TBB2025.611 / Sag nr. C-14398

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 19. februar 2025, C-14398

1. Indledning

Mellem totalrådgiver TR K/S (herefter TR) og bygherre BH (BH) er der opstået en tvist om TR’s ydelser i forbindelse med teknisk rådgivning og bistand ved opførelsen af multimediehuset … med tilhørende byrum på havnen i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af medlemmer fra voldgiftsretten.

Sagen blev anlagt i juni 2017 af TR med påstand om betaling for yderligere honorar, herunder for arbejde i en længere periode end forudsat i kontraktindgåelsen, ligesom TR krævede betaling for supplerende arbejder, der ifølge TR var rekvireret af BH.

BH påstod heroverfor frifindelse og nedlagde en selvstændig påstand om betaling af erstatning for bl.a. byggeriets forsinkelse og et tilbagesøgningskrav i den forbindelse samt et krav om forholdsmæssigt afslag i TR’s honorar .Endvidere rejste BH et krav vedrørende MgO-plader anvendt som vindspærre på byggeriets facader, idet kommunen gjorde gældende, at TR var erstatningsansvarlig som følge af mangelfuld projektering. BH nedlagde samtidigpåstand om tilbagebetaling af honorarer mv., som kommunen havde betalt til TR i forbindelse medafhjælpningsprojektet, hvor MgO-pladerne var blevet udskiftet.

Den 20. december 2024 indgik parterne et forlig, der omfattede alle krav fremsat under sagen bortset fra krav, derrelaterede sig til BH’s krav vedrørende anvendelsen af MgO-plader i byggeriet.

Som et vilkår i forliget blev det aftalt, at voldgiftsretten skulle træffe særskilt sagsomkostningsafgørelse for denforligte del af sagen, der således ikke omfattede krav vedrørende anvendelsen af MgO-plader.

Hovedforhandlingen, der har fundet sted den 29. og 30. januar 2025 i Scandic Hotel Aarhus Citys lokaler, har herefter alene angået BH’s krav vedrørende MgO-pladerne, og denne voldgiftskendelse angår derfor alene en stillingtagen til disse krav.

Voldgiftsrettens omkostningsafgørelse i denne kendelse angår således også kun kravene vedrørende MgO-plader.Voldgiftsrettens omkostningsafgørelse vedrørende alle øvrige krav bliver truffet i en særskilt afgørelse i henhold tilparternes anmodning i forliget.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, blev det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges udenfuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

2. Påstande og delforhandling

BH har vedrørende MgO-pladerne nedlagt følgende påstande:

Principalt

TR skal til BH betale 30.821.989,84 kr. med procesrente af 8.478,43 kr. fra den 30. marts 2016, af 6.644,18 kr. fra den 30. april 2016, af 49.916,46 kr. fra den 30. april 2016, af 3.195,81 kr. fra den 2. juni 2016, af 1.826,18 kr. fra den22. juni 2016, af 44.191,60 kr. fra den 15. september 2016, af 88.935,21 kr. fra den 6. oktober 2016, af 27.109,98 kr. fra den 14. oktober 2016, af 22.048,23 kr. fra den 3. november 2016, af 43.259,01 kr. fra den 17. november 2016, af1.301,95 kr. fra den 18. december 2016, af 41.764,83 kr. fra den 25. december 2016, af 36.526,71 kr. fra den 18.januar 2017, af 2.603,90 kr. fra den 30. januar 2017, af 6.846,84 kr. fra den 16. februar 2017, af 27.287,73 kr. fra den23. februar 2017, af 30.430,88 kr. fra den 22. marts 2017, af 25.940,43 kr. fra den 26. april 2017, af 4.561,78 kr. fra den 29. april 2017, af 37.877,46 kr. fra den 30. maj 2017, af 7.876,93 kr. fra den 6. juli 2017, af 1.301,95 kr. fra den 13. september 2017, af 2.625,64 kr. fra den 27. september 2017, af 26.351.674,05 kr. fra den 17. december 2017 og af 3.947.763,71 kr. fra den 7. januar 2025.

Subsidiært

TR skal til BH betale 30.821.989,84 kr. med procesrente af 26.351.674,05 kr. fra den 17. december 2017, af522.552,08 kr. fra den 14. august 2020 og af 3.947.763,71 kr. fra den 7. januar 2025.

TR har påstået frifindelse.

3. Sagsfremstilling

4. Forklaringer

BH-V1, TR-V1, SE-V1, BH-R-V1 og TR-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Skønsmanden er blevet afhjemlet.

BH-V1 har forklaret, at han er uddannet cand.scient. pol., og har været ansat i BH i omkring 27 år. Han blev knyttet til projektet som projektchef, da SE’s entreprise blev afleveret. Han har efterfølgende undersøgt sagsbehandlingen hos kommunen, og der er ikke noget, der tyder på, at kommunen på noget tidspunkt er blevet involveret i forhold vedrørende valget af materiale til vindspærreplader.

Han blev i august 2015 gjort opmærksom på problemstillingen om problemerne med vindspærrepladerne, og det var nok i forbindelse med den mail af 31. august 2015, som … fra TR skrev til kommunen. De bad Teknologisk Institut om en uvildig undersøgelse og vurdering. Undersøgelser og det senere udbedringsprojekt blev fremmet hurtigt bl.a. for at begrænse skaderne mest muligt.

Han stod for den overordnede ledelse i forbindelse med kontakten til rådgivere og entreprenører i forbindelse med udbedringen. UE1, der havde det klart billigste bud, blev under konkurrence valgt til at stå for afhjælpningen, og det var også en fordel, at UE1 kendte huset i forvejen. Afhjælpningen forløb godt.

Det blev et vilkår i forligsaftalen med F2 i forbindelse med retssagen, at denne voldgiftssag skulle føres videre med hensyn til kravet vedrørende MgO-pladerne, for så behøvede forsikringsselskabet ikke selv anlægge sag mod TR om forholdet. BH har alene modtaget forligsbeløbet i forbindelse med udbedringen af vindspærrepladerne. Der er ikke modtaget beløb fra SE eller UE1 vedrørende kravene.

Det forlig, som blev indgået i december 2024 mellem denne sags parter, omfattede ikke MgO-kravet, da dette krav også involverede F2 Forsikring. Forsikringsselskabet blev orienteret om forliget og havde ikke bemærkninger hertil. BH’s krav over for F2 Forsikring angik det fulde krav vedrørende afhjælpningen. Det var advokaterne, der kørte sagen på BH’s vegne, og der kan godt have været uenighed om, hvordan skaden skulle opgøres.

