Sagen O-13 fra juni 2020 vedrører krav på tidsfristforlængelse og blev behandlet som hurtig afgørelse efter ABT § 66.
Tvisten udsprang af parternes totalentrepriseaftale iht. ABT 18.
Entreprenøren (E) krævede, at bygherren (BH) skulle anerkende, at E havde ret til tidsfristforlængelse.
E mente at have modtaget oplysning om, at der var konstateret asbest i jorden og at de som følge heraf ikke kunne modtage yderligere jord. Samme dag varslede E byggestop. Kommunen underbyggede E’s ret til at standse arbejdet, idet Kommunen havde fremsendt et standsningspåbud.
BH anførte, at tidsfristforlængelsen ville anerkendes, såfremt E ikke senere dømmes til at være årsagen til den konstaterede forurening af ejendommen og dermed tillige årsagen til standsningen.
Opmandens afgørelse
Det var opmandens vurdering, at der ikke forelå dokumentation for, at forureningen af ejendommen kunne lastes E. Af denne årsag og BH’s forbeholdne anerkendelse af kravet, blev det lagt til grund, at tidsfristforlængelsen var berettiget.
Hvad kan vi lære af denne afgørelse?
Såfremt forsinkelse ikke kan henføres til medkontrahentens forhold, kan kontrahenten berettiget få tidsfristforlængelse.
Interessant?
Er du i tvivl, om hurtige afgørelser er relevante for dig og din byggesag, så tøv ikke med at kontakte os på tlf.nr. 70227237 eller på info@nexusadvokater.dk
/Entrepriseadvokat Simon Heising
#nexusadvokater #entrepriseret #hurtigeafgørelser