingen af 2. rate til L1 inkl. hastetillæg og fragtomkostninger.
Herefter kan betalingerne på i alt 599.825 kr. inkl. moms modregnes.
Betalingerne til L2 og …
Der er enighed om, at det viste sig, at der efterfølgende manglede noget hegn/sikkerhedsnet, og at dette var omfattet af fagentreprisen. UE-V1 har herom forklaret blandt andet, at han ikke var bekendt med årsagen til det manglende hegn, og at han skrev til HE om at overtage ordren, fordi det på det tidspunkt stod klart, at HE ikke ville betale slutafregningerne.
(Successor efter) UE har navnlig gjort gældende, at det var på grund af HE’s uberettigede modregning og derved manglende betaling af faktura nr. 182, at klager ikke havde midler til at betale for yderligere hegn, og det ikke var (successor efter) UE, der var i misligholdelse på dette tidspunkt, hvorfor et foretaget dækningskøb ikke kan komme (successor efter) UE til skade ved modregning.
Voldgiftsretten finder det efter bevisførelsen, herunder den fremlagte korrespondance godtgjort, at der blev indgået en selvstændig aftale mellem (successor efter) UE og HE om, at HE overtog ordren med L2. Herefter, og da betaling for monteringen har sammenhæng hermed, kan betalingerne på i alt 93.417,50 kr. inkl. moms modregnes. Det af klager anførte kan ikke føre til et andet resultat.
Sammenfatning
Som følge af det anførte tages HE’s påstand om frifindelse mod betaling af 39.061,25 kr. (svarende til 31.249 kr. med tillæg af moms) til følge. Der er, henset til datoen for udstedelsen af faktura nr. 300, ikke grundlag for at tillægge rente forud for den 1. februar 2024.
Efter sagens forløb og udfald skal klager betale sagsomkostninger ekskl. moms til HE som nedenfor bestemt, ligesom der forholdes med sagens omkostninger for voldgiftsretten som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
HE frifindes mod betaling af 39.061,25 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente fra den 1. februar 2024. I sagsomkostninger skal (successor efter) UE til HE betale 50.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af (successor efter) UE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.