(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

Hovedreglen for ekstraarbejde er klar: Hvis arbejdet ligger uden for kontrakten, kan det kræves som ekstraarbejde. I denne sag blev totalentreprenørens krav dog afvist, idet selve risikoen for yderligere arbejde og undersøgelser (opdriftssikring med vandtætte konstruktioner) var nævnt i udbudsmaterialet, selvom den aftalte metode var sikring med netdræn.

Retten vurderede, at totalentreprenøren burde have forudset risikoen, og faglighed og betragtninger om ”burde-viden” blev derfor afgørende.


Sagens forløb

I 2020 udbød bygherren (BH) et skolebyggeri som totalentreprise. Udbudsmaterialet indeholdt en geoteknisk rapport, der nævnte jordbunds- og grundvandsforhold samt risikoen for opdrift. Totalentreprenøren (TE) vandt opgaven og indgik en kontrakt på 250 mio. kr.

Efter supplerende undersøgelser opdagede TE, at der var behov for opdriftssikring med vandtætte konstruktioner. Da dette arbejde ikke var indregnet i TE’s tilbud, krævede de betaling som ekstraarbejde. Bygherren afviste kravet med henvisning til, at risikoen fremgik af udbudsmaterialet, som også pålagde TE at udføre yderligere undersøgelser.

Da parterne ikke kunne blive enige, blev sagen indbragt for voldgiftsretten.

Voldgiftsretten

Retten afviste TE’s krav om ekstraarbejde og lagde vægt på tre hovedpunkter:

  • Nævnt risiko: Voldgiftsretten vurderede, at boreprofilerne i placeringsundersøgelsen advarede totalentreprenøren om risikoen for, at grundvands- og jordbundsforhold kunne skabe problemer med at sikre kælderen mod opdrift på den valgte placering.
  • Totalentreprenørens ansvar: TE burde have forudset risikoen, indregnet omkostningerne i sit tilbud og planlagt derefter.
  • Ingen garanti fra bygherren: Drænkravene blev desuden ikke betragtet som en garanti for, at dræn alene kunne løse problemet.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Udgangspunktet er, at bygherren bærer risikoen for hindringer i grunden, hvis udbudsmaterialet ikke beskriver dem tilstrækkeligt. Entreprenøren vil således kunne kræve betaling for ekstraarbejde. Men hvis risikoen – som i denne sag – er nævnt, forventes totalentreprenøren at bruge sin faglige viden til at vurdere konsekvenserne.

Læringen er klar: Entreprenører skal grundigt gennemgå udbudsmaterialet og tage højde for mulige udfordringer, selv når de ikke er detaljeret beskrevet. Hvis arbejdet kunne forudses, kan ekstra betaling ikke kræves.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB2024.1097 / Sag nr. C-16478

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2024.1097 / Sag nr. C-16478

Voldgiftsrettens kendelse

1.  Indledning

Mellem klageren, totalentreprenør TE A/S [herefter: TE], og indklagede, bygherre BH [herefter: BH], er der opstået tvist om, hvorvidt TE som totalentreprenør i forbindelse med projektering og opførelse af et projekt i … med BH som bygherre er berettiget til at få arbejder forbundet med sikring af byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand betalt som ekstraarbejder og tidsfristforlængelse for den forsinkelse, som arbejderne medfører.

Sagen har været behandlet som en hurtig afgørelse efter A BT 18 § 66 under Voldgiftsnævnets sag nr. O-138, i hvilken opmændene traf afgørelse den 20. juni 2023. TE har indbragt hurtig afgørelsen for voldgift.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af civilingeniør …, afdelingschef … og fhv. landsdommer … med sidstnævnte som formand.

2.  Påstande og hovedforhandling

TE har nedlagt påstand om, at

  1. BH skal anerkende, at TE er berettiget til at kræve arbejder forbundet med sikring af Projektet i … mod opdrift og indtrængende grundvand betalt som ekstraarbejder samt tidsfristforlængelse for den forsinkelse, som arbejderne medfører, og
  2. BH skal til TE betale 250 kr. svarende til det beløb, som TE blev pålagt at betale i sagsomkostninger til BH i Voldgiftsnævnets sag nr. O-138.

BH har påstået frifindelse for begge påstande.

Hovedforhandlingen har fundet sted den 25. og 26. juni 2024 i Scandic Aarhus Citys lokaler, Østergade 10, 8000 Aarhus C. Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af TE-V1, TE-V2, TE-V3, BH-V1 og BH-V2.

