TBB2026.459 / Sag nr. C-16797

1. Indledning Mellem klager 1, forsikringsselskabet F, klager 2, fagentreprenør FE ApS og indklagede, hovedentreprenør HE A/S, er der opstået en tvist om en skade forårsaget ved en gennemboring på et føringsrør og fiberkabel ejet af ledningsejer LE under udførelsen af et anlægsarbejde i området ved ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af civilingeniør, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling F og FE har nedlagt følgende påstande:

1. HE tilpligtes at betale til klager 1, F, 314.746,12 kr., subsidiært et af Voldgiftsretten fastsat mindre beløb, alt med tillæg af procesrente iht. rentelovens § 3, stk. 4.

2. HE tilpligtes at betale til klager 2, FE, 7.560,00 kr., subsidiært et af Voldgiftsretten fastsat mindre beløb, alt med tillæg af procesrente iht. rentelovens § 3, stk. 4.

HE har over for begge påstande nedlagt påstand om frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 27. november 2025 i lokaler.

FE-V1, FE-V2 og HE-V1 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med, at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagsfremstilling X Kommune udførte i 2018 som bygherre anlægsarbejder ved …. HE var antaget som hovedentreprenør, og HE indgik i forbindelse hermed i februar 2018 aftale med FE, hvorefter FE skulle levere og installere 90 ScrewFastskruepæle som led i funderingsarbejderne i forbindelse med en udvidelse af stien.

Under udførelsen af FE’s arbejder med skruepælene, der foregik i tidsrummet fra den 4. til den 18. april 2018, forvoldte FE skade på ledningsanlæg tilhørende LE. Skaden blev først konstateret af LE i september 2021, og LE anlagde efterfølgende den 19. september 2022 sag mod FE som følge af den forvoldte skade. Ved Retten i Odenses upåankede dom af 28. november 2023 blev FE tilpligtet at betale 222.710 kr. til LE med tillæg af procesrenter og sagsomkostninger.

I dommens præmisser hedder det:

»…

FE beskadigede som ubestridt LE’s fiberkabel, da de april 2018 skruede pæle ned. HE havde fået nogen til at markere anvisningspæle, hvor FE skulle bore ned, men herudover der det ikke godtgjort, at HE i øvrigt har instrueret FE eller dennes folk i opgavens udførelse. FE er underlagt en streng culpa-bedømmelse, jf. princippet i Højesterets dom trykt i UfR2019.3968, og havde den 28. februar 2018 selv indhentet ledningsoplysninger uden tilsyneladende at bruge oplysningerne til noget, selvom det fremgik, at LE havde et fiberkabel nede i jorden. FE er derfor som selvstændigt virkende tredjemand, jf. princippet i Højesterets dom trykt i UfR2005.2227, erstatningsansvarlig og har ikke gjort indsigelser imod det opgjorte erstatningskrav eller forrentningen heraf.

Skaden skete i april 2018, men det kan efter … forklaring lægges til grund, at det først blev opdaget, da der i september 2021 skulle kobles en ny kunde på det da inaktive kabel, og at der i tilknytning til den pågældende kabeltype ikke anvendes overvågningsudstyr. Da nærværende sag er anlagt den 19. september 2022, er LE’s krav ikke forældet, hvorfor deres påstand tages til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren, der har betalt i alt 4.500 kr. i retsafgift. Hovedforhandlingen tog netto tre timer, og godtgørelsen for udgiften til advokat kan derfor passende fastsættes til 28.000 kr., hvorfor FE i sagsomkostninger til LE skal betale i alt 32.500 kr.

…«

Nærværende sag angår FE’s regreskrav mod HE. Da F i henhold til tegnet erhvervsforsikring har udbetalt erstatningen til LE, er F, nu F, vedrørende påstand 1 indtrådt i FE’s sted.

F og FE har overordnet gjort gældende, at det i det indbyrdes forhold efter aftalen påhvilede HE at indhente ledningsoplysninger og orientere/instruere FE herom, og at årsagen til skaden direkte kan henføres til HE misligholdelse af sine forpligtelser. F og FE har endvidere bestridt, at der foreligger forældelse.

HE har overordnet gjort gældende, at HE i aftaleforholdet med FE ikke skal bære ansvaret eller risikoen for den indtrådte skade forårsaget af FE, og at de påberåbte krav under alle omstændigheder er fortabt ved forældelse.

