Totalentreprenør var ikke erstatningsansvarlig for påståede mangler ved betongulv.

Totalentreprenør var ikke erstatningsansvarlig for påståede mangler ved betongulv.

< Tilbage

Kendelsen er afsagt af Voldgiftsretten ultimo oktober 2017 og vedrører spørgsmålet om betydningen af tidligere afhjælpnings- og forligsaftale mellem byggeriets parter.

Ugens kendelse vedrørte en bygherre, der indgik en totalentreprisekontrakt med en totalentreprenør om opførelsen af en ny maskinfabrik. ABT 93 var aftalt mellem parterne.

Inden aflevering blev der konstateret mangler ved det udførte betongulv, og en afhjælpningsaftale mellem parterne blev indgået. I den forbindelse blev det efter totalentreprenørens forslag aftalt at anvende flydemørtel som cementbasis i stedet for det oprindelige betongulv.

Der blev endvidere mellem parterne aftalt et forlig, hvorefter bygherren mod et beløb overtog risikoen for et begrænset område af gulvene. Herudover skulle totalentreprenøren erstatte bygherrens eventuelle eksterne og interne omkostninger, som hidrørte fra afhjælpning af gulvene, samt bygherrens drifttab, selvom disse i henhold til ABT 92 § 35, stk. 2 normalt er omfattet af entreprenørens ansvarsbegrænsninger.

I 2015 rejste bygherren sag mod totalentreprenøren på baggrund af generelle mangler ved gulvet, herunder gulvets tykkelse. Bygherren gjorde i den forbindelse gældende, at der var tale om en mangel eftersom betongulvet ikke havde den fornødne styrke, stabilitet og modstandsdygtighed, som måtte anses for forudsat i parternes gensidige aftale.

Omvendt gjorde totalentreprenøren gældende, at manglen vedrørende gulvet var en del af forligsaftalen, hvorfor dette var sat til fuld og endelig afgørelse. Totalentreprenøren mente således, at bygherren havde mistet sin ret til at rejse mangelskrav vedrørende gulvet gældende.

Spørgsmålet, der blev sat for voldgiftsretten var således, hvorvidt de iværksatte foranstaltninger i forbindelse med afhjælpningen måtte anses for accepteret og godkendt af bygherren på sådan en måde, at han er afskåret som følge af deres forligsaftale fra at gøre yderligere mangelskrav gældende. Derudover skulle det afgøres om forholdene vedrørende gulvet rent faktisk kunne karakteriseres som en mangel i henhold til deres gensidige aftale.

Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Retten tog først og fremmest stilling til, hvorvidt bygherren var afskåret fra at rejse krav om generelle mangler i forhold til gulvet som følge af parternes forligsaftale. Hertil fandt retten, at der ikke var grundlag for, at bygherren var afskåret far at rejse krav. Mangelskravet var således ikke forligt til fuld og endelig afgørelse i aftalen. I begrundelsen lagde retten vægt på, at visse elementer, der vedrørte gulvet var blevet holdt uden for forliget.

Herefter anførte retten, at totalentreprenøren som udgangspunkt bærer ansvaret for, at de anvendte materialer, som han benytter til sin afhjælpning, er egnet til formålet. Imidlertid fandt retten, at bygherren ved sin indgåelse af forligsaftalen havde tilsluttet sig og accepteret med bindende virkning, at gulvet i form af det anvendte materiale ville få en anden overfladebelægning end oprindeligt forudsat. Det måtte især være klart for bygherren, der havde bistand fra tekniske rådgivere, at der kunne være både fordele og ulemper ved det valgte materiale.

Spørgsmålet var herefter om forholdene vedrørende gulvet rent faktisk kunne anses for en mangel. Det fandt retten imidlertid ikke, at der var tale om. Retten lagde blandt andet vægt på, at gulvet havde været anvendt i mere end 8,5 år, hvor intet i den periode indikerede, at flydemørtel var uegnet til formålet. Herudover fandt retten ikke, at gulvet ikke opfyldte aftalens krav om styrke og stabilitet. Herefter blev totalentreprenørens frifindelsespåstand taget til følge.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Kendelsen viser, at det er vigtigt at formulere forligsaftaler klart og tydeligt, for at mindske efterfølgende tvister bedst muligt. På denne måde kan man undgå, at en af parterne bliver skuffede over resultatet af arbejdet. En forligsaftale, som ovenfor nævnte dom er et godt eksempel på, kan nemlig være med til at ændre det oprindelige aftalegrundlag, hvorfor det således er vigtigt at få gennemarbejdet alle elementer i forligsaftalen, således at der ikke vækkes nogen tvivl om, hvad man forventer af sin kontraherende part.

Er du usikker på om din aftale herunder både entrepriseaftale eller forligsaftale er gennemarbejdet tilstrækkeligt? Kontakt da endelig mig eller mine kollegaer hos Nexus Advokater til en uforpligtende snak.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2018.171 / Sag nr. C-12317

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde

Bygherre BH (advokat Jan Toft Olesen) mod Totalentreprenør TE (advokat, dr.jur.h.c. Erik Hørlyck) mod Leverandør L (advokat Brian Sørensen)

  1. Indledning

Mellem klageren, bygherre BH (tidl. – – – A/S) (herefter BH), og indklagede, totalentreprenør TE A/S (herefter TE), er der opstået en tvist om, hvorvidt der foreligger mangler ved betongulvet i fabriksejendom beliggende – – -, som TE som totalentreprenør opførte for BH i 2008. Sagen drejer sig særligt om, hvorvidt gulvet har den fornødne styrke, stabilitet og modstandsdygtighed, som må anses for forudsat ved aftalen, eller om gulvet i forhold til det aftalte er behæftet med mangler. Sagen drejer herunder om, hvorvidt iværksatte foranstaltninger til udbedring af gulvet må anses for accepteret og godkendt af BH på en sådan måde, at BH herved har afskåret sig fra anfægte den valgte metode, samt om, hvorvidt BH som følge af tidligere forligsaftaler mellem parterne om gulvet er afskåret fra at gøre yderligere mangelskrav gældende. TE har under sagen adciteret leverandør L A/S (herefter L), der leverede færdigbetonen til byggeriet.

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med direktør, civilingeniør Henrik Jensen, videnkoordinator Per Elmar Fogh Jensen og landsdommer Henrik Bjørnager Nielsen med sidstnævnte som formand.

  1. Påstande og hovedforhandling mv.

Sagen har været hovedforhandlet den 5., 6. og 26. september 2017 i – – -. Voldgiftsretten har den 5. september 2017 i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse på adressen – – -.

BH har nedlagt påstand om, at TE skal betale 20.080.550 kr. med procesrente fra den 22. september 2015, subsidiært et mindre beløb fastsat efter voldgiftsrettens skøn med procesrente som anført.

Over for TE’s selvstændige påstand har BH nedlagt påstand om frifindelse såvel i forhold til påstanden om frigivelse af garantien som i forhold til refusion af garantiprovision, subsidiært refundering af et mindre beløb.

TE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

TE har nedlagt selvstændig påstand om, at BH tilpligtes at frigive garanti nr. – – -, stor 7.350.000 kr., der på indklagedes foranledning er stillet af garant G – – -, og at BH tilpligtes at refundere TE’s provisionsomkostninger med 228.063 kr. med procesrente fra fremlæggelse af klagerens processkrift A af 15. august 2015.

TE har over for L nedlagt påstand om, at L tilpligtes at friholde TE for ethvert krav, som TE måtte blive pålagt at betale til BH, herunder såvel hovedstol som renter og omkostninger.

L har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

  1. Sagens nærmere omstændigheder

Den 18. marts 2008 indgik BH og TE en totalentreprisekontrakt, hvorefter TE som totalentreprenør skulle opføre en ny maskinfabrik til bl.a. produktion og lager til en samlet kontraktsum på 73.500.000 kr. ekskl. moms. Det samlede gulvareal til produktion og lager udgjorde ca. 13.700 m2. Ved aftalen stillede TE en bankgaranti på 11 mio. kr., jf. ABT 93 § 6. Aflevering var aftalt til den 8. december 2008.

Af det forudgående udbudsmateriale fremgår af et skitseforslag om terrændæk bl.a., at der skulle »udføres terrændæk som armeret beton dimensioneret til industri-lastgruppe 1. Minimum Beton 25 MN i moderat miljøklasse«, og af beskrivelse fra BH’s arkitekt fremgår bl.a., at gulve skulle være »min. 20 cm armeret beton dimensioneret til tung last med trucks, lastvogne og palleløftere«.

Af entreprisekontrakten, der bl.a. henviser til udbudsgrundlaget, fremgår, at gulvet i produktion og lager udføres i 200 mm gulvtykkelse. Under de overordnede kvalitetskrav fremgår bl.a., at byggeriet udføres i en kvalitet, der såvel i form som funktion og teknik giver en levetid på mere end 20 år uden større vedligeholdelse og reparation, og at valg af materialer og løsninger skal foretages således, at udgiften til vedligeholdelse og drift minimeres, uden at det forringer den æstetiske kvalitet. Vedrørende tekniske løsninger henvises bl.a. til CtO-publikationer. Under afsnittet funktions- og materialebeskrivelse i kontrakten hedder det i punkt 4.1.2.8 om terrændæk bl.a., at der »I hele produktions- og lagerafsnittet udføres 200 mm terrændæk som stålfiberarmeret beton, 30 Mpa. Moderat miljøklasse…«

TE indgik efterfølgende en underentreprisekontrakt med UE om udførelse af gulventreprisen. I forbindelse hermed havde UE modtaget dimensioneringsforslag fra – – – A/S. Om arbejdet fremgår det af underentreprisekontrakten bl.a., at dette omfatter »200 mm fugefri gulve i 30×30 m. felter. Opdeling med Omega stålprofiler. Betontype 25 Mpa kl. A sten. Stålfibre type RC 65/60 BN 35 kg. Pr. m3 beton…«. Efter aftale med UE A/S leverede L efterfølgende færdigbetonen til byggeriet.

Byggeret blev med forsinkelse afleveret den 22. december 2008, efter at det havde vist sig, at der var områder med delaminering af det nystøbte betongulv. Af referat af byggemøde den 28. november 2008 fremgår bl.a., at »der er flere områder med delaminering eller lignende i færdigvarelager. Færdigvarelageret affræses og der udlægges højstyrke flydemørtel. Jysk teknologisk institut vil sammen med UE og L undersøge gulvene bl.a. ved at udbore kerneboreprøver og på baggrund af analyser af disse fremkomme med den rigtige løsning…«

Det viste sig, at problemet med delaminering og konstateret »skruk« var generelt for hele gulvet. Af mødereferat af 3. december 2008 fremgår bl.a., at der på baggrund af besigtigelse samt besigtigelse af resultat af udbedringsforsøg med injektion blev taget beslutning om at fræse gulvene af til en dybde, hvor delamineret lag blev fjernet. I referatet hedder det bl.a.:

»Beslutningen er taget af UE og betonleverandør L og dennes forsikringsagent.

….

Der vil benyttes flydemørtel på cementbasis. Dokumentation for styrke/holdbarhed skal fremlægges for bygherre inden udstøbning.«

Der blev efterfølgende afholdt yderligere møder om sagen den 4., 8. og 12. december 2008. Det fremgår af referatet for mødet den 8. december 2008, at »Produkt X er valgt som flydemørtel leverandør«.

I rapport af 11. december 2008 fra [en ekstern sagkyndig, S1], der er stilet til L, vurderede S1, at de konstaterede punktvise afskalninger/buledannelser primært måtte henføres til det forhold, at betonoverfladen på et tidligt tidspunkt var lukket af et tæt overfladelag, således at luft og vand, der i forbindelse med glitteprocessen steg op mod overfladen, ikke kunne slippe væk, men blev tilbageholdt i det øverste lag af betongulvet som perler på en snor. Den efterfølgende vingeglitning bevirkede, at betonen blev komprimeret yderligt, hvorved boblerne i smeltede sammen med et vedhæftningssvigt til følge. I rapporten var det videre anført, at luftindholdet i betonen var konstateret at være på omkring 10 %, hvor instituttet anbefalede et luftindhold mindre end 4 % i beton til vingeglitning.