Han vil tro, at entreprenørerne var dækket under den entrepriseforsikring, som var tegnet hos F2 Forsikring. Ham bekendt har SE, UE1 eller UE2 ikke været inddraget i forhandlingerne eller sagen. BH har betragtet entrepriseforsikringen som en form for kaskoforsikring.

TR-V1 har forklaret, at han er uddannet arkitekt, og han har i en årrække arbejdet som projektleder i større byggeprojekter. Han arbejdede som projektleder for TR ved det omhandlede byggeri frem til 2013, og han blev senere projektdirektør. Han var en del af partneringledelsen. BH fik løbende oplysninger om byggeriets økonomi, herunder om tilkøb og besparelser.

Han deltog ikke i arbejdet med projekteringen af facaden, men blev orienteret herom gennem referater fra møder. TR traf ikke beslutning om, at de to magnesiumvindspærreplader, som denne sag drejer sig om, skulle anvendes ved byggeriet. Der har været personale hos TR, der efterfølgende har været i firmaets arkiver for byggesagen for at se, om der var oplysninger om materialevalget, og det var der ikke. Han har selv bl.a. gennemgået teknikerreferaterne, og han har ikke heri kunnet finde noget herom. Navnet Megapan Windbreaker har han kun set i forbindelse med de oplysninger, der foreligger om afhjælpningsprojektet.

Der har løbende også være arkitektfaglige kommentarer til entreprenørernes arbejdstegninger i forbindelse med TR’s gennemsyn af disse.

SE-V1 har forklaret, at han er uddannet ingeniør, og han er i dag ansat som afdelingsdirektør hos UE1. Han arbejdede tidligere for SE og var med i byggesagen lige fra udarbejdelsen af selskabets tilbud den 1. marts 2010 og til afleveringen af entreprisearbejderne omkring maj 2015. Han blev først derefter ansat hos UE1.

Han var en del af byggepladsledelsen på byggeriet, og det var for hans vedkommende en overordnet ledelse af navnlig tid og logistik. Da han skiftede til UE1, var han med til at opstarte afhjælpningsprojektet. Han havde den overordnede ledelse i den forbindelse.

SE udførte ikke egenproduktion på lukningsentreprisen, og det blev UE1, der udførte arbejde med facaderne på niveau 3 inkl. glas og alu. Ydelserne vedrørende udkragede lofter under niveau 3 og logistikdelen blev købt hos UE2, der var et traditionelt tømrerfirma, og som dermed ikke havde den store backup. UE2 havde bl.a. ikke egen produktionsafdeling, og de lavede ikke egne tegninger.

Formålet med partneringaftalen var bl.a., at man var lidt nervøs for økonomien, og SE skulle prissætte bygningsdelene. TR havde en holdning til forskellige valg af materialer, og det gjaldt i hvert for de synlige dele af byggeriet. Arbejdsbeskrivelserne skulle løbende rettes af TR, og det skete ikke altid til tiden. Det var mere undtagelsen end reglen, at der blev rettet i arbejdsbeskrivelsen, inden arbejdet blev udført, og de rykkede løbende herfor.

Det var ham, der foreslog produkttypen »Glasroc Hydro Vindtætningsplade«, der er nævnt i arbejdsbeskrivelsen af

10. december 2010, jf. bilag DR, beskrivelsens side 17/28 øverst under punkt 6.3.9. Baggrunden var, at de havde gode erfaringer med dette produkt, men det ændrede man senere. Produkttypen »som Y Consip«, som fremgår af bilag DU, side 18/30 øverst, var ikke hans forslag, og han har ikke hæftet sig ved, at det blev ændret. Han mener ikke, at der var et frit materialevalg. Der kan godt være flere aftaler om materialevalg end det, der fremgår af sagens oplysninger, men han har ikke selv deltaget i forløbet efterfølgende om valg af vindspærrepladerne.

TR kom løbende med bemærkninger eller kommentarer til arbejdstegninger, og det blev i hvert fald bemærket ved påtegning, at det var gennemset af TR.

Han har efterfølgende været i UE1’s arkiver af materialet fra byggeriet med henblik på at finde relevante oplysninger. Han har ikke kunnet finde oplysninger om, at der har været skrevet om produktblade for vindspærreplader med MgO. Heller ikke en tidligere medarbejder hos UE1 har kunnet finde oplysninger herom. Det har heller ikke været muligt at finde materiale, hvor TR har efterspurgt UE1 om oplysninger herom.

UE1 var ikke involveret i forligsforhandlingerne med F2 Forsikring. Han er sikker på, at UE1 ikke har betalt noget til BH eller F2 Forsikring i den forbindelse. Det ville de aldrig gøre.

Foreholdt UE1’s brev af 7. marts 2011 til SE har han forklaret, at han var med til på vegne af SE at indhente priser hos UE1. Når UE1 anførte ordet endelig i citationstegn, skyldtes det, at projektet stadig var under udvikling. Når det er anført i tilbudslisten punkt 2-31-5, at prisen var baseret på, at man konverterede facadeopbygning til »præfab elementer iht. nærmere aftale og projektering«, skyldtes det, at det fra UE1’s side var forudsat, at det var elementer, der blev lavet på fabrik med henblik på senere ophængning på facaden.

… var SE’s projektleder, og han håndterede SE’s underleverandører. Han var ikke involveret i de konkrete arbejder, som UE2 udførte vedrørende loftet under udkragning af niveau 3. Det var …, der stod for det.

Når det er anført i punkt 2 b i projektnotat for mødet den 28. september 2012, at opbygning af facadeelementer skulle afsluttes udvendigt med »7,5 mm Mastershield fa. P, Kl. 1 vindspærre«, tror han, at det var A, der bragt det i forslag. Han vidste ikke, hvor A havde oplysningerne om dette produkt fra, herunder om det var et fibercementmateriale eller et magnesiumprodukt. Da A svarede »Mastershield 7,5 mm P« i mail af 7. november 2011 på spørgsmålet i TR-V2’s mail af samme dato om »Hvilken fibercementplade bliver der brugt som vindskærm?«, må A have troet på, at denne vindspærreplade var i orden, herunder at det var et ok produkt.