I aftalen mellem HE og FE, der var i overensstemmelse med FE’s afgivne tilbud af 16. februar 2018, hedder det blandt andet:

»…

Formålet med nærværende tilbud er at give en orientering om løsningsmulighed med ScrewFast Skruepæle….FE er ikke teknisk rådgiver og tilbyder ikke andre løsninger end ScrewFast Skruepæle.

Bygherren leverer

– Udtømmende verificering af eventuelle hindring i terræn, herunder kloak, kabler, ledninger, rør mv. – … – Afsætning med tydelig markering af hver enkelt pæl ud fra faste fiks-/kontrolpunkter samt afsætning af topkote for pæle ligeledes ud fra faste fiks-/kontrolpunkter – Sikkerhed for at montering af konstruktionen udføres ud fra den valgte funderingstype og de hertil hørende muligheder/krav, herunder de lokale myndigheders m.v. – Fastgørelse af den øvrige konstruktion til pælene – Sikkerhed for, at der udføres stabil og varig kobling mellem skruepæle og den øvrige konstruktion … Tilbudsgrundlag – Nærværende tilbud

– … – Geoteknisk rapport fra …, dateret 23.05.2017 – Aftale om tilbud på levering og installering af ScrewFast Skruepæle… – AB92 … Tolerancer Pælene installeres med følgende tolerance på +/-30 mm vertikalt og +/-40 mm horisontalt Endelige tolerancer på pælenes placering, både vertikalt og horisontalt, er altid afhængig af jordens beskaffenhed og de hindringer den enkelte pæl måtte møde under installationen.

Tilbuddet omfatter ikke

– … – Frigravning af ledninger, kabler m.v. samt spildtid i forbindelse med dette – … – Forboring… – Test af bæreevne… Forbehold – … – Såfremt der mødes hindringer, som ikke var kendte fra geoteknisk rapport og øvrig dokumentation, kan det være nødvendigt at øge udførelsestiden. Det ekstra tidsforbrug vil blive faktureret særskilt som ekstra arbejde – … …« Den samlede pris for arbejderne var aftalt til 343.400 kr. med tillæg af moms.

Af den nævnte geotekniske rapport af 23. maj 2017, der var tilvejebragt af X Kommune, fremgår under »Jordbundsforhold« bl.a., at da lokaliteten er beliggende i bymæssig bebyggelse, må der forventes vekslende mægtigheder af fyld evt. med indhold af beton, tegl, asfalt og lign., obstruktioner som brønde, ledninger m.m., som skal håndteres i forbindelse med jordarbejdet«.

Forud for indgåelsen af aftalen med FE havde HE rettet henvendelse til LE med forespørgsel til ledninger, og ved mail af 16. januar 2018 besvarede LE henvendelsen over for HE. Det fremgik heraf, at LE havde registreret ledningstracé inden for interesseområdet, og at ledningsinformation fremgik af de vedlagte bilag. Af de generelle betingelser fremgik bl.a., at ledningerne horisontalt normalt forefandtes inden for 50 cm fra ledningsoplysningernes angivelse, og at retningslinjerne var vejledende, idet (betydelige) afvigelser kunne forekomme.

Der har været fremlagt rids/kort med angivelse af ledningsforløbet, bilag D, og en række fotos. Der er herunder fremlagt foto, der viser træpæle afsat af den af HE antagne landmåler til markering af, hvor skruepælene skulle skrues ned.

Den 7. oktober 2022 indgav FE til Retten i Odense adcitationsstævning mod HE i sagen mellem LE og FE. HE påstod i sit adcitationssvarskrift adcitationssagen afvist med henvisning til, at der mellem FE og HE var aftalt voldgift, og i processkrift af 2. februar 2023 til Retten i Odense tog FE bekræftende til genmæle over for afvisningspåstanden, idet FE dog samtidig hermed i processkriftet afgav procesunderretning over for HE. FE anførte i processkriftet følgende:

»… Procesorientering og afbrydelse af forældelse

Adcitanten skal samtidig – indtil voldgiftssag er indledt – opfordre adciterede til at varetage sine interesser i takt med at adcitanten udenretligt orienterer adciterede om diverse skridt i sagen. Nærværende opfordring skal samtidig betragtes som en underretning i overensstemmelse med Forældelseslovens § 22, stk. 2, jf. stk. 1.

…«

Ved retsbog af 21. februar 2023 afviste Retten i Odense adcitationssagen og pålagde i adcitationssagen FE at betale sagsomkostninger til HE med 9.350 kr.