I et referat/notat for mødet den 12. december 2008, som er underskrevet den 16. december 2008 af henholdsvis A og C fra TE fra TE, D og F fra BH samt af BH’s rådgivere ingeniør, R1, og arkitekt, R2, hedder det bl.a.:

»…det blev aftalt, at bygherre overtager hele risikoen m.v. af de ikke udbedrede produktionsgulve – ca. 450 til 500 kvadratmeter. TE giver forlods en kontant godtgørelse på 350 tkr. til BH A/S til reservation af udbedring af føromtalte produktionsgulve, op- og nedtagning af maskiner samt delvis dækning af driftstab. Jeg forudsætter, at godtgørelsen/erstatningen…

– det blev aftalt, at BH A/S har krav på, at få refunderet samtlige eksterne omkostninger, som kan henføres til reetableringen af produktionsgulvene og tidsforsinkelser i øvrigt…Endvidere blev det aftalt, at BH A/S også får dækket interne omkostninger, herunder dækning af driftstab, som sker med udgangspunkt i den oprindelige tidsplan for flytning af BH’s produktionsapparat. Både tidsplan og driftsopgørelser m.v. vil efterfølgende blive udarbejdet og fremsendt. Den oprindelige vurdering af godtgørelsens samlede størrelse på 1,5 mio. +/- 200 tkr. er herefter uaktuel og udgår af det oprindelige grundlag«.

De samlede afhjælpningsomkostninger til affræsning og udlægning af X-flydemørtlen udgjorde godt 5,4 mio. kr. inkl. moms.

Der var efterfølgende i løbet af december 2008 og begyndelsen af 2009 korrespondance mellem BH og TE, hvor BH ønskede dokumentation for, at gulvet nu levede op til de stillede krav, og der blev i forbindelse hermed indhentet yderligere vurderinger vedrørende trykstyrken og trækstyrken fra S1 af 29. januar 2009 og 28. april 2009.

Ved brev af 18. maj 2009 med vedlagt opgørelse opgjorde BH med henvisning til aftalen af 12. december 2008 sine »interne og eksterne udgifter samt produktionstab«. Om gulvet blev det i brevet anført, at der ønskedes foretaget en række yderligere undersøgelser, idet der ingen generel konklusion var på, hvorvidt gulvet opfyldte de konditioner, der var aftalt. Det blev anført, at BH herefter ikke kunne vurdere det økonomiske krav, før et resultat forelå, men at man havde tilladt sig at medtage 750.000 kr. i opgørelsen.

Den 18. juni 2009 blev der afholdt møde mellem BH og TE. I notat/referat for mødet hedder det bl.a.:

»…Det aftaltes at krav omhandlende omkostninger til klæbeankre, større fodplader til kraner osv., på i alt 750.000.-, holdes ude af dette forlig.

TE fastholder at gulvenes kvalitet er veldokumenteret med 2 rapporter udført af S1 og afviser derfor kravet.

BH har igangsat en undersøgelse, udført af andet, uvildig, anerkendt prøvningsinstitut. Når rapport af undersøgelsen foreligger, vil parterne igen tage stilling til dette krav.

Krav vedrørende Røgdetektorer…er holdt ude af dette forlig.

Til dækning af alle BH’s øvrige krav aftales der en forligssum på 4.250.000.-

BH har allerede faktureret 3.000.000,00 kr.

BH fremsender faktura på 1.250.000,00 kr.

Krav fremsat af TE med aftaleseddel nr. 31,36 og 37 frafaldes herefter.

TE’s tilgodehavende er herefter i alt 1.137.916,00 kr. iht. bilag. Hvoraf 70.000,00 kr. først faktureres, når CTS afleveres.«

På BH’s foranledning afgav [en ekstern sagkyndig, S2] den 23. september 2009 en rapport. I rapporten vurderede S2 bl.a., at den anvendte beton marginalt var konditionsmæssig i forhold til projektspecifikation og gældende normer. Gennemførte udtræksprøvninger af P HST-gennemstiksankre underbyggede ikke udsagnet om, at sådanne ankre ikke kunne monteres.

Af mangeloversigten for 1.-års-gennemgangen fra februar 2010 fremgår vedrørende betongulvet, at udbedring afventede endelig rapport.

S2 afgav på BH’s foranledning yderligere en rapport den 9. marts 2010, der primært vedrører den anvendte flydemørtel.

I et notat af 7. december 2012 fra – – – A/S til L hedder det efter undersøgelse af borekerneprøver af gulvet bl.a.:

»Betonens karakteristiske styrke på grundlag af udborede kerner fra en konstruktion skal vurderes på grundlag af DS/EN 13791 – »Fastlæggelse af betons trykstyrke i konstruktioner eller konstruktionselementer«.

Heri fremgår det af tabel 1, at den karakteristiske in-situ styrke for en beton i styrkeklasse C25/30 skal være mindst 21 MPa (cylinder), hhv. 26 MPa (terning).

For 5 borekerner, jf. resultater i bilag 1, benyttes metode B i afsnit 7.3.3.

Den karakteristiske in-situ trykstyrke beregnes her som den mindst af værdierne:

Karakteristisk in-situ styrke er på grundlag af resultaterne således 23,3 MPa.

Da dette opfylder kravet på de 21 MPa, opfylder betonen kravet til styrkeklasse C25/30.«

Der er under sagen afgivet skønserklæring af 28. november 2012 samt tillægserklæringer af 8. marts 2013, 29. juli 2013, 17. august 2015 og 27. maj 2016 af skønsmændene, akademiingeniør Jens Brandt og civilingeniør Bent Grelk, samt skønserklæring af 6. januar 2015 af skønsmand Thorkild Brinch Lindquist.

BH har opgjort kravet således:

13.800 m2 x kr. 1.620,- eller 22.032.000 kr.
Hertil kommer de direkte afledte omkostninger til demontage, transport, opbevaring, genmontage, opstart og indregulering af den nuværende maskinpark beregnet til 11.267.750 kr.
Udgifter til afhjælpning af mangler samt erstatning for afledte udgifter i alt + moms. 33.299.750 kr.

Herefter skønsmæssigt nedsat til 20.080.550 kr., jf. ABT § 34, stk. 3, der fremkommer således:

Areal dækket af maskiner:
Ca 20 % af 22.032.000 kr. 4.406.400 kr.
Areal ikke dækket af maskiner:
Ca 80 % af 22.032.000 kr.; 17.625.600 kr, der skønsmæssigt nedsættes med 75 % 4.406.400 kr.
Erstatning for direkte afledte omkostninger til demontage m.m. 11.267.750 kr.
20.080.550 kr.
  1. Forklaringer

D fra BH, A fra TE, C fra TE, – – – fra S1, J fra L, K fra L2, R2, F fra BH og R1 har under hovedforhandlingen afgivet forklaring. Skønsmændene, akademiingeniør Jens Brandt og civilingeniør Bent Grelk, er endvidere afhjemlet.

D fra BH har forklaret, at han er uddannet revisor og tiltrådte som direktør for BH A/S i 2007. Efter sommerferien 2007 blev det besluttet at opføre bygningen, og der blev lavet udbudsmateriale, der blev sendt til bl.a. TE. Han havde ikke selv nogen teknisk forstand, og det var navnlig R2, F fra BH og C, der stod for den del. Han deltog ikke i selve byggefasen og var ikke med til byggemøder. Det var meget vigtigt med et fleksibelt gulv, så der efter behov kunne flyttes rundt med maskinerne i de forskellige haller. Alle involverede var klar over, at der var tale om en meget stram tidsplan. Der var ca. 60 maskiner, der skulle flyttes fra de gamle bygninger, og der blev lavet en meget udførlig flytteplan. På grund af problemerne med gulvet og deraf følgende forsinkelser endte det imidlertid i det rene kaos.

Forsinkelserne afstedkom mange uforudsete omkostninger til bl.a. vagter, el, varme og finansiering. Han deltog i mødet den 4. december 2008. Der blev på mødet udvekslet synspunkter, men ingen havde på det tidspunkt overblik over, hvor sagen endte. Et af elementerne var et område på ca. 450-500 m2, hvor der var opsat maskiner, som ikke blev flyttet, og hvor det i stedet blev aftalt, at BH fik en kontant godtgørelse på 350.000 kr. til fuld og endelig afgørelse mod, at gulvene her ikke blev udbedret. Denne aftale angik kun dette specifikke område. Han var ikke involveret i drøftelserne om, hvilken løsning til udbedring af gulvene der skulle vælges.

Han sendte brevet af 18. maj 2009 til A fra TE, hvor BH A/S opgjorde et samlet krav på godt 7,60 mio. kr., og hvor der inden brevet var modtaget 3 mio. kr. a conto. Med brevet fulgte en række bilag. Det efterfølgende forlig, der blev indgået i juni måned 2009, vedrørte ikke gulvet. Det eneste, der vedrørte gulvet, og som der blev indgået forlig om, var det afgrænsede område på de ca. 450-500 m2, hvor der blev betalt 350.000 kr. BH’s krav vedrørte ekstraomkostninger og driftstab som følge af forsinkelse på grund af gulvet og øvrige forøgede omkostninger som følge heraf, bl.a. til el, varme, garantiprovision m.m. i forbindelse med finansieringen af byggeriet.

Han husker ikke, om han under mødet tog udtrykkeligt forbehold om omlægning af gulvet. Det lå i situationen, at det kunne ende sådan, da der ikke var klarhed over, hvor galt det stod til.

Gulvet ligger der fortsat i dag og er således ikke, heller ikke partielt, blevet skiftet. Trækstyrken er svag, og der er problemer med, at der skal etableres særskilte fundamenter, når de får nye maskiner, der skal fastgøres. Ved den seneste maskine, som de har modtaget, blev der etableret særskilte fundamenter for mere end 50.000 kr. Som følge af gulvets dårlige kvalitet og overfladens ringe holdbarhed har der i forhold til det forventelige været forøgede vedligeholdelsesomkostninger på 4-500.000 årligt. Hertil kommer tab på anslået 1,5-3 mio. årligt på grund af spild i produktionen, idet gulvet gør, at maskinerne opfører sig mærkeligt, så de meget nøjagtige tolerancekrav, der skal følges under bearbejdningen, i alt for mange tilfælde ikke kan opfyldes. Arbejdsprocessen er også nødt til at foregå langsommere. Han er ikke i tvivl om, at dette skyldes det dårlige gulv, og at gulvet tilsyneladende ikke er stabilt nok til at kunne klare vibrationerne mv. fra især de større maskiner. Det er ikke lavet noget endeligt forlig omfattende hele gulvet. Det fremgår således også af notatet for mødet den 18. juni 2009, bilag P, at det foreløbige krav på 750.000 kr., der vedrørte gulvet, blev holdt uden for forliget. Baggrunden var, at det var usikkert, hvor galt det stod til med gulvet, og der skulle derfor foretages yderligere undersøgelser.

A fra TE har forklaret, at han på daværende tidspunkt var administrerende direktør i TE A/S, og han var selv med til at forhandle kontraktvilkårene i forbindelse med entrepriseaftalen. Kravene til terrændæk var i udbudsmaterialet en Beton 25 MN, og det var også det, der blev aftalt. Det er en skrivefejl, når det under funktions- og materialebeskrivelsen i entreprisekontrakten er anført, at betonen skal være »30 Mpa«. I alt skriftligt materiale forud herfor er da også kun nævnt »25 MN« eller »25 Mpa«. Han deltog ikke i mødet den 3. december 2008, men han var med til mødet 4. december 2008. Formålet med dette møde var at få afklaret, hvordan det skulle håndteres at få omlagt gulvet. Der blev ikke taget noget forbehold fra BH’s side om, hvad der skulle gøres ved gulvet. Det eneste forbehold fra BH’s side var, at man ønskede at se et datablad på det produkt, der skulle anvendes til overfladebehandlingen. Han husker ikke, hvem der stillede forslaget om at anvende X, men det var muligvis enten L, UE eller JTI. Produktbladet for X var fremme. Han husker et møde vist nok i en skurvogn, hvor produktbladet var der, og hvor produktet blev valgt. Det var nok mødet den 8. december 2008. BH’s folk og BH’s rådgivere vidste godt, hvilket produkt der blev anvendt.