I overensstemmelse med Voldgiftsnævnets sædvanlige praksis er kendelsen udfærdiget uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Overordnet sagsfremstilling

I efteråret 2020 udbød BH et projekt vedrørende projektering og opførelse af et Projekt i … som et totalentrepriseudbud med forhandling med forudgående prækvalifikation. Til brug for tilbudsgivningen havde BH hos BH-G ladet udføre en geoteknisk placeringsundersøgelse, og i rapporten herom, der var bilagt boreprofilerne for de udførte geotekniske boringer og dateret 3. september 2020, hedder det bl.a.:

»Resumé 

Projektet omfatter opførelse af … Skole i …, i tilknytning til byudviklingsområdet ….

Der er udført en orienterende geoteknisk undersøgelse af projektet, omfattende 14 geotekniske boringer for byggeriet ….

Den dominerende lagfølge på området er moræneler (gletscheraflejring fra sidste istid), med indslag af morænesand, smeltevandssand-/grus og smeltevandsler. De største lagfølger af sand og grus er truffet længst mod nordøst i boringerne B3-B5 og B8. …

Der træffes frit vandspejl i 13 ud af de 14 udførte boringer. Generelt træffes der vandspejl i stærkt varierende niveauer under terræn, alt afhængigt af de trufne lagfølger.

Der er generelt tale om sekundære, årstids- og nedbørsafhængige vandspejlsmagasiner. Hvor vandspejlet er truffet i sandlag, vil magasinet dog have sammenhængende karakter og der er generelt tale om spændte magasiner.

I boringerne med større lagfølger af vandførende lag (boring B3, B4, B5 og B8) konstateres trykniveauer generelt omkring kote +56 á +59m DVR90, med lettere faldende gradient med det faldende terræn mod sydvest. Som følge af terrænfald registreres der i boring B4 og B8 vandspejl tæt under terræn.

  1. Formål

 

Skolebyggeriet er planlagt på den nordøstlige del af arealet … Byggeriet forventes udført med kælder/parterre, dog forventeligt kun med kælder i 1 niveau.

Projektet skal udføres efter retningslinjerne i bl.a. geotekniknormen, DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik [EC7]. Byggeriet placeres i konsekvensklasse CC2 eller CC3 og geoteknisk kategori 2 eller 3 afhængigt af de aktuelle belastninger og jordbundsforhold.

Undersøgelsen er gennemført efter retningslinjerne i EC7. Undersøgelsen svarer til en placeringsundersøgelse, jf. EC7.

  1. Resultater 

Jordbunds og grundvandsforhold ved kommende skolebyggeri

Skema 1.1 – De trufne jord- og vandspejlsforhold, området for kommende skolebyggeri, boring B1-B14 [skema]

  1. Funderingsforhold og udførelse, byggeri

Permanent tørholdelse – vandtryk/opdrift

Med de aktuelle jord- og grundvandsforhold vurderes kommende byggeri med kælder i 1 niveau at kunne klassificeres til drænklasse 2 hvor der udelukkende træffes lavpermeable lag og drænklasse 3 i områder hvor der træffes terrænnære vandførende sandlag. Det kapillarbrydende lag under kældergulvskonstruktionerne sikres afdrænet ved at etablere netdræn på tværs af kælderen. Disse kobles på omfangsdræn med gode rensemuligheder og tilfyldningen gennemføres ved veldrænende materiale ned langs de jorddækkede kældervægskonstruktioner og disse udføres med fugtspærre. Evt. lokale dybereliggende konstruktioner (elevatorgruber m.v.), kan med fordel dimensioneres for vandtryk og opdrift til effektivt drænniveau. Sådanne konstruktioner dimensioneres svarende til drænklasse 4.

For de kælderløse dele af byggeriet kan de trufne jord- og grundvandsforhold fastlægges til drænklasse 2. Der etableres omfangsdræn og tilfyldningen langs jorddækkede konstruktioner udføres med veldrænende materiale.

Projektering

Undersøgelserne for kommende byggeri skal gennemføres til et sådant detaljeringsniveau, at projektet kan gennemføres i geoteknisk kategori 2 eller 3, jf. EC7 (grundet forekomster af tertiært meget fedt ler). Der skal udføres supplerende geotekniske boringer, og undersøgelsesomfanget herunder relevante laboratorieforsøg skal fastlægges på baggrund af et mere fastlagt byggeprojekt.«

Byggeprogrammet for »Projekt i …«, oktober 2020, henviste i generelle betingelser BP2 om bebyggelsens omfang og placering til, at bebyggelsen gerne sås opført med varierende bygningshøjder og eventuelt med gradvise stigninger i etageantal fra den nordlige del af lokalplanområdet til op til maksimalt 4 etager i den sydlige del. Om geotekniske forhold henvistes i BP2 til ovennævnte geotekniske rapport, der var vedlagt byggeprogrammet, og i krav til projektering m.m. BP7 anførtes, at totalentreprenøren skulle foretage nødvendige supplerende geotekniske undersøgelser i henhold til det specifikke projekt, og at omkostningerne herved skulle være indeholdt i totalentreprenørens tilbud. I byggeprogrammets fagspecifikke krav BP8 anførtes om dræning, at såfremt grundvands- og jordbundsforhold betingede det, skulle der etableres dræn under bygning i form af net- og stikdræn, og at behov for dræning skulle fastlægges på baggrund af den geotekniske rapport.