F har opgjort sin påstand således: Beløb pålagt at betale til LE 222.710,00 kr.

Procesrente til LE (21. juli 2022 til 12. december 2023)                                                                                                                                                                                                           29.746,12 kr. Sagsomkostninger tilkendt LE 32.500,00 kr. Sagsomkostninger tilkendt HE under adcitationssagen                                                                                                                                                                                                              9.350,00 kr. Advokatomkostninger til FE’s egen advokat                                                                                                                                                                                                                              28.000,00 kr. – moms af de afholdte advokatomk. (opkrævet hos FE)                                                                                                                                                                                                             -7.560,00 kr. I alt                                                                                                                                                                                                                                                                                            314.746,12 kr.

FE har under hovedforhandlingen forud for proceduren valgt at frafalde sit krav på 7.560 kr. og har således i forhold til sin egen påstand hævet sagen.

4. Forklaringer FE-V1 har blandt andet forklaret, at han er uddannet ingeniør og har arbejdet i byggebranchen i mange år. I FE varetog han mange forskellige opgaver, herunder projektledelse. FE havde tidligere indgået mange aftaler på grundlag af tilbud, der med hensyn til vilkårene indholdsmæssigt svarede til tilbuddet af 16. februar 2018 til HE. FE’s metode med brug af skruepæle var en ret nichepræget løsning. Som det fremgår af tilbuddet, skulle bygherren/HE levere en udtømmende verificering af eventuelle hindringer i terræn. Man kan støde på alt muligt i jorden, særligt når er arbejdes inde i byen, og FE havde ikke selv nogen mulighed for at lokalisere eventuelle hindringer eller andet. Det var efter aftalen derfor også HE, der skulle stå for afsætning med tydelig markering af, hvor hver enkelt pæl skulle skrues ned. Pælene skulle stå, så de passede med den modulopbygning, som HE senere kom med, og som skulle monteres på pælene. Pælene var nødt til at stå, som det var afsat af HE. FE havde ikke kompetencer til selv at måle og fastlægge, hvor pælene skulle stå, og FE kendte herunder heller ikke nærmere til, hvordan modulopbygningen var projekteret og konstrueret. Som han husker det, var der under forløbet ikke nogen problemer eller i øvrigt diskussioner om, hvor pælene skulle skrues ned. Arbejdet forløb problemfrit, og pælene blev skruet ned der, hvor markeringerne var afsat af HE og dennes landmåler. På fotoet bilag 4, ekstrakten side 106, ses de træpæle, som HE’s landmåler havde afsat, og som viser, hvor pælene skulle skrues ned.

Som han husker det, indhentede FE-V2 altid ledningsoplysninger uanset projektet og således uanset, om FE havde nogen forpligtelse hertil.

Havde det vist sig, at en pæl ikke kunne skrues ned på det sted, som var anvist med markeringspælen, ville FE have rettet henvendelse til HE, idet alene HE kunne vurdere, om en eventuel ændring af pælens placering lå inden for tolerancegrænsen i forhold til de præfabrikerede elementer, der skulle monteres på pælene. Han husker nu, at der vist nok var en af pælene, hvor de stødte på en stor sten eller noget beton, og hvor de for nærmere anvisninger kontaktede HE, der fandt en løsning. Som han vurderer det, bad de om anvisninger i overensstemmelse med AB 18 § 15.

Arbejdet blev afleveret, og han husker ikke, at der efterfølgende skulle have været noget med, at skruepælene ikke var sat ordentligt. Der havde under hele forløbet været folk på pladsen og en løbende dialog, og FE udførte opgaven

fuldstændig efter aftalen.

Hans instruktion og tilsyn på pladsen var i henseende til at sikre, at FE’s egne folk udførte arbejdet med nedskruning af pæle, som de skulle. Med hensyn til selve pælene havde FE beregnet størrelsen af pælene og bæreevnen ud fra oplysningerne fra HE om, hvilken last der skulle forventes.

FE-V2 har blandt andet forklaret, at han tidligere var direktør i FE. Han beskæftigede sig primært med salg og forskellige administrative opgaver. Der var 10-12 mand ansat.