I forlængelse af mødet den 8. december 2008 blev aftalen af 12. december 2008 indgået. Der blev i forløbet på intet tidspunkt fra BH’s side taget forbehold om anvendelsen af X-mørtelen.

Det var hans klare opfattelse, at der på mødet den 18. juni 2009 blev lavet et forlig til fuld og endelig opgørelse af de krav, der var fra BH’s side, således at sagen herefter var lukket. Det var ikke muligt at tvinge BH til at acceptere de 750.000 kr. vedrørende klæbeankre, fodplader mv. TE gik med til at betale de yderligere godt 4,2 mio. kr., der i det væsentlige vedrørte driftstabserstatning. Selv om TE’s entreprenøransvar for driftstab var begrænset, valgte TE at strække sig vidt for at finde frem til en for BH god og tilfredsstillende løsning.

Opgørelsen, bilag Q, blev lavet som et arbejdsbilag til brug for mødet den 18. juni 2009. Det er sådan, han husker det, og det må være baggrunden for, at det nederst i bilaget bl.a. er anført, at bygherrens krav ikke er endeligt.

C fra TE har forklaret, at han i forbindelse med entreprisen deltog som projektleder for TE. Han er ikke længere ansat i virksomheden. Han husker bygherremødet den 28. november 2008. Foreholdt referatet for mødet har han forklaret, at han ikke husker nærmere om områderne med delaminering og om årsagen hertil. Han deltog tillige i møderne den 3. og 8. december 2008, hvor det blev besluttet at fræse gulvene af og udlægge X-flydemørtel. Han husker, at man fra BH’s side gerne ville have, at R1 sagde god for fremgangsmåden og anvendelsen af den pågældende flydemørtel. Referaterne for møderne blev hver gang sendt til alle mødedeltagere. Han husker ikke at have fået indsigelser fra BH om fremgangsmåden med fræsning af gulvene og anvendelsen af X. Foreholdt at det af referatet for mødet den 3. december 2008 fremgår, at dokumentation for styrke og holdbarhed for flydemørtelen skulle fremlægges for bygherre inden udstøbning, har han forklaret, at han ikke kan huske, om en sådan dokumentation blev fremlagt for BH, men det må være sket, da produktet blev valgt. BH var som bygherre meget aktivt deltagende, og han er sikker på, at den pågældende dokumentation er blevet overbragt R1 på en eller anden måde, også selv om det ikke kan læses i referaterne. Han husker, at der forelå et »hard copy« af produktbladet fra X. Bladet må man have haft noget før mødet den 8. december 2008. Der var mellem parterne enighed om, at det var den flydemørtel-løsning, der skulle bruges. Der var et stort tidspres, og der var ikke tid til at gennemføre syn og skøn.

På tidspunktet for mødet i juni 2009 var alle stadig enige om, at det var den rigtige løsning med X, så det blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved. Forud for mødet havde TE fået opgørelser over BH’s krav, herunder kravet på 750.000 kr. vedrørende klæbeankre mv. Der var samlet set tale om et meget højt tal, og der blev handlet af på de 4,25 mio. kr., således som det fremgår af referatet for mødet. Han husker ikke, hvorfor A fra TE godkendte at betale driftstab, og hvorfor han ville strække sig langt. Vidnet havde beregnet sig frem til et meget mindre beløb, som BH kunne kræve. Bortset fra de to forhold, der er nævnt i referatet for mødet, blev der handlet af til fuld og endelig afgørelse. Der var ikke noget forbehold fra BH’s side om eventuelt senere at rejse øvrige krav vedrørende gulvet.

Han husker ikke, at der i december 2008 var andre problemer med gulvet end delaminering. BH var meget optaget af resultatet og kvaliteten af gulvet. Han genkender ikke umiddelbart opgørelsen, bilag Q, eller det, der står skrevet.

Foreholdt telefax af 15. maj 2008 fra – – – A/S til UE har han forklaret, at UE var en kendt leverandør i branchen, som TE tidligere havde handlet med. Han var ikke involveret i beslutningen om, hvilken bestemt type beton der skulle anvendes.

– – – har forklaret, at han er specialiseret inden for beton, og han har for S1 været med til at afgive de erklæringer, der foreligger i sagen. Foreholdt vurderingen af 29. januar 2009 sendt fra vidnet til L A/S, har han forklaret, at det var L, der havde anmodet om hans vurdering af, om gulvet var konditionsmæssigt. X – – – er et meget velkendt produkt i byggekredse, og der ligger rundt omkring masser af gulve med dette produkt. Skaderne som følge af skæreolien skyldes efter hans opfattelse, at olien har været syreholdig. Han har ikke undersøgt den anvendte skæreolie og kender derfor ikke ph-værdien heraf. Det er hans vurdering, at også betongulvet, hvis det ikke havde været belagt med flydemørtel, ville have lidt skade af skæreolie med en lav ph-værdi. Flydemørtelen er lidt blødere end beton, men også lidt mere fleksibel, idet flydemørtlen bedre kan give sig. Mørtlen er ikke voldsomt meget blødere. Den konkret anvendte X har den forventelige blødhed/hårdhed.

Foreholdt mailkorrespondancen fra 30. januar og 2. februar 2009 med C fra TE har han forklaret, at trækstyrken vurderes som forventelig og tilstrækkelig. Foreholdt brevet af 5. februar 2009 fra R1 til TE, har han forklaret, at han bl.a. lavede trækstyrkeprøver af udborede kerner. Prøverne viste, at styrken var tilstrækkelig. Der var intet ved flydemørtlen, der viste tegn på problemer. Mørtlen har slidstyrke klasse D, hvilket er den stærkeste slidstyrke. Der var ikke noget mærkeligt i, at P’s deklarerede værdi for udtræksstyrke ikke nødvendigvis holder. Det er hans erfaring, at det er bedre at bruge klæbeankre end ekspansionsankre. Han ved ikke, om svingkraner vibrerer.

Han har i forbindelse med sine undersøgelser lagt de data og informationer, som han har fået, og som bl.a. fremgår af hans udtalelse af 29. januar 2009 til L, til grund. Hans målinger er baseret på beton med stålfibre.

J fra L har forklaret, at han i 2008 var salgschef hos L A/S, og han er i dag produktchef samme sted. UE A/S var en af de største gulventreprenører på det pågældende tidspunkt. Den leverede beton var ifølge recepten en G1-beton, styrke 25, som var solgt til UE mange gange tidligere, og som er en almindelig standardvare, som generelt er meget anvendt. Den leverede beton var en såkaldt passiv beton. Stålfibrene i betonen var leveret af UE. Der var ikke flyveaske i betonen, da den skulle pudses og glittes. Det er en normal proces i at lave beton, så den tilpasses det konkrete leveringssted. Der blev leveret beton for samlet ca. 2 mio. kr. Hvis det havde været en beton styrke 30 MPa eller 35 MPa, ville betonen have været dyrere.

Han hørte første gang om delaminering af betonen i slutningen af november 2008. Han var til stede på virksomheden den 28. november 2008. Bl.a. – – – fra UE gav udtryk for, at det kunne være betonens skyld, og L tog herefter kontakt til sit forsikringsselskab, som blev orienteret om, at der kunne være større reklamationer på vej.

På byggemødet den 3. december 2008 blev der taget beslutning om affræsning af gulvet og anvendelse af en flydemørtel. Som han husker det, blev der på mødet den 8. december 2008, hvor også K fra L2 og – – – fra X deltog, taget beslutning om anvendelse af X-flydemørtel. Han kendte ikke X-produktet i forvejen. – – – fra UE og K fra L2 nævnte produktet. L har ikke været involveret i selve afhjælpningen, men han fulgte med i sagen, da sagen var anmeldt til forsikringsselskabet. Han må have fået referaterne for møderne den 3. og 8. december 2008 tilsendt, men han husker det ikke med sikkerhed. Han har ikke nogen erindring om, at der fra BH’s side skulle være blevet taget forbehold om løsningen med affræsning og efterfølgende udlægning af X-flydemørtel. Som han husker det, var det også BH’s og dennes rådgivers opfattelse, at der var tale om en god løsning. Han husker ikke at have set noget datablad fra X.

Foreholdt vurderingen fra S1 af 29. januar 2009 har han forklaret, at – – – fra UE ønskede en vurdering af, om den valgte udbedringsløsning var konditionsmæssig. Fakturaen af 31. december 2008 fra UE blev sendt til L’s forsikringsselskab. Han hørte i lang tid herefter ikke noget til sagen.

K fra L har forklaret, at han er ejer af L2, der er procestilvarslet i sagen. Virksomheden er specialiseret inden for bl.a. flydemørtel. Han husker, at han i november eller december 2008 blev ringet op af – – – fra UE, der spurgte, om han ville se på gulvet, der krakelerede. Han besigtigede herefter gulvene, og han deltog i mødet den 8. december 2008, hvor det blev aftalt, hvad der skulle gøres. Han husker, at R1 var til stede. Han husker ikke, om det var L2, UE eller R1, der foreslog udbedringsmetoden med affræsning og anvendelse af X-flydemørtel. Måden, gulvet er lavet på, er almindelig gængs. Foreholdt at R1 ifølge mødereferatet ikke deltog i mødet dem 8. december 2008, har han forklaret, at han så må have talt med R1 på et tidspunkt forud for mødet. Der var udvekslet datablad for X-flydemørtelen, som han er sikker på, at R1 fik forud for mødet den 8. december 2008. Vidnet havde – – – fra X med til mødet. På mødet var man fra BH’s side enige i beslutningen om at anvende flydemørtlen fra X.

R2 har forklaret, at han siden 2000 har været selvstændig med byggerådgivning primært inden for erhvervsbyggeri. Han blev i 2007 kontaktet af F fra BH med henblik på opførelsen af fabriksbygningen. Han lavede skitseforslag og senere udbudsmaterialet. Det var BH’s opfattelse, at TE samlet set havde de kompetencer, der skulle til, og fra ledelsens side var man godt tilfredse med, at det var TE, der skulle stå for byggeriet.

Foreholdt beskrivelsen af gulve i udbudsmaterialet »…min. 20 cm armeret beton dimensioneret til tung last med trucks…«, ekstrakten side 19, har han forklaret, han man i rådgivergruppen var enige i beskrivelsen. Ud fra hans erfaring var der tale om en god og sikker løsning. Fra BH’s side havde man meget fokus på, at der ikke skulle »gambles« med gulvet, og der blev fra BH’s side løbende over for TE gjort opmærksom på, at de skulle have et gulv, der var sikkert, og som med sikkerhed kunne tåle de belastninger, som det skulle udsættes for. Foreholdt referatet af mødet den 11. december 2007, har han forklaret, at han ikke husker mødet i detaljer. Der kom ingen indsigelser til referatet. Beskrivelsen af de overordnede kvalitetskrav i kontrakten side 14 ff. var blot en gentagelse af, hvad TE i hele forhandlingsfasen var gjort opmærksom på, og at man således fra bygherrens side helt overordnet ønskede et kvalitetsprodukt, som der ikke efterfølgende skulle være væsentlige omkostninger på. TE forsøgte at komme igennem med levering af et 150 mm gulv, men det blev fastholdt fra BH’s side, at det skulle være et 200 mm gulv.

Han husker, at der var delaminering over store områder af gulvet i slutningen af november 2008. De ønskede som bygherre og bygherrerådgiver ikke at involvere sig i, hvordan der skulle ske afhjælpning, idet det var holdningen, at det var TE som totalentreprenør, der efter kontraktgrundlaget var forpligtet til og havde ansvaret for at finde en løsning. R1 gjorde det bl.a. på møderne klart, at de som bygherre ikke skulle gå ind i drøftelserne herom. Fra TE’s side blev det tilkendegivet, at løsningen på problemerne var, at der blev skrabet af i overfladen, og at der herefter kom en topbelægning på.