Produktet kom også fra en anerkendt producent.

Foreholdt UE1’s projektopfølgningsnotat af 11. april 2013 om facadelukning, beskrivelsen ARB 2-30, jf. bilag PE, husker han ikke, om han så notatet i sin tid. Andet afsnit handler for ham om, at man er bagud med at beskrive arbejderne. Det var en del af UE1’s projektering at tage sig af bl.a. vindspærren.

BH-R-V1 har forklaret, at han er uddannet som ingeniør i 1985, og han har været ansat i BH-R siden. Han deltog i selskabets bygherrerådgivning for BH under byggeriet som den centrale figur. Der kunne ikke tegnes en projektansvarsforsikring, før der var valgt en rådgiver, og det var baggrunden for besvarelsen i punkt 1.9, jf. bilaget af 24. oktober 2008 om »Clarification Note«.

Det var et risikofyldt projekt, og man igangsatte et tidligt udbud for at kunne samle det team, der skulle kunne løfte opgaven. Der var behov for at koordinere de bygningsmæssigt tunge dele af byggeriet, herunder facadedelen, og partneringaftale skulle være med til at »låse« økonomien i byggeriet. Partneringen fungerede som en form for projektstyring. Der var ikke andre dele af byggeriet, der blev udbudt i partnering. Honoraret til totalrådgiveren i partneringdelen er højere end honoraret for den øvrige totalrådgivning, jf. forskellene i procent i totalrådgivningsaftalens punkt 9.1.1 og 9.2.1, idet totalrådgiver bl.a. skulle udføre omprojektering ved partneringen.

Det, der er anført i partneringaftalen punkt 7.1, 7. afsnit, om entreprenørens ansvar, indebar ikke en ændring i totalrådgiverens forpligtelse til at udføre sin projektering. Det var ikke tanken med denne bestemmelse, at man skulle overdrage materialevalget til entreprenøren. Også når man ser på størrelsen af honoraret var det totalrådgiveren, der havde det fulde ansvar for projekteringen.

Han husker ikke, om BH blev orienteret om materialevalg, eller om de blev orienteret om en risiko i den forbindelse. Han husker ikke, om de så de nærmere tal, der lå bag entreprenørens økonomi, som omtales i brevet af 7. marts 2011 fra UE1 til SE, men de kendte ikke til de underliggende beløb.

BH-R’s kontrolrapport om »ovenlys og facader« var en granskning af TR’s projekt. Formålet hermed var, at det skulle sikres, at man fik det, der var købt. Det var også en kontrol af, at projektet levede op til de normale kvalitetskrav, og at det havde det forventede tekniske indhold, hvilket også fremgår af rapportens indledende beskrivelse af formålet.

TR-V2 har forklaret, at han har været ansat som bygningskonstruktør hos TR, og han havde med byggeriet at gøre fra 2011. Han deltog i arbejdet med projektering af facaderne, herunder i arbejdet med udbudspakke råhus, der var en del af partneringaftalen. Han lavede tegningsgrundlaget og 3D, og en anden medarbejder hos TR lavede arbejdsbeskrivelserne. Det blev koordineret med UE1, som lavede arbejdstegninger for facaderne og projekterede denne del. TR’s arbejde i den forbindelse blev koordineret med UE1.

Hans korrespondance med A den 7. november 2011, hvor han spurgte A til, hvilken fibercementplade, der ville blive brugt som vindskærm, var en del af partneringaftalen. Hans bemærkning i mailen før dette handlede om en afklaring af, hvordan taget mødte toppen, og det skulle sikres, at det blev løst visuelt pænt. Han var blev ansat i TR nogle måneder før korrespondancen med A. På det tidspunkt var TR begyndt på arbejdet med beskrivelserne og skitser til udbuddet. Der var bestemt nogle risici ved at benytte et gipsmateriale som vindskærm, hvilket den første overvejelse gik på, og de valgte derfor i stedet, at der skulle benyttes en fibercementplade, da det er en bedre løsning end gips. Det har hele tiden været meningen, at vindspærren skulle være en fibercementplade, og det blev ikke ændret i de senere revisioner af tegningsmaterialet. Han spurgte A på valget af fibercementplade, selvom tegningerne omhandlede vindgips, fordi de på dette tidspunkt projekterede frem mod det, der skulle være hovedprojektet. De havde således på dette tidspunkt besluttet sig for, at vindspærren skulle være en fibercementplade.

Forevist tegninger med røde håndskrevne notater og et rødt stempel fra TR med initialerne »…«, eksempelvis bilag PC, ekstraktens side 1826, har han forklaret, at det er hans initialer og hans noter med kommentarer til UE1’s arbejdstegninger. Det var det visuelle og det konstruktive, som var i fokus, da han gennemgik tegningerne. Han forholdt sig bl.a. til ventilationen og til tætningen af facaden, jf. fx hans bemærkninger på tegningen på side 1827. Det var de forskellige funktionskrav, der var fokus på – ikke de enkelte produktnavne.

TR’s projektopfølgningsnotat af 8. januar 2013 vedrørte UE1’s produktionstegninger, og de vedrørte arbejdsbeskrivelser til alufacaden og tømrerarbejderne i forbindelse med Udbudspakke E2. Det var UE1, der lavede alle arbejdstegningerne, da SE havde købt denne ydelse hos UE1. Da facaderne ved Truget blev udført, var de meget opmærksomme på, hvordan forholdene vedrørende ventilation nederst skulle udføres. UE1 sagde, at de her ville benytte en P Mastershield-plade, da den var bedst. Han skrev derfor bagefter dette navn ind på de tegninger, fordi der var særlig fokus på ventilation.

Forevist arbejdsbeskrivelsen vedrørende facaden med ydervæg, ikke bærende – type 2, ekstraktens side 1871-1872, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor der ved punktet vindtætningsplade, hvor typen er anført til fibercementplade, er anført »som Ivarit Mastershield…« Det har ikke været drøftet på tegnestuen, og det var kollegaen …, der skrev det ind.

Forevist tegningen for »Udkragende facadevindue, top, 90 grader«, ekstraktens side 1785, har han forklaret, at den angår den lodrette del, hvor to facadedele støder sammen.

Han har udarbejdet de to reviderede tegninger, der foreligger vedrørende Truget, og det er tegningerne, der er gengivet i ekstraktens side 1777 og 1781. Der stod tidligere fibercementplade ud for vindspærreplade på de tegninger. Drøftelserne om vindspærrepladerne skete formentlig på et af de mange projekteringsmøder.