I forhold til opgaven for HE havde han lidt sparring med FE-V1, der var den primære på opgaven, og han husker, at han efter aftale med FE-V1 havde et enkelt tilsyn med medarbejderne på pladsen. FE skulle efter anvisning fra HE nedskrue pæle, der skulle bruges som punktfundamenter for HE’s præfabrikerede elementer. Pælene skulle efter aftalen skrues ned ud fra faste fiks- og kontrolpunkter afsat af bygherren/HE. I forbindelse med de forskellige opgaver, som FE normalt udførte, var det helt sædvanligt, at det var bygherren, der afsatte de punkter/markeringer, hvor pælene skulle skrues ned. Der var, som han opfattede det, ikke under forløbet nogen tvivl hos nogen af parterne om, at pælene skulle skrues ned ved de afsatte punkter, og at FE’s opgave alene var at udføre arbejdet med at skrue pælene ned. FE skulle således ikke på nogen måde foretage egne beregninger eller undersøgelser.

Det er rigtigt, at FE indhentede ledningsoplysninger. Det skete alene af hensyn til deres forsikringsselskab og vilkårene i forsikringsbetingelserne, idet en betingelse for ansvarsforsikringsdækning var, at FE skulle have ledningsoplysningerne.

Han kan sagtens forestille sig, at det kan være nødvendigt at antage en landmåler i forbindelse med en opgave, hvor pæle skal skrues ned, men FE vil i så fald tage fat i bygherren om dette. FE antager ikke selv landmåler i forbindelse med de forskellige opgaver. Når afsætningen har været foretaget af HE som vist på foto bilag 2, ekstrakten side 106, har FE som udgangspunkt ikke haft anledning til at tro andet, end at HE havde styr på afsætningen og dermed, hvor pælene skulle være.

Tegninger med ledningsoplysninger ikke helt målfaste. Deres boring har en fejlmargin på omkring et par centimeter, men ikke mere. Som han husker det, blev deres arbejde afleveret uden indsigelser. Han kendte ikke fleksibiliteten/tolerancerne i de præfabrikerede moduler, som han heller ikke havde set eller i øvrigt modtaget nærmere oplysninger om.

Han husker ikke, hvor indgående de forholdt sig til ledningsoplysningerne. Han gav oplysningerne videre til FE-V1. Det har nok forholdt sig til oplysningerne, da der forløber en ledning i området, og da oplysningerne ikke er målfaste, og måske har de også givet oplysningerne videre til HE. Når de formentlig ikke mere indgående forholdt sig hertil, var det fordi, det efter aftalen var bygherres/HE’s ansvar at foretage de nødvendige undersøgelser i forbindelse med afsætningen af de steder/punkter, hvor de enkelte pæle skulle stå.

HE-V1 har bl.a. forklaret, at han har været ansat hos HE siden 2012, og han var projektleder på projektet. HE, der er en smedevirksomhed, udfører alt fra små stålkonstruktioner til større konstruktioner i stål. Virksomheden har ca. 200 ansatte. HE udfører normalt ikke jordbundsundersøgelser, men i denne sag var dette en del af opgaven, som HE havde indgået aftale med bygherren om.

Som det fremgår af mailen af 16. januar 2018 fra LE, ekstrakten side 95, rettede HE henvendelse til LE for at rekvirere ledningsoplysninger. Det var for at undersøge, om der lå ledninger, som gjorde, at der ikke kunne arbejdes, hvor det var planlagt. HE fik ud over fra LE en hel stak papirer med ledningsoplysninger fra forskellige ledningsejere. Han tolkede ledningsoplysningerne sådan, at ledningen/erne fulgte kanten af den gamle sti og således lå uden for området, hvor der skulle arbejdes med nedskruning af pæle. Han sendte ikke oplysningerne videre til FE. Han forventede, at FE også selv indhentede ledningsoplysninger. De afsatte træpæle på fotoet bilag 2,

ekstrakten side 106, er pæle, som han fik en landmåler til at sætte af ud fra en tegning i en digital fil, som vidnet havde lavet. Landmåleren blev ikke bedt om at undersøge jordbundsforholdene nærmere. På fotoet bilag 2, ekstrakten side 107, der er taget på et senere tidspunkt, ses, at pælene i stål nu var blevet skruet ned, og at træpælene derfor var væk.

Han husker godt, at man undervejs med arbejdet stødte på en hindring i jorden. Problemet blev løst ved, at en stålpæl blev påskruet en plade. Modulsystemet var rimeligt fleksibelt, og der var fremstillet nogle adapterplader, som kunne indstilles.