Det er sandsynligvis blevet nævnt på møderne, at der skulle affræses, og at X herefter skulle anvendes, men det er sagt udtrykkeligt fra bygherrens side, at det var entreprenørens beslutning og ansvar. Det var klart sådan, han opfattede det. Det var ham og R1, der naturligt krævede, at der blev fundet en udbedringsløsning, men metoden var overladt til TE. Han havde ikke noget kendskab til gulvtypen og flydemørtel, så han kunne derfor ikke bidrage med noget og rådgive herom. Han husker ikke nærmere indholdet af mødet den 4. december 2008, og han må således henholde sig til mødereferatet.

På tidspunktet for mødet den 18. juni 2009 var der nogle skader på gulvet, men man havde ikke overblikket over omfanget og alvorligheden af skaderne. Der var ham bekendt ikke efterfølgende bemærkninger eller indsigelser til mødereferatet. Som rådgivere anbefalede han og R1 bygherren, at gulvene blev holdt uden for forhandlingerne. Efter mødet den 18. juni 2009 var han ikke yderligere involveret i sagen.

Med hensyn til rollefordelingen mellem ham og R1 hørte ingeniørdelen under R1’s ansvarsområde. Han husker ikke, hvordan rollefordelingen præcis var i forbindelse med udbuddet. Som han husker det, var det vidnet, der skrev teksten i udbudsgrundlaget. Foreholdt skitseforslaget punkt 5.1.2.7 vedrørende terrændæk, har han forklaret, at det må være R1, der har defineret kravet på »Minimum 25 MN«.

Han husker ikke, om det var ham eller R1, der konciperede selve kontrakten. Foreholdt kontraktens punkt 4.1.2.8 (Funktions-, Materialebeskrivelse, terrændæk), hvorefter terrændækket er angivet som »stålfiberarmeret beton 30 Mpa«, har han forklaret, at han ikke ved, hvordan ændringen fra 25 MN til de 30 Mpa er blevet til. Det er muligt, at der er tale om en fejlskrift, og at der menes »beton 30«.

Foreholdt referatet for mødet den 3. december 2008, hvorefter dokumentation for styrke og holdbarhed skulle fremlægges for bygherre, har han forklaret, at man fra BH’s side gerne ville se dokumentation for holdbarheden. Man fik dog ikke nogen dokumentation inden udlægningen. Det var ikke for at blande sig i udbedringsmetoden, at man ønskede at se dokumentation. Byggeriet blev ikke afleveret til tiden, og det er var hans indtryk, at TE havde undervurderet opgaven.

F fra BH har forklaret, at han har arbejdet og været medejer af BH A/S, men han solgte sine aktier sidste år og arbejder ikke længere i virksomheden. Han kan bekræfte hændelsesforløbet som forklaret af R2 i forbindelse med udbuddet og forhandlingerne. Han havde stor fokus på, at der var tale om et 200 mm betongulv. De 30 MPa, som er nævnt i kontrakten, skyldes formentlig begrebsforvirring, men han husker det ikke.

Han deltog i møderne den 3., 4. og 8. december 2008. Der blev fra BH’s side presset meget på for at finde en løsning. Der var 60 større og mindre maskiner, der skulle flyttes ind, og det var bl.a. derfor et meget stort problem, at der var forsinkelse. Han lyttede til sine rådgivere, men han havde samtidig for øje, at det var totalentreprenørens problem og opgave at finde frem til den rette udbedringsløsning. Han var involveret i forliget vedrørende det begrænsede område, hvor der allerede var kommet maskiner ind, og forliget blev lavet, fordi det var for dyrt igen at flytte de monterede maskiner.

Han husker mødet den 18. juni 2009. Gulvet blev holdt uden for forliget, da man fra BH’s side ikke vidste, hvor galt det stod til med det, og der pågik undersøgelser af S2, som de ville afvente. Der var på det tidspunkt ikke konstateret de store problemer med overfladen og slidstyrken, men der var dog opstået skrabemærker i gulvoverfladen, og der var metaldele, der var kørt ned i den forholdsvis bløde overflade.

Som han husker det, var det nok i 2010, at de blev opmærksomme på, at der var skader omkring de steder, hvor der blev anvendt skæreolie. Olien er den samme olie, som blev anvendt i virksomhedens tidligere lokaliteter, og da var der ingen problemer med skader på gulvet. De tidligere gulve var slet ikke modtagelige over for disse olier. Det er på grund af sagen, at gulvet endnu ikke er udbedret, da virksomheden så at sige ikke har ønsket at fjerne beviserne.

Han kan bekræfte, at der på grund af gulvenes dårlige tilstand er forøgede årlige vedligeholdelsesomkostninger. Gulvene er ustabile, hvilket endvidere medfører, at maskinerne på grund af vibrationer under processen bliver mere slidte, end de burde blive, og arbejdsprocessen forlænges derved, at maskinernes arbejdshastighed må nedsættes for at minimere ulemperne. Tolerancekravene for produktionen kan i for mange tilfælde ikke overholdes, og der opstår herved et større spild end det forventelige i forhold til normen.

Det koster nok samlet omkring 100.000 kr., hver gang der som følge af gulvets dårlige beskaffenhed skal etableres særskilte fastgørelsesfundamenter til de forskellige maskiner.

Fra BH’s side blev der nok i forbindelse med møderne i december 2008 spurgt til, om løsningen med flydemørtlen var en god løsning, men fra BH’s side ønskede man ikke at forholde sig til, om det var den rigtige løsning. Holdningen fra BH’s side var, at man som bygherre måtte kunne regne med, at entreprenøren kom med en løsning, der levede op til det kontraktlige. Det var på grund af omstændighederne afgørende, at der hurtigt blev fundet en løsning. Foreholdt mødereferatet for mødet den 3. december 2008 har han forklaret, at BH ikke fik nogen dokumentation inden udlægningen. Som han husker det, rykkede R1 rigtig mange gange for dokumentationen, men uden held.

I forbindelse med forliget den 18. juni 2009 kunne BH alene tage udgangspunkt i de mangler, man kendte til. Det var da ikke på tale, at der eventuelt skulle ske en omlægning af gulvet. Hvis der senere måtte vise sig grundlag for et større krav vedrørende gulvene, var det ikke et krav, der blev frafaldet.

BH har aldrig på andre gulve haft problemer med, at olien har angrebet overfladen. Han ved ikke, om der har været brugt lavviskøse olier. Olien er stærkt fortyndet med vand og er på ingen måde en aggressiv væske. Klæbeankre er sædvanligvis dyrere end ekspansionsankre. BH har også forsøgt sig med klæbeankre, som heller ikke har kunnet holde.

R1 har forklaret, at han blev involveret i byggeriet i udbudsforløbet. Han husker mødet den 11. december 2007. På mødet blev det bl.a. aftalt, at der skulle være tale om en beton 30 MPa, moderat miljøklasse, og ikke en beton 25 MPa, således som det fremgik af udbudsgrundlaget. Han er helt sikker på, at ændringen blev aftalt på mødet. Det var også senere det, der kom til at fremgå af entrepriseaftalen. Det var endvidere et krav fra BH’s side, at tykkelsen på gulvet blev forøget fra de 150 mm, som TE havde foreslået, til en tykkelse på 200 mm.

Han husker tydeligt den konstaterede delaminering af gulvet. Det blev først konstateret i den ene hal i bygningen, hvor det udbedrede gulv i dag fremstår med nærmest et »net« af revner i overfladen. Det viste sig efterfølgende, at der var problemer med gulvet i hele hallen. I takt med, at hallerne blev ryddet og rengjort, kunne man konstatere, at problemet var omfattende. Han husker mødet den 3. december 2008. Indflytningsprocessen var da allerede sat i gang, og forskellige løsningsmuligheder blev drøftet. Han fulgte med i, hvad der blev drøftet, men fra BH’s side henholdt man sig til, at der var en totalentreprise, og at det skulle fremgå, at udbedringsmetoden var taget af entreprenøren.

Han deltog ikke i mødet den 8. december 2008. Han modtog ikke noget datablad for X-mørtlen fra – – – fra X eller fra K fra L2, og der var heller ikke andre, der gav ham det. Det er rigtigt, at det på mødet den 3. december 2008 blev aftalt, at BH skulle have dokumentation for styrke og holdbarhed for den flydemørtel, der skulle anvendes. På det tidspunkt var BH alene oplyst om, at der skulle være tale om en flydemørtel på cementbasis. Der blev dog aldrig modtaget en sådan dokumentation. Han ønskede at se dokumentation, så han kunne vurdere, om mørtelen var konditionsmæssig i forhold til det, som BH havde købt. Efter at han var blevet bekendt med, hvilken mørtel der blev brugt, fremskaffede han selv nogle specifikationer på mørtlen. Der stod ikke noget heri, der gav ham anledning til at reagere. Der blev ikke i forbindelse med udlægningen af flydemørtlen taget forbehold om, at der eventuelt senere ville blive stillet krav om omlægning af hele gulvet.

Han deltog i møderne den 4. og 12. december 2008, hvor forlig blev drøftet. Han husker ikke mødet den 4. december 2008 så tydeligt. Parterne tilstræbte at finde frem til en samlet løsning på sagen. Der var allerede monteret enkelte maskiner, og der var enighed om, at der disse steder ikke kunne gøres noget ved gulvene. Det blev derfor aftalt, at BH fik en kompensation, mod at BH overtog hele risikoen for gulvet de steder, hvor gulvet således på grund af maskiner ikke kunne udbedres. Der var ikke tale om, at bygherren overtog risikoen for hele gulvet.

Han blev kontaktet af F fra BH, efter at en søjlekran var væltet, fordi boltene var trukket op af gulvet. BH lånte efterfølgende noget udstyr af P, som man kunne måle udtræksstyrken med, og det blev konstateret, at ankrene knuste betonen under ekspansionen og derfor ikke kunne holde. Efter at BH havde præsenteret TE for problemet, blev undersøgelsen lavet af S2, der overordnet konkluderede, at udtræksstyrken var i orden. Det var herefter først i forbindelse med det gennemførte syn og skøn, at det blev konstateret, at udtræksstyrken ikke var tilstrækkelig og kun var ca. 1/6 af det, der burde kunne forventes.

Formålet med mødet den 18. juni 2009 var at forsøge at finde frem til et forlig og dermed undgå en retssag, hvilket også lykkedes. Gulvene blev holdt uden for forliget, da det på det tidspunkt var uvist, hvad der var galt med gulvene, og hvor stort problemet var. S2 var da i gang med at foretage undersøgelser af gulvet.

Han blev senere på ny kontaktet af F fra BH i forbindelse med, at det var konstateret, at områder af gulvet var eroderet på grund af skæreolie, og der sås metaldele, der var kørt ned i gulvet. Han skrev til TE og reklamerede, efter at rapporten var kommet fra S2. De anvendte smøremidler har alle haft en ph-værdi over 7.

Han havde som bygherrerådgiver det ingeniørfaglige ansvar, hvilket omfattede, at han fastsatte de funktionskrav, der skulle være gældende. Han havde ikke nogen særlig forstand på beton, og han stolede på, at den konstruktion, som TE valgte, var en rigtig løsning.

Det var hans indtryk i december 2008, at der fra TE’s side blev gjort alt for, at gulvet blev, som det skulle være, og som det var aftalt. Der var mange ulemper ved at tage hele gulvet op, og det var helt uoverskueligt i forhold til BH’s fortsatte drift. Det blev på det tidspunkt ikke fra hans side overvejet at begære syn og skøn. Da også bl.a. S1 var involveret med henblik på at undersøge gulvet og styrken, havde han fuld tillid til, at alle mangler ved gulvet blev afdækket. Han gik ud fra, at styrken af den underliggende beton efter affræsningen var i orden.