Der har været afholdt møder for den del, som UE2 udførte. Arbejderne ved den del af facaden var mindre kompliceret, og UE2 kunne bygge efter de tegninger, der forelå fra TR.

Først efter afleveringen af byggeriet hørte han om problemstillingen med MgO-plader, og han tænkte, at der ikke var MgO-plader i dette byggeri.

Skønsmand har vedstået sine besvarelser i skønserklæringerne, der indgår i sagen. Han har forklaret bl.a., at MK-godkendelsen af 8. januar 2013 vedrørende ivarit®MASTERSHIELD-pladen (P Mastershield), jf. ekstraktens side 884, tog stilling til pladens brandtekniske egenskaber og ikke de fugttekniske egenskaber. Andre MgO-plader opnåede en tilsvarende godkendelse.

Normalt vil en fibercementplade bestå af et ensartet materiale gennem hele pladen, og en MgO-plade bliver regnet til at være indenfor kompositplader. Betegnelsen »fibercementplade« vil han opfatte som en plade med opbygning som beskrevet i Træ 68 om »Fibercementplader«, jf. ekstraktens side 928. Det, der fremgår af MK-godkendelsen, kunne for nogle lede tanker hen på, at der var tale om en kompositplade og ikke en plade med ensartet materiale. Man burde have undret sig over teksten ifølge MK-godkendelsen, hvis den var blevet præsenteret for en, og han ville have bedt om en prøve af produktet, for så kunne man se, at det ikke var en fibercementplade, men derimod en kompositplade. Han er ikke sikker på, at alle, der projekterede, havde fokus på disse forskelle. Han ville som projekterende have bedt om et datablad eller en produktprøve. Før 2013 lå der ikke noget almindeligt teknisk fælleseje om kompositpladerne.

»Consip«, der er omtalt i arbejdsbeskrivelsen for tømrerentreprisen som vindtætningsplade, jf. bl.a. ekstraktens side 1872: »Produkttype: som Ivarit Mastershield /Alternativkan anvendes 8 mm Consip«, er en cementplade med træfiber. Det er ikke en kompositplade, og det er heller ikke en MgO-plade. Pladen »Glasroc Hydro«, der omtales i arbejdsbeskrivelsen fra 10. december 2010, jf. ekstraktens side 740 øverst, er vist en vindgipsplade.

Hvis pladerne Megapan Windbreaker og P Mastershield sammenlignes, vil Megapan-pladen fremstå hvid, mens Mastershield-pladen er grå. Mastershield-pladen er mere hård, og Megapan-pladen er nemmere at arbejde med. Materialerne i de to produkter er nogenlunde de samme.

Y A/S er en anerkendt producent på det danske byggemarked, og det var det også i 2012-2013. Der var ikke i 2012-2013 en viden om, at MgO-plader var noget skidt. Oplysningerne om P Mastershield i produktbeskrivelsen, jf. hans erklæringsbilag B, ekstraktens side 1571-1573, ville efter hans vurdering ikke dengang give anledning til, at der var noget problem med produktet. Det var i 2013 almindeligt at bruge disse produkter. Hvis man bliver præsenteret for MK-godkendelsen, ekstraktens side 884, og produktbeskrivelsen, ekstraktens side 1571-1573, ville man ikke tænke, det var en magnesium plade, der var tale om. Der var ikke på dette tidspunkt nogen, der var opmærksom på, at der var forskel på vindspærreplader med og uden magnesium.

Med hensyn til hans besvarelse af spørgsmål 4.3 i skønserklæringen af 19. maj 2021, ekstraktens side 1568, kan han anføre uddybende til svarets sidste afsnit, at hvis man ved projekteringen havde anført, at der skulle benyttes en MgO-plade, ville man vide, at det ikke var tale om en fibercementplade, og at der var tale om et nyt og ikke gennemprøvet produkt.

Ved en projektering i 2012-2013 ville det være i overensstemmelse med god projekteringsskik at skrive, at der skulle anvendes en fibercementplade som vindspærre.

4. Procedure

Parterne har procederet sagen i overensstemmelse med deres sammenfattende processkrifter af 7. januar 2025med de ændringer og tilføjelser, som fremgår af tillæg til sammenfattende processkrifter af henholdsvis 21. og 24.januar 2025. I det følgende gengives alene det, som parterne navnlig har anført om TR’s eventuelle erstatningsansvar.

BH har herom anført navnlig, at det udgør en ansvarspådragende fejl, at TR i forbindelse med den projektændring, der blev foretaget i den reviderede arbejdsbeskrivelse af 19. april 2013, som blev bekræftet i projektopfølgningsnotat nr. PO-A-027 af samme dato, undlod at oplyse kommunen om, at TR havde foreskrevet, at SE skulle anvende magnesiumholdige vindspærreplader som vindspærreplader, og at der ikke efter den dagældende byggetids viden var tale om et gennemprøvet materiale. Betragtninger om udviklingsrisikoen eller byggetidens viden kan ikke begrunde, at BH skal bære risikoen for MgO-pladernes nu kendte svigt, da det ad flere omgange er fastslået i voldgiftspraksis, at MgO-pladerne ikke kunne anses egnede forud for den 27. december2013, hvor BYG-ERFA’s erfaringsblad nr. (21) 131227 blev udgivet. Dette gør sig tilsvarende gældende for projektændringen i arbejdsbeskrivelsen af 7. maj 2014, hvor det som en yderligere projektændring blev foreskrevet, at vindspærrepladerne for andre typer af lette ydervægge skulle være »som Ivarit Mastershield«. Uanset at BYG-ERFA’s erfaringsblad nr. (21) 131227 var udgivet på daværende tidspunkt, fremgår det af oplysningerne i sagen, jf. herved mails af 10. og 25. oktober 2016 fra henholdsvis UE1 og UE2 ApS’ advokater, at leveringen af MgO-pladerne skete allerede fra henholdsvis den 15. marts og den 14. august 2013. Da TR i henhold til bl.a. ydelsesbeskrivelsernes pkt. 3.5.1 har været forpligtet til at kontrollere entreprenørernes arbejdstegninger og materialeprøver, og da TR ikke har gjort gældende, at det faktisk anvendte materialevalg måtte være i strid med TR’s projektmateriale, må det antages, at projektændringen i arbejdsbeskrivelsen af 7. maj 2014 alene har haftkarakter af en gentagelse af en allerede truffet beslutning, der var sket i dialogen mellem TR og entreprenørerne. TR har haft det fulde projekteringsansvar for hovedprojektets bygbarhed. Dette indebærer en forpligtelse til at sikre, at de typer af materialer, der projekteres, er generelt og konkret egnede, da der alternativt vil foreligge et ansvarsgrundlag, medmindre byggetidens viden kan begrunde en ansvarsfrihed, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Dette gør sig gældende, uanset om det pågældende materiale beror på den oprindelige projektering i udbudsmaterialet eller er afstedkommet på et senere tidspunkt i form af en projektændring. TR’s udarbejdelse af projektændringen kan derfor ikke sidestilles med, at TR alene skulle have bekræftet SE’s udnyttelse af et frit materialevalg, da et sådant slet ikke forelå, hverken før og efter projektændringen. BH gør således gældende, at de faktisk anvendte MgO-plader på samme vis som i T:BB 2017.779 må anses for forskrevet af TR, da det efter TR’s projektændring den 19. april 2013 ville have udgjort en mangel, jf. AB 92 § 30, stk. 1, 1. pkt., såfremt SE anvendte en anden vindspærreplade end den, der konkret var foreskrevet. Det udgør derfor en ansvarspådragende fejl, at TR forud for projektændringen forsømte at undersøge og derved konstatere, at de foreslåede MgO-plader ikke var gennemprøvede, og at TR foretog projektændringen uden at indhente BH’s samtykke til anvendelse af et ikke-gennemprøvet materiale.