Det er rigtigt, at FE’s tilbud blev accepteret af HE, således som det fremgår af hans mail af 16. februar 2018 til FEV1, ekstrakten side 123. Han læste hele tilbuddet igennem. HE har nok ikke udtømmende gjort alle de ting, som i tilbuddet under »Bygherren leverer«, ekstrakten side 55, var opregnet under de forskellige »bullets« med hensyn til at foretage en udtømmende verificering mv. Han ved ikke, om han hæftede sig ved at det, der stod i tilbuddet, da HE ikke var vant til sådanne opgaver.

De træpæle, der ses på fotoet bilag 2, ekstrakten side 106, er afsætningspæle til markering af placeringen af FE’s pæle. Det er rigtigt, at disse træpæle således har været afsat af HE/landmåleren, men der har nok ikke forinden været foretaget en udtømmende verificering.

Som han husker det, blev FE’s arbejder afleveret uden indsigelser fra HE’s side.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Ansvarsgrundlaget

Skruepælene skulle fungere som punktfundamenter for de af HE fremstillede elementer/moduler, og efter indholdet af FE’s tilbud af 16. februar 2018, der dannede grundlag for parternes aftale, havde FE som fagentreprenør til opgave at nedskrue de omhandlede ScrewFast-skruepæle. Efter aftalen påhvilede der bygherren/HE en række forpligtelser, hvorunder HE bl.a. skulle levere en udtømmende verificering af eventuelle hindringer i terræn, »herunder kloak, kabler, ledninger, rør mv.«, ligesom der skulle foretages afsætning med tydelig markering af hver enkelt pæl ud fra »faste fiks-/kontrolpunkter samt afsætning af topkote for pæle ligeledes ud fra faste fiks-/kontrolpunkter«.

Det var således HE, der skulle foretage de nødvendige og fornødne forundersøgelser mv., og efter indholdet af aftalen og bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at FE’s opgave således alene bestod i at levere og nedskrue de omhandlede pæle, og at FE i den forbindelse med rette kunne henholde sig til, at pælene skulle nedskrues som anvist af HE, og uden at FE således i forholdet mellem parterne have nogen selvstændig pligt til at foretage egne undersøgelser. Efter forklaringerne forløb arbejdet problemfrit og blev afleveret uden indsigelser, og det lægges til grund, at pælene – der som anført skulle fungere som punktfundamenter for de præfabrikerede elementer – i overensstemmelse med aftalen og HE’s anvisninger blev nedskruet de steder, hvor det var markeret med træpælene afsat af den af HE antagne landmåler.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der ikke af HE var foretaget en tilstrækkelig eller fornøden verificering af eventuelle hindringer i terræn, hvilket indebar en forøget risiko for at forårsage skade i forbindelse med nedskruningen af pælene. HE havde herunder ikke nærmere forholdt sig til den af LE oplyste usikkerhed, hvorefter ledningerne horisontalt normalt ville ligge inden for 50 cm fra ledningsoplysningernes angivelse. HE-V1 har bl.a. forklaret, at han fik landmåleren til at afsætte træpælene ud fra en tegning i en digital fil, som han selv havde lavet, og at landmåleren ikke blev bedt om nærmere at undersøge jordbundsforholdene. Han har videre bl.a. forklaret, at HE nok ikke udtømmende gjorde alle de ting, som var opregnet i tilbuddet under de forskellige »bullets« med hensyn til at foretage en udtømmende verificering mv.

I forbindelse med sit arbejde var FE således som følge af den utilstrækkelige verificering mv. udsat for en forøget risiko for at forårsage skade på eventuelle hindringer i terræn, og voldgiftsretten finder under de anførte omstændigheder, at HE i parternes indbyrdes forhold endeligt må bære risikoen og ansvaret for den skade, der blev forvoldt på LE’s kabel, således at HE skal godtgøre FE det lidte og dokumenterede tab som følge heraf. Det kan efter det anførte og parternes aftale ikke konkret føre til nogen anden vurdering, at FE af hensyn til aftalen med sit forsikringsselskab selv havde indhentet ledningsoplysninger.

Forældelse Skaden blev forårsaget mellem den 4. og 18. april 2018, hvor arbejderne blev udført, men voldgiftsretten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, skal regnes fra et tidligere tidspunkt end september 2021, hvor LE i forbindelse med, at kablet skulle tilkobles og tages i brug, blev bekendt med skaden og rettede henvendelse til FE. Da voldgiftssagen først blev anlagt med indgivelse af klageskrift den 30. oktober 2024, er det herefter afgørende, om procesunderretningen den 2. februar 2023 har forældelsesafbrydende virkning efter forældelseslovens § 22, stk. 2, jf. stk. 1, idet voldgiftssagen er anlagt inden for et år efter Retten i Odenses dom af 28. november 2023.