 

Han ved ikke, hvad formålet var med, at både han og R2 som bygherrerådgivere skrev under på referatet/notatet for mødet den 12. december 2008. Han tænkte, at de nok skulle være vidner på, at aftalen var indgået. Der var ikke specifikt tale om, at de fagligt skulle bekræfte den valgte løsning.

Rapporten fra S1 af 28. april 2009 bekræftede ikke de erfaringer, han havde gjort med hensyn til styrkekrav, og BH fik indtryk af, at S1 ikke var helt uvildig i sagen. BH rekvirerede herefter S2 til at undersøge gulvet, og S2 afgav sin rapport i september 2009. På mødet den 18. juni 2009 blev gulvet helt holdt uden for aftalen. Alle vidste, at S2 var i gang med at undersøge gulvet.

Han sendte ikke umiddelbart rapporten fra S2 videre til TE, da han modtog den, idet han først ville drøfte den med BH. Det er rigtigt, at det i rapporten blev konkluderet, at kravene til styrke marginalt var overholdt.

I forbindelse med S2’s senere undersøgelse af flydemørtelen fik S2 et datablad for skæreolien tilsendt. Han har ingen forstand på at undersøge oliens sammensætning. Han har ikke undersøgt, om der er anvendt lavviskøse olier. Det tror han ikke.

Han ved ikke, hvorfor han ikke reagerede, når det i rapporten af 29. januar 2009 fra S1 var beskrevet, at gulvet var bestilt som et beton 25 MPa-gulv. Det var først sent, at det gik op for ham, at det ikke var det, der var aftalt.

Skønsmændene Jens Brandt og Bent Grelk har foreholdt de foretagne boreundersøgelser forklaret, at skæreolien øjensynligt trænger ind i X, der er en aluminatcement, og nedbryder overfladen. Det samme vil efter deres vurdering ikke ske, hvis der er tale om almindelig portland-cement. Man kan konstatere, at der finder et angreb sted med en eller anden form for nedbrydning til følge, uden at det er muligt at beskrive, hvorfor det sker. Omfanget af brugen af skæreolie i virksomheden forekommer ikke at være mere omfattende end forventeligt. Foreholdt borekerneundersøgelsen under pkt. 1.3, ekstrakten side 298, har de forklaret, at det korrekt, at lavviskøse olier kan angribe betonen. De har ikke foretaget undersøgelser af skæreolien.

Aluminat-cement taber i styrke med tiden i modsætning til almindelig cement. Luftindholdet i betonen påvirker styrken i negativ retning. Forventningen ifølge recepten var et luftindhold på omkring 3 %, men luftindholdet er konstateret at være på 9-10 % og nogle steder lidt mere. Der regnes med et anslået styrketab på 3-4 % for hver 1 % forøget luftindhold. Det kan undre, at der fra leverandøren og entreprenørens side ikke er reageret på det høje luftindhold, der er langt over grænsen. Det forøgede luftindhold er en væsentlig årsag til delamineringen. Den konstaterede svage styrke i forbindelse med udtræksforsøgene har også sammenhæng med luftindholdet, da betonen er for blød og eftergivende. De har kontaktet P for at høre til luftindholdet i den beton, som ankrene monteres i. P har i specifikationerne forudsat en normal beton med et luftindhold på maksimalt 6 %.

Stålfibre er med til at gøre betonen stærkere, så man styrkemæssigt mindst kommer en klasse op. Man kan have en mistanke om, at stålfibrene har været med til at skabe mere luft i betonen i forhold til luftindholdet i selve den leverede beton, men det er et gæt.

Foreholdt rapporten vedrørende boreundersøgelser pkt. 2.2.6, ekstrakten side 304, har de forklaret, at det som anført er rigtigt, at »conversion« tidligere har været et velkendt fænomen for rene aluminat-betoner, og at der derfor i nyere produkter anvendes tilsætningsstoffer til modvirkning af dette, således at der i givet fald må være særlige omstændigheder, hvis nedbrydning sker. Som anført har de ikke nærmere undersøgt den konkret anvendte smøreolie, og hvordan den virker på X-mørtlen. X skriver ikke noget på hjemmesiden om holdbarhed over for smøreolier og navnlig vandet heri. Eksemplet i rapportens punkt 1.3 med lavviskøs olie er ikke et eksempel på en særlig omstændighed. Der findes ikke meget i litteraturen om emnet.

Foreholdt svaret på spørgsmål 9 om, hvad der menes med »ikke lever op til Kontraktgrundlaget«, har de forklaret, at det er en fejl, at der er skrevet sådan, da flydemørtel ikke er indgået som en del af kontrakten. Svaret skal forstås sådan, at det er deres vurdering, at overfladens holdbarhed og robusthed ikke er tilstrækkelig set i relation til den forventede anvendelse.

Foreholdt svaret til spørgsmål 12 om partiel renovering har de forklaret, at det skal forstås sådan, at der de steder, hvor der anvendes skæreolie, affræses et stykke af gulvet, der herefter uskiftet med epoxy, så der ikke forekommer nedsivning. Det binder dog i højere grad opstillingen af maskinerne i virksomheden.

Ved en omlægning af gulvet med udstøbt armeret betonplade og beton styrke B30/35 med granittilslag mv. vil gulvet blive langt bedre end det eksisterende og også bedre end det gulv, som man oprindelig har krævet.

Foreholdt svaret på spørgsmål D, hvori der henvises til referater fra projektmøder og BH’s forventninger på grundlag heraf, har de forklaret, at de ikke har set referater fra møderne, men kun hørt om det. Det er tilsvarende tilfældet vedrørende svaret på spørgsmål G.

Foreholdt notatet af 7. december 2012 fra – – – A/S, hvorefter – – – vurderer kravet til styrkeklasse C25/30 opfyldt, sammenholdt med svaret på spørgsmål H, har de forklaret, at styrkeresultaterne efter deres vurdering ikke er retvisende, da det vurderes, at – – -‘s bestemmelse af styrkeklassen er sket ved brug af norm for beton uden fibre. Det kan bekræftes som anført under svarene til spørgsmål O, P og Q, at det er en fejl, når der i de tidligere svar vedrørende betonstyrken er henvist til normer, som ikke forholder sig til fiberbeton. Hvis der har været aftalt en styrke på 25 MPa efter tilførsel af stålfibre, er de umiddelbart enige i, at styrken skal vurderes på grundlag af DS/EN 13791, således som – – – har gjort i notatet af 7. december 2012. De er ikke bekendte med den anvendte beregningsmetode, hvorefter den karakteristiske in-situ styrke for en beton i styrkeklasse C25/30 skal være mindst 21 MPa.

  1. Procedure

BH har i påstandsdokumentet til støtte for den nedlagte påstand nærmere gjort gældende,

at det af indklagede som totalentreprenør udførte betongulv i klagers ejendom – – -, er behæftet med væsentlige mangler, jfr. S2’s undersøgelsesrapport samt de fremlagte skønserklæringer,

at indklagede som totalentreprenør har haft det fulde ansvar for udførelse af samtlige ydelser til fuldført færdigt funktionsdygtigt byggeri, herunder ansvaret for projekteringsarbejdet og dermed for valget af den korrekte betontype til fabriksgulvet samt i øvrigt for udbedring af de i december 2008 konstaterede mangler,

at indklagede har forpligtet sig til at udføre byggeriet af en ny maskinfabrik i en kvalitet, der i såvel form som funktion og teknik giver en levetid på mere end 20 år uden større uforudset vedligeholdelse og reparation, ligesom valget af materialer og løsninger skal foretages med henblik på, at udgiften til løbende vedligeholdelse minimeres,

at S2 i undersøgelsesrapporten af. 9. marts 2010 vedrørende udlægning af flydemørtelgulvet anfører, jf. side 3, at der er konstateret betydelig erosion af flydemørtelgulvet omkring maskiner, hvor gulvet udsættes for skæreolie, samt betydelig erosion af gulvene på trafikerede arealer samt de steder, som udsættes for kraftig slid fra hårde hjul fra pallevogne og trucks, men at skaderne ikke er begrænset til de nævnte områder, idet skaderne ses stort set overalt i produktionshallerne, jf. side 6,

at den konstruktionsmæssige løsning i december 2008 på delaminering af gulvets overflade med at affræse den delaminerede beton og udlægge en flydemørtel af typen X – – – på de fræsede gulvarealer har været forkert, idet X – – – vurderes ikke at være egnet som slidlag i det givne driftsmiljø, sammenholdt med, at affræsningsdybden vurderes at være for lille,

at gulvtykkelsen vurderes af S2 i rapport af 23. september 2009 ikke at være i overensstemmelse med parternes aftale, jf. bilag 6, Beskrivelse af kontraktgrundlag pkt. 4.1.2.8,

at skønsmændene i de fremlagte skønserklæringer anfører følgende:

at der er konstateret mekaniske skader i gulvenes belægninger hidhørende fra slag, kørsel med stort hjultryk, som medfører trykmærker, og indtrykkede metaldele i flydemørtlen,

at der er tegn på nedbrydning af belægningsoverfladerne i forbindelse med visse maskiners drift, bl.a. hvor skæreolie finder ud på gulvet,

at der konstateres meget lave udtræksstyrker for slagankre, som her betragtes som en mangel ved gulvets egenskaber,

at betonen er bestilt som en beton 25 Mpa, hvilken den styrkemæssigt ifølge de opnåede resultater ikke kan opfylde. De udførte målinger peger alle på, at styrkeniveauet for den udlagte beton (med fibre) svarer til Beton 20 Mpa,

at skønsmændene finder, at det leverede gulv med flydemørtel ikke lever op til kvalitetsgrundlaget med hensyn til styrke, armering og overfladens robusthed,

at gulve som det aktuelle vil normalt være udført med en beton på en styrke på mindst 30 Mpa (jfr. Beton-Teknik 6/17-1994),

at skønsmændene vurderer, at man som køber af en B 25 beton bør kunne forvente, at andre egenskaber ved udtræksstyrken falder indenfor et vist normalområde, f.eks. udtræksstyrken for normalankre,

at det af skønsmændene under foranstående at anførte tillige følger af DS 411 »Norm for betonkonstruktioner«,

at det af skønsmændene er vurderet, at betonens for lave styrke og for høje luftindhold er en plausibel forklaring til de meget små udtræksværdier. Det ses bl.a. i betonbogen, at betonstyrken falder kraftigt ved øget luftindhold (fig. 3.3-11),

at skønsmændene bekræfter, at opnåelse af de egenskaber, som ligger til grund for projektet, kun til fulde kan opnås ved udskiftning af det 200 mm tykke betongulv,

at det var væsentligt for klager, at den oprindelig aftalte gulvtykkelse på 150 mm blev forøget til 200 mm, hvilket blev aftalt jfr. side 2 i Totalentreprisekontrakten, sagens bilag 6. Ændringen fremgår tillige af bilag 7. Klager betalte for denne forøgelse af gulvtykkelsen kr. 830.000,00 + moms (efter forholdsmæssig fradrag af forhandlingsrabatten ca. kr. 810.000,00 + moms), jfr. ordrebekræftelse nr. 20382 af 21. januar 2008, der er fremlagt som bilag 34,

at den anvendte beton således er behæftet med væsentlige mangler, og flydemørtel X – – – er ikke anvendelig til byggeriet, og at den mindre styrke af betonen kun kan ændres ved udskiftning af hele laget af X og fiberarmeret beton.