Hvis voldgiftsretten finder, at TR berettiget har udbudt facadearbejderne til entreprenørprojektering, hvilket bestrides af BH, gør BH gældende, at dette ikke kan tillægges nogen relevant betydning, da TR samtidig i arbejdsbeskrivelserne har foreskrevet de konkrete vindspærrematerialer med referenceprodukter, som skulle anvendes af SE, hvorfor SE ikke selvstændigt har været berettiget eller forpligtet til at træffe beslutning om det ønskede vindspærremateriale udenfor arbejdsbeskrivelsernes rammer.

Vedrørende anvendelsen af MgO-plader i lodrette facader på niveau 3 (type A) og Truget (type C), der vedrører Mastershield-pladerne, har BH bl.a. anført, at MK-godkendelsen efter dens indhold alene angår pladens brandmæssige, men ikke fugtmæssige, egenskaber, og certificeringen kan ikke sidestilles med et produktdatablad eller lignende. Såfremt TR i forbindelse med projektændringen havde orienteret sig i produktdatabladet, ville det kunne konstateres, at der efter de anførte oplysninger var tale om »et nyt innovativt vindspærresystem,« hvorefter TR selv kunne have eftersøgt eller efterspurgt UE1 om supplerende dokumentation for, at der var tale et gennemprøvet materiale, hvilket ikke var tilfældet.

Vedrørende anvendelsen af MgO-plader ved udkragede lofter under niveau 3 og logistikfacaden har BH nærmere anført, at TR ikke har bidraget med oplysninger til sagen om, hvorledes den nærmere udvikling af projektmaterialet er fundet sted, herunder hvorledes TR har anmodet om og modtaget SE’s bidrag til arbejdsbeskrivelser, eller hvorledes TR har gennemgået SE’s arbejdstegninger og materialeprøver. Da det som følge af partneringsamarbejdet kun ligger inden for TR’s bevismæssige råderum at godtgøre, hvorledes det endelige materialevalg er truffet, gør BH gældende, at de anvendte Megapan Windbreaker vindspærreplader, der kan sidestilles med referenceproduktet Ivarit Mastershield, må anses for foreskrevet eller i hvert fald godkendt af TR,og at dette er sket på et tidspunkt, hvor pladerne ikke kunne anses for gennemprøvet.

Såfremt TR i overensstemmelse med ydelsesbeskrivelsernes pkt. 3.5.1 havde kontrolleret SE’s materialeprøver, ville det ved gennemsyn af produktdatabladet for Megapan Windbreaker af 30. juli 2013 (bilag PH) kunne konstateres, at vindspærrepladen var produceret af magnesium og ikke fibercement, og at pladen derfor ikke kunne anses for gennemprøvet.

TR har heroverfor anført navnlig, at TR ikke har valgt eller foreskrevet brugen af MgO-plader. Valget om at anvendeplader, som senere viste sig at være MgO-plader, blev truffet af UE1 og SE. Det var UE1, der valgte at anvende MgO-pladerne af typen Mastershield, hvilket TR alene førte ind i arbejdsbeskrivelsen for tømrerarbejderne efterinstruktion herom fra UE1 på et tidspunkt, hvor arbejdstegningerne var udarbejdet og produktionen var igangsat. For så vidt angår pladerne af typen Windbreaker har TR aldrig på nogen måde været involveret i beslutningen om at anvende disse. Anvendelsen af Megapan-pladerne er først blevet TR bekendt efter, at pladernes uheldige egenskaber blev synlige på det konkrete byggeri. Allerede som følge heraf er TR ikke erstatningsansvarlig for de udførende entreprenørers anvendelse af MgO-plader.

Endvidere har TR ikke handlet culpøst. Der kan kun foreligge et ansvar for TR, hvis det kan bevises, at TR handlede culpøst i forbindelse med et valg om at anvende Mastershield henholdsvis Megapan. Hvis voldgiftsretten måttefinde, at TR på en eller anden måde har valgt, foreskrevet eller godkendt Mastershield som vindspærreplade, bestrider TR, at dette var ansvarspådragende. Det er således for det første ikke bevist, at TR overhovedet skulle være opmærksom på, at Mastershield var en MgO-plade. Dette fremgår ikke af produktdatabladet, og UE1 gjorde ikke opmærksom herpå, da UE1 oplyste, at det var den fibercementplade, man anvendte. Det er for det andet ikkebevist, at TR – hvis det havde været oplyst, at der ikke var tale om en sædvanlig fibercementplade – skulle eller burde have været mistænksom omkring brugen af MgO-plader, idet disses uhensigtsmæssige egenskaber ikke var kendte. Et påstået valg eller en påstået godkendelse fra TR’s side ville således i alle tilfælde have været i fuldoverensstemmelse med god projekterings- og rådgiverskik, jf. også skønsmands besvarelse af spørgsmål TR 6 og TR 9.