Det følger af forældelseslovens § 22, stk. 1, at hæfter flere skyldnere solidarisk for fordringen, og har fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb indledt retsforfølgning som nævnt i § 16 eller § 21, stk. 1, mod én af skyldnerne og skriftligt underrettet de øvrige om forfølgningen og opfordret dem til at varetage deres interesser under sagen, forældes fordringen mod de øvrige skyldnere tidligst 1 år efter, at sagen er afsluttet ved forlig, dom eller på anden måde. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder samme regler, når fordringen afhænger af et retsforhold, hvorom der er rejst sag af eller mod fordringshaveren.

Procesunderretningen i februar 2023 blev givet om LE’s sagsanlæg, og da forældelsesfristen på 3 år ikke skal regnes fra et tidligere tidspunkt end september 2021, forelå der ikke forældelse på tidspunktet for procesunderretningen.

HE har herefter gjort gældende, at procesunderretningen under alle omstændigheder er sket til forkert værneting, da der mellem HE og FE var aftalt voldgift for afgørelse af tvister, og at procesunderretningen af denne grund ikke kan tillægges forældelsesafbrydende virkning i medfør af forældelseslovens § 22.

LE’s krav mod FE var efter sin karakter et krav om erstatning uden for kontrakt, og sagen blev af LE anlagt mod FE ved de almindelige domstole. Det overordnede formål med procesunderretning er at give en part mulighed for at varetage sine interesser, og det er med bestemmelsen i forældelseslovens § 22 formålet at undgå sagsanlæg alene med henblik på at hindre forældelse, og hvor sagsanlæg senere kan vise sig at være overflødigt. HE havde uanset parternes aftale om, at AB 92 var gældende for selve aftalen, reel mulighed for eventuelt at varetage sine interesser i forhold til kravet rejst af LE under byretssagen, og voldgiftsretten finder, at der hverken efter formålet med forældelseslovens § 22 eller efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder er grundlag for at fastslå, at procesunderretningen i den foreliggende situation ikke skulle have forældelsesafbrydende virkning. Da voldgiftssagen herefter blev anlagt den 30. oktober 2024, der var mindre end 1 år efter Retten i Odenses dom, foreligger der ikke forældelse.

Kravet

Efter det anførte tages FE, nu F’s krav i henhold til påstand 1 herefter til følge med det tilkendte beløb til LE på 222.710 kr. samt for så vidt angår de betalte renter og sagsomkostninger til LE på henholdsvis 29.746,12 kr. og 32.500 kr., idet der under de foreliggende omstændigheder hverken efter betragtninger om tabsbegrænsningspligt eller egen skyld er grundlag for at afskære nogen del heraf. Endvidere tages kravet på 28.000 kr. vedrørende egne advokatomkostninger, som efter sin karakter og bevisførelsen i øvrigt findes tilstrækkeligt dokumenteret, til følge,

dog således at momsbeløbet på 7.560 kr. i overensstemmelse med F’s opgørelse skal fradrages. Kravet medtages derfor med 20.440 kr. For så vidt angår sagsomkostningerne på 9.350 kr. tilkendt HE i adcitationssagen må disse endeligt bæres af FE, nu F, således at denne del af kravet ikke tages til følge.. Samlet skal HE herefter til F betale 305.396,12 kr. med tillæg af procesrente som nedenfor bestemt. Vedrørende påstand 2 på 7.560 kr. har FE som anført hævet sagen for denne del. Sagsomkostninger Efter sagens værdi, forløb og udfald skal HE i sagsomkostninger til F betale 50.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

I forholdet mellem FE og HE ophæves sagens omkostninger. Selv om FE for denne del har hævet sagen, har voldgiftsretten lagt vægt på beløbets begrænsede størrelse, og at kravet alene er indgået som en del af opgørelsen af det samlede rejste krav mod HE.

Efter sagens udfald skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af HE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes Indklagede, HE, skal til klager, F, betale 305.396,12 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. oktober 2024. I sagsomkostninger skal HE til F betale 50.000 kr. I forholdet mellem FE og HE ophæves sagens omkostninger. De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af HE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….