Det er endvidere gjort gældende,

at indklagede ifølge totalentreprisekontrakten har forpligtet sig til at levere en beton med styrke 30 Mpa,

at indklagede alene har leveret en beton svarende til en styrke på 20 Mpa,

at indklagede var vidende om, at det 14.000 m2 store betongulv skulle kunne bære etablering og betjening af mange tunge maskiner, hvilket var årsagen til, at klager »tilkøbte« yderligere 50 mm, således at gulvtykkelsen blev forøget til 200 mm, idet fleksibiliteten ved, at maskiner kan placeres hvor som helst, var helt afgørende for klager, således at produktionsdesign og logistik frit kan ændres,

at der er konstateret mekaniske skader i gulvenes belægninger hidhørende fra slag, kørsel med stort hjultryk, som medfører trykmærker, og indtrykkede metaldele i flydemørtlen,

at der er tegn på nedbrydning af belægningsoverfladerne i forbindelse med visse maskiners drift, bl.a. hvor skæreolie finder ud på gulvet,

at der konstateres meget lave udtræksstyrker for slagankre, som her betragtes som en mangel ved gulvets egenskaber,

at gulvets styrke og stabilitet ikke lever op til de krav, som stilles af maskinleverandører for, at de garanterede præstationer kan opnås,

at den manglende styrke og stabilitet af gulvet kan medføre bortfald af garanti på maskinerne, idet disse ikke er »funderet« forskriftsmæssigt,

at sikringen af støbeskellene i gulvet med stålskinner er fjernet i forbindelse med affræsning af det øverste lag beton, hvilket bl.a. medfører en væsentlig hurtigere nedbrydning af støbeskellene og dermed bl.a. gener i forbindelse med kørsel af trucks og palleløftere samt øget vedligehold af gulvet,

at udgifterne til flytning af maskinpark har nær sammenhæng med udskiftningen af gulvet og derfor må anses for en påregnelig følgeudgift, der ikke er omfattet af den i ABT § 35, stk. 2, nævnte ansvarsbegrænsning, hvorfor indklagede skal erstatte klageren de af skønsmanden anslåede udgifter til fjernelse og genopstilling af maskinpark.

Det bestrides, at klager eller klagers tekniske rådgiver ingeniør R1 har indgået aftale med indklagede om affræsning af gulve og udlæggelse af flydemørtel eller på nogen som helst måde tiltrådt den af indklagede trufne beslutning,

at klager ved aftalen af 16/12-2008, bilag C, påtog sig at overtage risikoen m.v. for de udbedrede produktionsgulve mod en kontant godtgørelse, som indklagede betalte. Klager bestrider således, at manglerne ved de udstøbte betongulve forligsmæssigt blev afhjulpet ved affræsning og udlægning af flydemørtel.

Klager gør dermed opsummerende gældende, at skønserklæringerne til fulde dokumenterer, at betongulvene ikke på noget tidspunkt har været kontraktmæssig.

Klager gør i forhold til afledte omkostninger til demontage, transport, opbevaring og genstart m.m. gældende,

at da udgifterne til flytning af maskinpark har nær sammenhæng med udskiftningen af gulvet og derfor må anses for en påregnelig følgeudgift, der ikke er omfattet af den i ABT § 35, stk. 2, nævnte ansvarsbegrænsning, skal indklagede erstatte klageren de af skønsmanden anslåede udgifter til fjernelse og genopstilling m.m. af maskinpark.

Klager gør i forhold til indklagedes påstand 2 gældende,

at klager ikke skal frigive den stillede sikkerhed i form af forsikringsgarantien på kr. 7.350.000,00, da klager i henhold til de ovenfor anførte anbringender fortsat har et berettiget krav mod indklagede, hvilket bl.a. er fremsat den 27. oktober 2009, jf. bilag E, hvorfor klager ikke er pligtig til at frigive garantien fuldt ud og dermed ikke godtgøre provisionsomkostningerne, henset til at manglerne fortsat ikke er afhjulpet, jf. ABT 93 § 6, stk. 3 og stk. 4.

Det omhandlede gulv andrager 13.800 m2. Ifølge bilag 33 – skønserklæring af 11.07.2013 – vurderer skønsmændene, at udskiftning af betongulvet kan ske indenfor en ramme på kr. 1.200,- pr. m2 + projektering, tilsyn m.m. på 35 % svarende til kr. 420,- pr. m2 eller i alt en pris på kr. 1.620,- pr. m2.

TE har i påstandsdokumentet anført følgende:

Det gøres overordnet gældende, at det ikke af klageren er godtgjort, at der foreligger mangler ved indklagedes entreprise, som ikke er blevet udbedret fyldestgørende i henhold til afhjælpningsaftalen af 3.12., 8.12. og 16.12.2008, bilagene A og C.

Afhjælpningsaftalen af 3.12., 8.12. og 16.12.2008 gjorde til fuld og endelig afgørelse op med de foreliggende mangler ved betongulvet. Denne afhjælpningsaftale er opfyldt af indklagede, og opfyldelsen er godkendt af klageren eller af klagerens repræsentant.

Den endelige forligsaftale blev indgået den 19.6.2009, bilag P. Mellemværendet blev til fuld og endelig afgørelse afsluttet med aftalen af 19.6.2009, hvorefter klageren godtog afhjælpningen med et enkelt forbehold uden betydning for sagen, og indklagede betalte 4.250.000 kr. i det væsentlige til dækning af driftstab, som klageren ikke havde krav på. Klagerens godkendelse byggede på S1’s rapporter af 29.1.2009, bilag 15, og 28.4.2009, bilag 18. Klagerens »øvrige krav«, som blev afklaret gennem aftalen af 19.6.2009, fremgår af bilag Q.

Af de af indklagede betalte beløb har UE, L og L2 refunderet 1.600.000 kr., jf. bilag M. Derudover har UE betalt for afhjælpningen.

Som følge deraf, og da de nu påklagede forhold var velkendte i december 2008 og ved godkendelsen af afhjælpningen ved aftalerne af 16.12.2008 og 19.6.2009, bestrides, at klageren kan fremsætte yderligere krav.

Da klageren har godkendt udlægningen af flydemørtel af fabrikat X, kan klageren ikke påberåbe sig som en mangel, at flydemørtel i nogle henseender adskiller sig fra beton og navnlig er blødere. Flydemørtel indebærer fordele og ulemper, men er et sædvanligt anvendt og egnet produkt til slidlag, jf. det som bilag L fremlagte datablad af 12.1.2008, og som under alle omstændigheder blev godkendt af klageren og dennes tekniske rådgiver.

Klageren og klagerens tekniske rådgivere deltog i møderne den 3.12., 4.12., 8.12. og 12.12.2008 og var derfor part i de aftaler, der blev indgået på møderne, jf. bilagene A og C. Det tilføjes, at klageren ubestridt modtog de fremlagte referater og ikke på noget tidspunkt har fremsat indsigelse.

Der henvises også til ingeniør R1’s mail af 5.2.2009, der indeholder godkendelse af det udbedrede gulv alene betinget af overensstemmelseserklæring fra S1, hvilken fremkom ved rapport af 28.4.2009, bilag 18.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at mulige mangler ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for en omlægning af gulvene, idet en partiel udbedring i så fald er tilstrækkelig, jf. skønsmændenes svar på spørgsmål 12 i tillægserklæring af 27.7.2013.

Klageren er således ikke berettiget til at kræve betaling af omlægningsomkostningerne og ej heller til at kræve betaling for demontering og genmontering af maskiner m.v., der er unødvendig. Dokumentationen for omlægningsomkostningernes størrelse bestrides.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres endvidere gældende, at der i givet fald skal ske fradrag i klagerens krav ud fra synspunktet »nyt for gammelt« (altså et forbedringssynspunkt), idet klagerens fabrik fuldt ud har været i brug og produceret i 8½ år. Det vil altså indebære en ugrundet berigelse (forbedring), såfremt klageren på nuværende tidspunkt får erstattet omkostningerne til omlægning af gulvene og dermed i givet fald får helt nye gulve.

Endelig gøres til støtte for den subsidiære påstand gældende, at der skal ske fradrag, idet der i væsentlig grad foreligger egen skyld hos klageren. Klageren har uden at foretage nogen form for afdækning eller opsamling i mange år ladet skæreolie tapløbe ud på gulvet, hvilket gulvet af indlysende grunde ikke er beregnet til. Dette må klageren som maskinfabrik have været bekendt med, og klageren oplyste ikke ved indgåelsen af afhjælpningsaftalen, at der ville blive anvendt skæreolier, der angriber et sædvanligt betongulv. Se skønsmændenes svar på spørgsmål F i tillægserklæring III af 17.8.2015. Revneskader m.v. skyldes klagerens brug og er ikke indklagedes ansvar.

Til støtte for påstand 2 gøres gældende, at klageren ikke siden 1 år efter afleveringen, altså den 22.12.2009, har kunnet fremsætte noget berettiget mangelskrav. Da der nu er gået mere end 5 år efter afleveringen, skal klageren frigive garantien og godtgøre indklagede de for meget betalte provisionsomkostninger. Garantien er fremlagt som bilag N, og indklagedes provisionsopgørelse er fremlagt som bilag O.

Bevisbyrden for ansvarspådragende mangler påhviler ubestridt klageren.

S2’s rapporter er ensidigt indhentet og kan ikke tillægges bevisværdi. Bortset herfra godkendte S2 i rapporten af 23.9.2009, bilag 21, de udbedrede gulve, bortset fra gulvtykkelsen, der er blevet godkendt af skønsmændene, jf. skønserklæringen af 29.11.2012, bilag 30. Se svaret på spørgsmål 4.

Det fremgår af S2’s samlede vurdering s. 7 i rapporten af 9.3.2010, bilag 22, at S2 kan tiltræde, at udlægningen af X – – – er sket i henhold til specifikationerne og med en vedhæftning, der er i orden.

Der blev affræset til korrekt dybde, jf. skønsmændenes svar på spørgsmål 3 i den første skønserklæring, bilag 30, og spørgsmål 16 i tillægserklæring IV, bilag I.

Aftalen vedrører beton 25 Mpa, og det er den beton, der er leveret. Der henvises til S1’s udtalelse af 29.1.2009, afsnittet: Vurdering, bilag 15, og – – – A/S’s udtalelser af 7.12.2012, bilag J, og af 18.9.2015, underbilag til bilag K. – – -s udtalelser er blevet forelagt skønsmændene, jf. svarene på spørgsmål H i erklæringen af 17.8.2015, bilag 36, og spørgsmål Q i erklæringen af 27.5.2016, bilag I.

Hertil kommer for det første, at overholdelse af det aftalte krav på 25 Mpa er uden betydning, idet der burde være stillet krav om belastningsklasse D svarende til 35 Mpa, jf. skønsmændenes svar på spørgsmålene R og 15 i tillægserklæring IV, bilag I, og for det andet, at skønsmændene må anses for at have frafaldet den oprindelige vurdering, idet skønsmændene ganske kategorisk har erklæret, at betonnormernes regler om betonstyrke slet ikke kan anvendes for den aktuelle stålfiberarmerede beton. Dette fremgår allerede af svaret på spørgsmål 3 i den første skønserklæring, bilag 30, og navnlig af tillægserklæring I, bilag 32, svaret på spørgsmål 7 og af tillægserklæring IV, bilag I, svaret på spørgsmålene O, P og Q.

Med hensyn til udtræksstyrke er der ikke stillet krav, og udtræksstyrken er tilstrækkelig. Svingkraner m.v. har fungeret uden problemer i 8½ år.

Skønsmændene har alene konstateret, at det konkrete anker, P M12 HST, ikke kunne anvendes, men skønsmændene har bekræftet, at der kan anvendes andre ankre, jf. svaret på spørgsmål 10 i tillægserklæring I, bilag 32, og svaret på spørgsmål M i tillægserklæring IV, bilag I.

Betonens luftindhold blev afhjulpet ved aftalerne i december 2008, jf. foran, og kan derfor ikke begrunde yderligere mangelskrav. Det er ingen mangel ved flydemørtelen, at den ikke kan tåle den udløbende skæreolie, jf. foran.

TE har i adcitationssagen over for L i påstandsdokumentet anført følgende:

Nærværende sag er en adcitationssag, der er anlagt på grundlag af transporterklæring af 6.11.2015 sammenholdt med procesunderretning af 19.8.2011.

Det er fortsat TE’s opfattelse, at klagerens påstand i hovedsagen er uberettiget, således at der for så vidt ikke er grundlag for adcitationssagen. Skulle voldgiftsretten imidlertid pålægge TE et ansvar i forhold til klageren, gøres det gældende, at dette berettiger TE til at fremsætte regreskrav over for adciterede som leverandør til og rådgiver for TE’s underentreprenør, UE A/S.