TR har ikke været involveret i SE’s valg af Megapan Windbreaker, og TR kan allerede derfor ikke være ansvarlig for SE’s valg. Hertil kommer, at TR heller ikke for disse MgO-plader skulle eller kunne have været mistænksom omkring brugen heraf, idet disses uhensigtsmæssige egenskaber ikke var kendte, og fordi MgO-plader for så vidt var helti gennem »blåstemplede«, da det i arbejdsbeskrivelsen for tømrerarbejder af 7. maj 2014 blev anført, at der kunne anvendes »fibercementplader« f.eks. »Mastershield«. Hertil kommer endeligt, at valgene af Mastershield og Megapan – som anført ovenfor – blev truffet af UE1 og SE i overensstemmelse med den projekteringsmæssige ansvarsfordeling.

TR har endvidere anført, at facaderne skulle detailprojekteres af UE1 henholdsvis SE. Placeringen af projekteringsansvaret hos den udførende facadeentreprenør var ikke usædvanligt eller udtryk for en culpøs adfærd fra TR’s side. TR er ikke ansvarlig for brist i UE1 eller SE’s detailprojektering eller dennes strenge genusansvar efter dagældende AB92, § 30. TR var ikke forpligtet til at efterprøve UE1’s detailprojektering. Dette ikke mindst i relation til konkret materialevalg. Det bestrides i forlængelse heraf, at TR var forpligtet til at granske UE1’s detailprojekt for andet end geometrier og lignende. I tilknytning hertil bestrides det, at TR ved en granskning af oplysningerne om Mastershield fra producenten kunne og burde have afsløret, at Mastershield-pladerne ikke var en fibercementplade, men en plade baseret på magnesiumoxid. TR havde ikke nogen form for anledning til at efterprøve SE’ konkrete materialevalg; dette allerede fordi TR ikke blev involveret i SE beslutning. Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at UE1 og SE havde frit materialevalg, blot der var tale om en fibercementplade som Y A/S Consip eller lignende – også selv hvis voldgiftsretten måtte finde, at UE1 og/eller SE ikke skulle detailprojektere facaderne. Det bestrides, at TR ved at indføje UE1’s valg i arbejdsbeskrivelsen for tømrerentreprise 2-31 overtog ansvaret for rigtigheden af UE1’s valg. Dette kan sammenlignes med en almindelig as built-dokumentation. Det bestrides i forlængelse heraf, at TR har påtaget sig et ansvar ved at udsende et PO-notat med angivelse af, at arbejdsbeskrivelsen for tømrerentreprise 2-31 var opdateret i samarbejde med SE. Dette dels da opdateringen varen følge af UE1’s udtrykkelige valg, dels fordi arbejdsbeskrivelsen for så vidt angår SE’s arbejder ikke blev ændret på de relevante punkter.

Samlet set har TR ikke på nogen måde handlet i strid med kravene til sædvanlig god projekterings-/rådgivningsskik.TR påtog sig ikke – eller burde ikke have påtaget sig – en særlig undersøgelsespligt. TR havde ikke anledning til at tro, at der ville være behov for særlige undersøgelser, og en gennemgang af produktgodkendelsen (eller produktbladet) for Mastershield ville ikke have givet anledning til at tro, at Mastershield ikke var en fibercementplade.

Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat De vindspærreplader, der blev anvendt i det foreliggende byggeri, var efter skønserklæringerne MgO-plader, som var uegnede til at blive anvendt i dansk klima som udendørs plader i lette facader med ventilerende konstruktioner, idet bindemidlet magnesiumoxidchlorid er ustabilt ved høj relativ fugtighed, og fordi pladernes indhold af salte medfører fugtsugende og fugtafgivende egenskaber.

Der blev anvendt MgO-plader fra to fabrikater på fire områder ved byggeriets facader.

De to første facadeområder var dels den lodrette facade niveau 3, som blev udført som præfabrikerede elementer, og dels ved Truget. Disse steder blev anvendt fabrikatet Mastershield, der blev produceret og forhandlet af P ApS, som er et datterselskab til Y A/S. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at arbejdet med opsætningen af disse plader blev udført af UE1, der var SE’s underentreprenør.

De to sidste facadeområder var dels udkragning under niveau 3 og dels logistikfacaden. Disse steder blev anvendt fabrikatet Megapan Windbreaker, der er produceret i Kina og importeret og forhandlet af X Nordisk Pladeimport A/S. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at arbejdet med opsætning af disse plader blev udført af virksomheden UE2, der var antaget af SE.

Projekteringen og langt hovedparten af anvendelsen af vindspærrepladerne, der viste sig at være MgO-plader, fandt sted navnlig i årene 2012-2013, og ved bedømmelsen af sagen skal der herefter tages hensyn til det begivenhedsforløb, der fandt sted før offentliggørelsen af BYG-ERFA – Erfaringsblad (21) 131227 af 27. december2013 (21) om »Vindspærrer i facader – materialevalg og afdækning i byggeperioden«.

Om Mastershield-pladerne

Som anført ovenfor blev Mastershield-pladerne monteret dels ved den lodrette facade niveau 3, som blev udført som præfabrikerede elementer, og dels ved Truget.

Arbejdsbeskrivelserne for tømrerentreprisen blev udarbejdet af TR, og i to af de første udgaver – dateret 10.december 2010 og 28. februar 2011 – er anført, at vindtætningspladen som type skulle være en gipsbaseretkompositplade. I efterfølgende udgaver af arbejdsbeskrivelsen, herunder beskrivelsen af 1. maj 2012, er det anført, at vindtætningspladen som type skulle være en fibercementplade. Herefter og under hensyn til den forklaring, der er afgivet af TR-V2, lægger voldgiftsretten til grund, at de første overvejelser i projekteringsfasen gik på at benytte et gipsmateriale som vindtætningsplade, men at man i stedet valgte en fibercementplade som en bedre løsning. Efter skønsmandens forklaring lægger voldgiftsretten til grund, at det i 2012-13 ville være i overensstemmelse med god projekteringsskik at anvende en fibercementplade som vindspærre.

Voldgiftsretten lægger til grund bl.a. på baggrund af oplysningerne i partneringaftalens punkt 7.1, at SE og dermedUE1 som udførende entreprenør skulle foretage et valg af den fibercementplade, der skulle anvendes. Det fremgår således også, at TR i en mail af 7. november 2011 stillede UE1 spørgsmålet: »Hvilken fibercementplade bliver der brugt som vindskærm«, hvortil UE1 samme dag lidt efter svarede: »Mastershield 7,5 mm fra P.«

SE-V1 har forklaret, at da A svarede »Mastershield 7,5 mm P« i mailen af 7. november 2011 på spørgsmålet: »Hvilken fibercementplade bliver der brugt som vindskærm?«, må A have troet på, at denne vindspærreplade var i orden, herunder at det var et ok produkt, og at produktet også kom fra en anerkendt producent.

Af et projektnotat af 28. september 2012 vedrørende et møde afholdt mellem medarbejdere fra SE og UE1 fremgår, at der blev foretaget gennemgang af principper for præfabrikerede facadeelementer, og at opbygningen af elementerne udvendigt skulle afsluttes med »Mastershield fa. P K1 vindspærre.« Projektnotatet blev efterfølgende sendt til bl.a. TR.

TR forelagde i en mail af 17. februar 2013 tømrerbeskrivelsen fra den 1. maj 2012 for UE1 med henblik på kommentarer. Efter indholdet af UE1’s svar lægger voldgiftsretten til grund, at UE1 også her oplyste, at der skulle benyttes pladen Mastershield.

På de arbejdstegninger, som UE1 udarbejdede til brug for facadearbejderne, der også omfattede præfabrikeredefacadeelementer produceret hos UE1, blev det angivet, at »P Mastershield« skulle være vindspærreplade.

På denne baggrund og efter den øvrige bevisførelse lægger voldgiftsretten til grund, at det var UE1, der bragteMastershield-pladen i forslag og efterfølgende valgte dette produkt som den vindspærreplade, der skulle anvendessom vindspærre på den lodrette facade niveau 3 og ved Truget. Efter bevisførelsen kan det ikke antages, at UE1’s valg af Mastershield blev drøftet med TR – hverken før eller eftermeddelelsen den 7. november 2011 – og det efterfølgende forløb, herunder at TR i senere revisioner af arbejdsbeskrivelsen af 19. april 2013 angav Mastershield-pladen som produkttype, kan ikke sidestilles med en projektændring, således at anvendelsen af Mastershield-pladen blev valgt eller forskrevet af TR på vegne af BH.

TR fik som anført oplysninger om UE1’s valg af Mastershield-pladen, der blev tilføjet arbejdsbeskrivelsen, ligesom TR fik UE1’s arbejdstegninger med oplysninger om Mastershield forelagt til gennemgang mv. Spørgsmålet er herefter om TR på andet grundlag har handlet ansvarspådragende i den forbindelse.

Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne i den fremlagte korrespondance mellem TR og SE og UE1 og indholdet i arbejdstegningerne samt forklaringerne afgivet af SE-V1 og TR-V2, lægger voldgiftsretten til grund, at TR ikkemodtog nærmere oplysninger fra SE eller UE1 om valget af Mastershield-pladen ud over, at det var en fibercementplade, og at den var produceret af Y.

Skønsmanden har forklaret, at Y er en anerkendt producent på det danske byggemarked, hvilket virksomheden ifølge skønsmanden også var i 2012-2013.

Skønsmanden har anført i sit svar til spørgsmål TR6, at det er hans vurdering, at anvendelsen af de pågældende vindspærreplader i konstruktionen på projekteringstidspunktet – med den på daværende tidspunkt værende videnskabelige og tekniske viden, som alene fremgik af produktblade – blev anset for at være i overensstemmelse med god projekteringsskik, da der ikke på daværende tidspunkt i Danmark forelå oplysninger om, at produktet tidligere havde forårsaget svigt eller skader. Han har i besvarelsen endvidere anført, at det i 2012/2013 ikke var omtalt, at MgO-plader besad sådanne egenskaber, at de generelt eller konkret ikke var anvendelige som vindspærreplade, og at det ikke var almindeligt i arkitektbranchen i 2012/2013, at man havde større viden om de pågældende pladers egenskaber, end hvad der fremgik af de senere BYG-ERFA blade og udgivelser fra TRÆ 68. I besvarelsen af spørgsmål TR9 har skønsmanden anført, at produktbladene fra henholdsvis X og Y/P, der er omtalt ikendelsen ovenfor, ikke giver grundlag for at antage, at disse plader kunne give anledning til de påberåbte problemer med fugtsugning og afgivelse af vand til øvrige konstruktionsdele. Skønsmanden har under hovedforhandlingen vedstået sin besvarelse og har yderligere anført, at man ved en præsentation af den fremlagte MK-godkendelse for Mastershield og produktbeskrivelsen for Mastershield ikke ville tænke, det var en MgO-plade, der var tale om.

Voldgiftsretten kan tiltræde skønsmandens vurdering og finder på den baggrund og efter oplysningerne om TR’s kommunikation med SE og UE1, at TR måtte gå ud fra, at den valgte Mastershield-plade var et gængs og almindeligt anvendt byggemarkedsprodukt, som ikke gav anledning til skærpet opmærksomhed. Der forelå ligeledes ikke oplysninger for TR, som burde have givet TR mistanke om, at der ikke forelå tilstrækkelige erfaringer med pladerne, eller at de ikke kunne anses for gennemprøvede. Hverken SE eller UE1 oplyste således, at der var tale om et nyere produkt, eller at det i øvrigt skulle være specielt på nogen måde.

Voldgiftsretten finder endvidere, at TR ikke handlede i strid med god rådgiverskik og dermed ansvarspådragende ved ikke selv at foranledige undersøgelse af Mastershield-pladerne, idet der ikke forelå oplysninger for TR, som kunne begrunde dette.

Voldgiftsretten bemærker herved, at det – som det er lagt til grund nedenfor – ikke er bevist, at TR under byggeriet blev gjort bekendt med, at der ved de øvrige facadedele som vindtætningsplade blev anvendt produktet MegapanWindbreaker, der i produktbladet fra X angives at været et magnesiumprodukt. Der er derfor ved vurderingen af TR’s handlemåde ikke grundlag for at sidestille de to produkter.