Forholdet er nærmere det, at der på møder den 3.12. og 8.12.2008 over for bygherren blev forelagt en afhjælpningsløsning bestående i affræsning af de af UE udførte betongulve og udlægning af flydemørtel. Denne løsning, der blev accepteret af bygherren, blev kreeret af adciterede som leverandør i forhold til UE, idet det var konstateret, at der var for meget luft i den leverede beton.

Skulle voldgiftsretten uanset det på disse møder og senere aftalte komme til det resultat, at der tilkommer bygherren et krav, gøres det gældende, at dette må bero enten på fejlleverance fra adciteredes side eller fejlagtig rådgivning ydet af adciterede i forhold til UE og TE. I begge tilfælde er adciterede ansvarlig i forhold til UE.

Under henvisning til adciteredes forældelsesanbringende gøres gældende, at forældelse rettidigt blev afbrudt ved den foran nævnte procesunderretning.

I forhold til adciteredes indsigelse om, at der ved aftalen om omkostningsrefusion skulle være indgået et forlig, der afskærer fra yderligere krav, gøres gældende, at aftalen af 10.12.2009 alene vedrører omkostningerne til den udbedring, som blev aftalt på møderne den 3.12. og 8.12.2008. Der blev ikke ved aftalen mellem UE og adciterede taget stilling til de yderligere krav, som på daværende tidspunkt ikke var kendt.

L har over for TE i påstandsdokumentet nærmere anført følgende:

UE bestilte hos L færdigbeton af typen »L Gulvbeton G1 (Trykstyrkeklasse C25/30, passiv miljøklasse)«. Betonen blev alene bestilt med henvisning til standardkravene for beton af den pågældende type, idet det aftaltes, at adciterede skulle i blande 35 kg/m3 stålfibre, der blev leveret af UE.

Betonen leveredes løbende fra ultimo september 2008 til november. Adciterede fremsendte løbende prøveresultater til UE, der bl.a. viste betonens luftindhold og trykstyrke efter 7 døgn og efter 28 døgn, jf. som eksempel skrivelse af 3.12.2008, bilag F. Primo december forespurgte UE til trykstyrken, hvilket resulterede i adciteredes svarskrivelse af 2.12.2008 med afgivelsesrapport, bilag ADC J.

Som det fremgår oplyste adciterede, at trykstyrken var påvirket af luft hidrørende fra limen i de stålfibre, UE havde leveret. UE har på grundlag af de modtagne data reklameret over betonen. L fik ikke på noget tidspunkt, hverken ved UE’s bestilling af færdigbeton til byggeriet, eller før eller under leverancerne af færdigbeton til byggeriet, oplysninger om, hvilke krav der mellem byggeriets øvrige parter var stillet til de betongulve, som den leverede færdigbeton skulle anvendes til.

Årsagen til de konstaterede afskalninger blev ikke dengang (ultimo 2008) klarlagt og er heller ikke siden blevet endeligt og entydigt klarlagt. Som det fremgår af S1’s rapport af 11.12.2008, bilag 12, kan det skyldes bl.a. betonens luftindhold, udtørringshastig, mængden af finstof og/eller vingeglitning.

Da det ikke kunne udelukkes, at luftindholdet i betonen var en medvirkende årsag til afskalningerne, accepterede L’s forsikringsselskab per kulance at betale kr. 5.441.066,56 inkl. moms for affræsning, slyngrensning og X – – – til UE A/S, jf. faktura af 31.12.2008, bilag ADC K.

Det understreges, at aciterede ikke har »kreeret« afhjælpningsløsningen, at adciterede ikke har leveret materialer til afhjælpningen, og at adciterede hverken har deltaget i udførelse af eller ført tilsyn med udførelsen af afhjælpningen.

Ad den principale påstand:

Betonleverancen:

  1. Det gøres selvstændigt gældende, at den leverede beton – i hvert tilfælde efter afhjælpningen af afskalninger – opfylder de krav, der med rette kan stilles til beton i trykstyrkeklasse C25/30, passiv miljøklasse.
    1. Vedrørende gøres det gældende:
      • at de på aftaletidspunktet gældende krav til beton i trykstyrkeklasse C25/30 fremgår af DS/EN 13791:2007, der foreskriver, at den karakteristiske in-situ styrke for en beton i styrkeklasse C25/30 skal være mindst 21 MPa (cylinder), jf. skrivelse fra – – -, bilag J,
      • at den karakteristiske in-situ styrke er den mindste af værdierne – »gennemsnit af udtagne prøvers MPa -k(5)« og »mindste MPa værdi i de udtagne prøver +4«, (samme bilag), og
      • at den leverede beton opfylder de stillede trykkrav til beton i trykstyrkeklasse C25/30 (S1’s skrivelse af 29.1.2009 bilag 15), S1’s rapport af 28.4.2009 (bilag 18), S2’s rapport af 23.9.2009 (bilag 21) og – – – A/S’s udtalelser af 7.12.2012 (bilag J) og af 18.9.2015 (underbilag til bilag K).
    1. Vedrørende trækstyrke gøres det gældende, at der ikke udover den direkte korrelation, der er mellem trykstyrke og trækstyrke, overfor adciterede kan stilles særskilte krav til betonens trækstyrke, og at den leverede beton, da kravene til trykstyrke er opfyldt, ligeledes har den trækstyrke, der kan forventes.
    2. Vedrørende passiv miljøklasse gøres det gældende, at kravet til miljøklasse er opfyldt, når betonen kan modstå lettere færdsel indendørs i tørt miljø. Det er ikke godtgjort, at dette krav ikke er opfyldt af den anvendte X – – – flydemørtel. Subsidiært gøres det gældende, at UE har accepteret anvendelsen af X – – -.
  1. Det gøres ligeledes selvstændigt gældende, at der ved afhjælpningsaftalen af 3.12.2008 og 8.12.2008 (bilag 11) sammenholdt med aftalen om omkostningsreduktion (bilag M) og betalingen af udgifterne til afhjælpningen (bilag ADC K) i forholdet mellem UE og adciterede er gjort fuldt og endeligt op med eventuelle mangler ved den leverede beton – uafhængigt af om voldgiftsretten måtte nå frem til, at der ikke mellem klageren og indklagede foreligger en aftale, der afskærer klageren fra at gøre mangelsindsigelser vedrørende betongulvene gældende overfor indklagede.
  2. Det gøres yderligere selvstændigt gældende, at UE løbende er blevet orienteret om den leverede betons trykstyrke mv. (bilag F), og at UE ved ikke at reklamere over betonens styrke mv. har accepteret denne og dermed har fortabt muligheden for på nuværende tidspunkt at rejse krav mod adciterede vedrørende betonen.

Rådgivningsansvar:

  1. Det bestrides, at adciterede har påtaget sig et rådgivningsansvar vedrørende afhjælpningsløsningen med affræsning, slyngrensning og udlægning af X – – -, eller at der i øvrigt er grundlag for at pålægge adciterede et rådgivningsansvar vedrørende den valgte afhjælpningsløsning eller udførelsen heraf.
  2. Det bestrides, at afhjælpsningsløsningen med affræsning, slyngrensning og udlægning af X – – – er »kreeret« af adciterede.
  3. Det gøres subsidiært gældende, a) at et ansvar under alle omstændigheder alene kan rette sig mod, hvorvidt afhjælpningsløsningen, korrekt udført, ville afhjælpe delamineringen og resultere i et færdigt gulv svarende til et gulv udlagt med beton trykstyrkeklasse C25/30, passiv miljøklasse, og b) at afhjælpningsløsningen, korrekt udført, ville have resulteret i et færdigt gulv svarende til et gulv udlagt med beton trykstyrkeklasse C25/30, passiv miljøklasse.

Ad den subsidiære påstand:

  1. Med henvisning til afhjælpningsaftalen gøres det gældende, at der, såfremt adciterede pålægges erstatningsansvar eller pligt til at yde forholdsmæssigt afslag, i forholdet til UE/adcitanten skal foretages fradrag af beløb på kr. 5.441.066,56 inkl. moms (afhjælpning) + kr. 775.000, inkl. moms (andel af erstatning, jf. bilag M), som L allerede har betalt til UE i henhold til det omtalte forlig.
  2. Det gøres ligeledes gældende, at adciterede under alle omstændigheder ikke er ansvarlig overfor UE for driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab, jfr. punkt 10 i L’s salgs- og leveringsbetingelser (bilag ADC A).
  1. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Forholdet mellem BH og TE

Spørgsmålet om forlig til fuld og endelig afgørelse af sagen

Forløbet i december 2008

Det lægges efter bevisførelsen, herunder indholdet af mødereferaterne, til grund, at løsningen med anvendelse af X-flydemørtel blev foreslået af TE eller dennes underentreprenører og rådgivere, og TE må under de foreliggende omstændigheder, hvor anvendelse af mørtlen blev aktuel på grund af mangler ved den leverede beton, som totalentreprenør som udgangspunkt bære ansvaret for, at flydemørtlen overordnet var egnet til formålet.

Efter forløbet i december 2008, der blev afsluttet med underskrivelsen den 16. december 2008 af notatet/mødereferatet for mødet den 12. december 2008, finder voldgiftsretten imidlertid, at BH med bindende virkning må anses for at have tilsluttet sig og accepteret, at der i form af den pågældende flydemørtel fra X således kom en anden overfladebelægning på gulvet end oprindelig forudsat, og det må eller burde have stået BH, der var bistået af tekniske rådgivere, klart, at overfladeegenskaberne ikke nødvendigvis ville være helt de samme som for en overflade af ren beton, og at der både kunne være fordele og ulemper ved den valgte løsning. BH affandt sig på trods heraf og uden forbehold med den valgte flydemørtelløsning, der i samlede omkostninger beløb sig til mere end 5 mio. kr., og TE gav som led i forhandlingerne tilsagn om at betale erstatning for indirekte tab ud over det, som TE efter kontraktforholdet efter det oplyste var forpligtet til. Dette må således indgå ved vurderingen af, om de forhold ved flydemørtlen, som BH nu påberåber sig, kan begrunde et mangelansvar.

Drøftelserne og forhandlingerne i løbet af november og december 2008 angik efter bevisførelsen i det væsentlige spørgsmålet om affræsning og anvendelse af flydemørtel som afhjælpning, og der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at BH ved aftalerne på mødet den 12. december 2008 eller i øvrigt i forløbet i forbindelse med afhjælpningen påtog sig eller i øvrigt handlede på en måde, der gør, at BH som bygherre dermed afskar sig fra efterfølgende at påberåbe sig i mangler relation til navnlig gulvets trykstyrke og udtræksstyrke. Det forhold, at rapporten af 11. december 2008 fra S1, der var rekvireret af L, forelå, og hvori der var oplysninger om betonen og luftindholdet heri, kan ikke under de foreliggende omstændigheder føre til et andet resultat. Det bemærkes, at den efterfølgende korrespondance mellem parterne, herunder mailkorrespondancen i januar og februar 2009, heller ikke underbygger, at TE havde en opfattelse af eller forventning om, at sagen var endeligt afsluttet, således at BH ikke kunne gøre yderligere mangler ved gulvet gældende.

Aftalerne på mødet den 18. juni 2009

Det fremgår af brevet af 18. maj 2009 fra BH til TE, der blev sendt til brug for det senere møde, at BH påpegede en række forhold ved gulvet, som man ønskede undersøgt yderligere. BH var derfor ikke, indtil et resultat forelå, i stand til at vurdere deres økonomiske krav, og brevet må naturligt forstås sådan, at beløbet på 750.000 kr. alene var opgjort som et foreløbigt krav, hvilket må have stået TE klart. Da det fremgår af notatet/referatet for mødet den 18. juni 2009, at kravet blev holdt ude af forliget, er der herefter og efter bevisførelsen i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at BH ved aftalerne på mødet den 18. juni 2009 afskar sig fra efterfølgende at rejse krav som følge af mangler ved gulvet.