Efter oplysningerne i arbejdsbeskrivelsen for byggeplads-, råhus- og lukningsentreprisen skulle bestemmelserne i bekendtgørelse af nr. 169 af 15. marts 2004 om kvalitetssikring af byggearbejder overholdes ved projekteringen. Efter bekendtgørelsen skal det bl.a. ved brug af gennemprøvede enkeltdele sikres, at konstruktioner udformes medhenblik på at opnå den fastlagte kvalitet. I overensstemmelse med resultatet i tidligere voldgiftskendelser om problemstillingen, jf. herved bl.a. TBB.2019.791, var der ikke forud for BYG-ERFA erfaringsbladet af 27. december2013 grundlag for at anse MgO-plader for gennemprøvede. Efter de oplysninger, som TR modtog fra SE og UE1,finder voldgiftsretten imidlertid, at TR ikke burde vide, at pladerne ikke var gennemprøvede. TR var således berettiget til at gå ud fra, at SE og UE1 valgte en standardløsning, og voldgiftsretten finder herefter, at det kan kræves, at TR iværksatte selvstændige undersøgelser uden specifik anledning hertil.

Efter det anførte har TR derfor ikke på uforsvarlig måde forsømt en pligt til at orientere BH om de Mastershield-plader, der blev anvendt.

Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at det ikke er godtgjort, at TR har handlet ansvarspådragende overfor BH vedrørende anvendelsen af disse MgO-plader.

Om Megapan Windbreaker-pladerne

Som anført ovenfor blev Megapan Windbreaker-pladerne monteret ved facadedele ved udkragning under niveau 3og ved logistikfacaden.

Det fremgår også af arbejdsbeskrivelsen for tømrerentreprisen vedrørende disse facader i to af de første udgaver -dateret 10. december 2010 og 28. februar 2011 – at vindtætningspladen som type skulle være en gipsbaseretkompositplade. I efterfølgende udgaver af arbejdsbeskrivelsen – dateret 1. maj 2012 og 19. april 2013 – er det for såvidt angår disse facader anført, at vindtætningspladen som type skulle være en fibercementplade, og somprodukttype er anført: »som Y Consip«. Denne angivelse blev gentaget for logistikfacadens vedkommende iarbejdsbeskrivelsen af 24. juni 2013. For facaden ved udkragning under niveau 3 blev det i dennearbejdsbeskrivelse også fortsat anført, at vindtætningspladen som type var en fibercementplade, men det blevangivet, at produkttypen var »som Ivarit Mastershield (Alternativt kan anvendes 8 mm Consip).«

Voldgiftsretten lægger også vedrørende disse facader til grund, at det blev valgt at anvende en fibercementpladesom en bedre løsning frem for en gipsbaseret kompositplade, og at det var i overensstemmelse med godprojekteringsskik at anvende en fibercementplade som vindspærre.

Voldgiftsretten bemærker vedrørende den føromtalte produkttype »Consip«, at det må lægges til grund efterskønsmandens forklaring, at produktet er en cementplade med træfiber, der ikke er en MgO-plade. Der blev somanført ovenfor ikke benyttet Mastershield-plader på disse facadedele, og der foreligger ikke for voldgiftsrettenoplysninger om baggrunden for angivelsen af »som Ivarit Mastershield« i arbejdsbeskrivelsens punkt vedrørendeudkragning under niveau 3.

På de detailtegninger, der er fremlagt vedrørende disse facadedele, og som er udarbejdet af TR, er der angivet»Fibercementplade« som vindspærre, og produktet Megapan Windbreaker er ikke omtalt i arbejdsbeskrivelser,detailtegninger, projektnotater, byggemødereferater eller korrespondance, herunder mellem TR og SE eller UE2. Derer heller ikke afgivet forklaringer om, at Megapan Windbreaker har været drøftet med eller omtalt for TR.

Efter bevisførelsen er der efter voldgiftsrettens opfattelse herefter ikke holdepunkter for at antage, at TR af SE ellerUE2 blev gjort bekendt med, at SE eller UE2 som vindtætningsplade anvendte Megapan Windbreaker, der er enMgO-plade og ikke en fibercementplade. Voldgiftsretten finder efter den foreliggende bevisførelse, herunderforklaringen afgivet af TR-V2, at det må lægges til grund, at TR måtte gå ud fra, at SE eller UE2 anvendte et gængsog almindeligt byggemarkedsprodukt som vindtætningsplade. Endvidere finder voldgiftsretten, at der ikke forelåoplysninger, som gav eller burde have givet TR mistanke om, at der blev anvendt et produkt, der ikke kunne ansesfor gennemprøvet, eller at det anvendte i øvrigt skulle være specielt på nogen måde.

Også for så vidt angår disse facader finder voldgiftsretten, at det ikke kan kræves, at TR iværksatte selvstændigeundersøgelser uden specifik anledning hertil. Efter det anførte har TR derfor ikke på uforsvarlig måde forsømt en pligt til at orientere BH om de MegapanWindbreaker-plader, som blev anvendt, og som TR efter bevisførelsen først fik kendskab til efter afleveringen afbyggeriet i 2015.

Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at det heller ikke er godtgjort, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende anvendelsen af disse MgO-plader.

Sammenfatning

Som anført finder voldgiftsretten, at TR ikke har handlet ansvarspådragende over for BH, og kommunen har derfor ikke et krav mod TR vedrørende anvendelse af MgO-plader i byggeriet. Der er som følge heraf heller ikke grundlag for, at TR skal tilbagebetale de honorarer mv., som BH har betalt til TR i forbindelse med afhjælpningsprojektet, hvor MgO-pladerne blev udskiftet. Voldgiftsretten frifinder derfor TR for BH’s påstand.

Sagsomkostninger mv.

Efter sagens forløb og udfald skal BH betale 739.100 kr. i sagsomkostninger til TR. 700.000 kr. betales til advokatudgifter, og 39.100 kr. betales til udgifter til syn og skøn. Ved fastsættelsen af udgifterne til advokat er der taget hensyn til størrelsen af BH’s påstand vedrørende MgO-kravene, ligesom der er taget hensyn til omfanget af sagens forberedelse vedrørende disse krav, herunder at der har været gennemført syn og skøn, samt hovedforhandlingens varighed. Der er ved opgørelsen af sagsomkostningerne ikke medregnet moms, da TR er momsregistreret.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af den del af sagen, der vedrører MgO-kravene, skal betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

TR frifindes.

I sagsomkostninger skal BH til TR betale 739.100 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af den del af sagen, der vedrører MgO-plader, skal betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….