Spørgsmålet om mangler

Betongulvet

Gulvtykkelsen

Efter bevisførelsen, herunder skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 4, er det ikke godtgjort, at der foreligger mangler i relation til selve tykkelsen af gulvet.

Trykstyrken

Det er i udbudsmaterialet fra BH samt i både tilbuddet og i tilbudsbeskrivelsen fra TE angivet, at gulvet skal være armeret betongulv 25 MPa, mens gulvet i entrepriseaftalen under funktions- og materialebeskrivelsen er beskrevet som armeret »beton 30 Mpa«. Der er afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der i forbindelse med aftalen har været tale om en tilsigtet ændring af styrkekravet, eller om den ændrede beskrivelse alene beror på en fejl på grund af forkert begrebsanvendelse/betegnelse, og uden at der således herved har været tilsigtet nogen ændring af styrkekravet i forhold til udbudsmaterialet og tilbuddet. I forløbet efter december 2008, herunder i korrespondancen mellem parterne og i de rekvirerede rapporter og erklæringer fra S1 og S2, hvor sidstnævnte blev rekvireret af BH, er det øjensynligt forudsat, at det aftalte styrkekrav var 25 MPa.

Under de omstændigheder og efter skønsmændenes besvarelse af navnlig spørgsmål O-Q, hvorefter det bl.a. er anført, at det oprindelig var en fejl at bedømme fiberbetonens styrkeegenskaber ved anvendelse af en af de aktuelle betonnormer, og at der ikke findes normer og standarder for bl.a. trykstyrke for fiberbeton, sammenholdt med erklæringerne og rapporterne fra S1, S2 samt – – – om trykstyrken, hvori styrkekravene er vurderet overholdt, finder voldgiftsretten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de nødvendige og aftalte krav til trykstyrken ikke er overholdt.

Ved vurderingen af, om trykstyrken må anses for tilstrækkelig, har voldgiftsretten også lagt vægt på, at gulvene nu har været anvendt i mere end 8 ½ år med brug af mange tunge maskiner, og at gulvene på trods heraf, efter det der er forelagt for voldgiftsretten, fremstår uden reelle tegn på, at trykstyrken ikke skulle være tilstrækkelig.

Det bemærkes, at det hverken ved de gennemførte syn og skøn eller på anden måde er godtgjort, at gulvene vibrerer og ikke sikrer maskinerne den fornødne stabilitet under produktionen, således som det under hovedforhandlingen er gjort gældende fra BH’s side, ligesom der heller ikke foreligger nærmere oplysninger, der underbygger forklaringerne fra BH’s side om en større spildproduktion end forventeligt på grund af gulvenes tilstand.

Voldgiftsretten finder det herefter samlet set ikke godtgjort, at der med hensyn til trykstyrken foreligger mangler ved gulvet, der kan begrunde et mangelsansvar.

Udtræksstyrken

Det fremgår af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1, 5 og C bl.a., at der er konstateret meget lave udtræksværdier for anvendte slagankre, og at der ikke opnås de af producenten P deklarerede udtræksværdier for det konkret anvendte type anker. Om årsagen er det vurderet, at det bl.a. skyldes et ualmindeligt højt luftindhold i betonen. Ved besvarelsen af spørgsmål 10 har skønsmændene bl.a. anført, at problemet med lave udtræksstyrker for fastboltning af maskiner, kraner mv. kan løses ved at anvende ankre med større fastkilingssegmenter, dybere indboring og større dimmension, og ved besvarelsen af spørgsmål M vedrørende muligheden for at anvende andre anke med bedre evne til at ekspandere og låse i betonen og/eller større forankringsdybde eller klæbeankre har skønsmændene anført, at det er muligt at eksperimentere med andre ankre, som bedre kan kile sig fast.

S1 har i mailen af 2. februar 2009 og i rapporten af 28. april 2009 vurderet bl.a., at trækstyrken ligger inden for den variation, der må forventes for en beton 25 Mpa, og S2 har i rapporten af 23. september 2009 bl.a. anført, at den gennemførte udtræksprøvning af gennemstiksankre ikke underbygger udsagnet om, at sådanne ankre ikke har kunnet monteres.

Voldgiftsretten lægger på den anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt til grund, at de anvendte P-bolte i flere tilfælde har kunnet fastgøres og har haft den fornødne udtrækstyrke, men at der også har været tilfælde, hvor ankrene ikke har kunnet fastgøres i tilstrækkelig grad. Der er ikke i aftalen eller i øvrigt fastlagt særlige krav til udtræksstyrken og til, og at der skal kunne ske anvendelse af bestemte bolte, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at problemet med eventuel manglende fastgørelse kan afhjælpes ved anvendelse af andre typer ankre. Der foreligger ikke oplysninger om, at anvendelse af andre ankre skulle være dyrere eller væsentligt dyrere, og forklaringerne fra BH’s side om, at det til fastgørelse af maskiner i mange tilfælde har været nødvendigt at etablere særlige forankringssteder i gulvet med betydelige omkostninger til følge, er ikke godtgjort eller underbygget ved øvrige oplysninger i sagen.

Voldgiftsretten finder herefter efter en samlet vurdering, at det ikke er godtgjort, at der med hensyn til udtræksstyrken foreligger mangler ved gulvet, der kan begrunde et mangelsansvar.

Afhjælpningen med flydemørtel

Efter navnlig skønsmændenes besvarelse af navnlig spørgsmål 3 og 16 sammenholdt med det, der i øvrigt foreligger oplyst om affræsningen og om vedhæftningen mellem flydemørtlen og betonen, jf. herunder bl.a. vurderingen i S2’s rapport af 9. marts 2010, er det ikke godtgjort, at selve affræsningen, inden der blev udlagt flydemørtel, samt vedhæftningen af flydemørtlen ikke har været tilstrækkelig. Det bemærkes, at der i forbindelse med bevisførelsen og navnlig besigtigelsen heller ikke særligt er påvist steder, hvor vedhæftningen forekommer utilstrækkelig eller mangelfuld.

Som anført ovenfor har TE ansvaret for, at flydemørtlen grundlæggende var egnet til formålet, idet det dog som anført ved vurderingen af, om der foreligger mangler, der kan begrunde et mangelansvar, må indgå, at det må eller burde have stået BH klart, at der var tale om et andet overfladeprodukt end »ren« beton, der ikke nødvendigvis havde helt de samme overfladeegenskaber.

Det fremgår af produktbladet for den anvendte X – – – mørtel, at den er egnet til industrilokaler med trucktrafik. Af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1 fremgår bl.a., at det i mange områder konstateres, at belægningerne af flydemørtel er betydeligt blødere end den sædvanlige glittede betongulv i et lag, idet flydemørtlen i større grad er modtagelig for høje hjultryk, slag og slid. Videre er det bl.a. anført, at det forekommer sandsynligt, at flydemørtlen er bedre at køre på og af samme grund virker nærmest støjdæmpende, ligesom det er anført, at gulvene nogle steder bliver planere med tiden, hvor der sker »intens dagligdags trafik med middellast«. Ved besvarelsen af spørgsmål 6 fremgår bl.a., at der med overkørsel med »rulleskøjter med stålhjul« for transport af tungt materiel er synlige indtryksmærker i flydemørtlen, idet gulvet efter overkørsel stadig kan bruges, da der »næppe sker egentligt brud i flydemørtel belægningen. Efterfølgende trafik på gulvet vil igen udjævne trykmærkerne«.

S1 har i erklæringen af 29. januar 2009 bl.a. vurderet, at den udførte renovering med X-flydemørtlen bibringer gulvet den levetid og holdbarhed, som gulvet ville have haft inden renoveringen, og i rapporten af 28. april 2009 har instituttet bl.a. vurderet, at flydemørtlen har en vedhæftning og slidstyrke svarende til kraftig industribelastning.

Der er konstateret erosion af flydemørtel-laget i områder omkring maskiner, hvor gulvet har været ubeskyttet, og hvor det er oplyst, at der anvendes skæreolie. Erosionen er afgrænset til forholdsvis få kvadratmeter lige omkring de pågældende maskiner, og erosionen forekommer således alene på en meget afgrænset og lille del af det samlede gulvareal. Skønsmændene har ved besvarelsen af spørgsmål C vurderet, at X-flydemørtlen har væsentlige problemer med at være holdbar over for skæreolier, hvilket ikke ville være tilfældet med den »aftalte beton C25/30«. S1 har heroverfor og med henvisning til rapporten af 9. marts 2010 fra S2 i erklæringen af 23. juli 2010 bl.a. anført, at der ikke umiddelbart ses tegn på, at skæreolie nedbryder mørtel, da skæreolie primært består af en emulsion af mineralske olier og vand, som ikke i sig selv har en nedbrydende effekt. I rapporten vedrørende borekerneundersøgelser fra oktober 2012, som er baseret på undersøgelser på – – – A/S’ betonlaboratorium, fremgår bl.a., at lavviskøse olier kan trænge ind i beton og ved gentagen »smørende virkning« ødelægge vedhæftningen. Videre fremgår det af undersøgelsen bl.a., at man ved udviklingen af nyere produkter med aluminatcement anvender tilsætningsstoffer til modvirkning af »conversion«, og at det vurderes, at der »i givet fald må være særlige omstændigheder omkring nedbrydningen af mørtlen«.

Under disse omstændigheder, og da den konkret anvendte skæreolie ikke nærmere er undersøgt med henblik på belysning af de mulige årsager til erosionen, og da der endvidere ikke i aftalegrundlaget eller i øvrigt er oplyst nærmere om de forventelige krav til et ubeskyttet betongulvs modstandsdygtighed over for særlige olier, er det ikke godtgjort, at erosionen omkring maskinerne skyldes mangler ved gulvet.

Det er endvidere ikke ved de gennemførte syn og skøn eller bevisførelsen i øvrigt godtgjort, at omkostningerne til vedligeholdelse af gulvet – som forklaret fra BH’s side under hovedforhandlingen – har været store og ligger ud over det forventelige sammenlignet med et gulv af »ren« beton.

Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder det indtryk af gulvet – der har været anvendt i mere end 8 ½ år – som voldgiftsretten har fået i forbindelse med besigtigelsen, finder voldgiftsretten ikke grundlag for at fastslå, at flydemørtlen som overfladebelægning og toplag/slidlag ikke har været egnet til formålet. Rapporten af 9. marts 2010 fra S2, hvori X-laget vurderes ikke at være egnet som slidlag, og som er kommenteret ved S1’s erklæring af 23. juli 2010, eller det, der i øvrigt foreligger, kan ikke føre til et andet resultat. Da forskellene med hensyn til blødhed og anderledes overflade i øvrigt mellem flydemørtel-gulvet og et gulv af ren beton i øvrigt ligger inden for det, som BH ved afhjælpningsaftalen må anses for at have accepteret, kan BH herefter ikke i relation til flydemørtelgulvet gøre mangelsansvar gældende.

Sammenfattende i forholdet mellem BH og TE

Efter det, der er anført ovenfor, foreligger der herefter samlet set ikke forhold, der kan begrunde et mangelsansvar fra BH’s side. TE frifindes derfor i det hele for den nedlagte påstand, og TE’s selvstændige påstand, der med hensyn til provisionsomkostninger beløbsmæssigt er ubestridt, tages herefter til følge som nedenfor bestemt.

Forholdet mellem TE og L

I konsekvens af udfaldet af sagen mellem BH og TE frifindes L for den nedlagte påstand.

Sagsomkostninger

I forholdet mellem BH og TE skal BH efter sagens forløb og udfald betale sagsomkostninger til TE med 558.231,25 kr., hvoraf 8.231,25 kr. er til dækning af udgifter til syn og skøn, og 550.000 kr. er til dækning af udgifter til advokatbistand. Der er taget højde for, at TE er momsregistreret.

Efter sagens udfald skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af hovedsagen, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

I forholdet mellem TE og L skal TE betale sagsomkostninger til L med 450.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved afgørelsen har voldgiftsretten lagt vægt på, at sagen i forhold til anbringenderne har haft et noget mindre omfang end hovedsagen.

Efter sagens udfald skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af adcitationssagen, betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.