TE’s tilbud angik et projekt, som omfattede en kælder på ca. 2.900 m2 i ét niveau, der var placeret bl.a. ved boringerne B3, B4 og B8, og om dræning var i tilbuddet anført, at der ville blive udført dræn om kælder og almindeligt omfangsdræn og sokkeludlufter. Efter at TE havde vundet udbuddet, indgik BH og TE den 13. december 2021 en totalentreprisekontrakt vedrørende projektering og udførelse af byggeriet med en entreprisesum på 250.080.000 kr. ekskl. moms og med vedtagelse af ABT 18 med nærmere angivne ændringer.

TE lod TE-G udføre en geoteknisk parameterundersøgelse relaterende sig til det konkrete projekt. Af rapporten herom, dateret 12. januar 2022, fremgik, at der var udført 16 nærmere angivne geotekniske boringer (B31-B46), og at de af BH-G foretagne geotekniske boringer B3-B12 var medtaget i rapporten. I rapporten hedder det endvidere bl.a.:

»5 Kælder 

Da der er registreret spændte grundvandsmagasiner i de trufne egentlige sandlag, jf. B3-B5 og B8 samt B32 og B41 skal nedgravede bygningsdele ubetinget sikres mod opdrift.

Tørholdelse, Permanent

Med de aktuelle jordbunds- og grundvandsforhold anbefales den permanente tørholdelse af kælderen og sportshallen sikret ved at udføre disse som vandtætte konstruktion optil højeste trykniveau i de registrerede spændte grundvandsmagasiner. Af boringerne fremgår det at højeste trykniveau fra spændte grundvandsmagasiner er registreret i DVR90 kote +58,7 i boring B5. Generelt er der i boringerne B3-B5, B8, B32 og B41 truffet spændt grundvandsmagasiner med varierende trykniveauer, dog beliggende fra DVR90 kote +52,5 til +58,7.

Rundt langs kælderdele og sportshal etableres desuden et traditionelt terrænnært omfangsdræn«

TE kontaktede TE-R (nu …) med henblik på rådgivning vedrørende håndtering af grundvandsforholdene. I et teknisk notat af 20. oktober 2022, opdateret den 25. maj 2023, fra TE-R hedder det om grundvandsproblematikken bl.a.:

»3. Konklusion 

Som beskrevet er der stor forskel på anbefalingerne i den geotekniske undersøgelsesrapport og den efterfølgende geotekniske parameterundersøgelse. Hvilken af anbefalingerne der er retvisende, afhænger i høj grad af, hvorvidt der er tale om et reelt grundvandsmagasin eller der er tale om en vandlomme der kan tømmes – altså sekundært grundvandsmagasin.

Der blev derfor udført en prøvepumpning, hvor der blev pumpet med ca. 0,6 m3/t i 15 dage for derigennem at undersøge, hvorvidt magasinet kunne tømmes.

Som det fremgår af prøvepumpningen, var det ikke muligt at tømme magasinet og grundvandet steg tilbage til det oprindelige niveau lige efter at pumperne blev slukket. Det blev desuden fastlagt, at rækkevidden som minimum er ca. 200 m.

Med så stor tilstrømning vil der ikke være tale om, at et netdræn »tørholder« det kapillarbrydende lag, men der vil være tale om en reel permanent grundvandssænkning, som der ikke er nævnt i den placeringsundersøgelse, som ligger til grund for tilbuddet.

Der er således kun 2 mulige løsninger:

  1. Etablere en permanent grundvandssænkning og udfør konstruktionerne som beskrevet i den geotekniske undersøgelsesrapport vedlagt Det forventes dog at i henhold til mail fra BH, dateret 2. september 2022, at der ikke kan opnås tilladelse til en permanent grundvandssænkning.
  2. Kælderkonstruktioner og sportshal udføres i vandtætte konstruktioner og opdriftsikres som beskrevet i den efterfølgende geotekniske parameterundersøgelse.«

Der er mellem parterne enighed om, at grundvandsforholdene i boringerne udført under den geotekniske parameterundersøgelse svarer til grundvandsforholdene i boringerne inden for samme område udført under den geotekniske placeringsundersøgelse. Der er endvidere enighed om, at det er nødvendigt at sikre byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand.

Byggeriet er påbegyndt ultimo maj 2024.

4.  Hovedsynspunkter

TE’s hovedsynspunkter

TE har anført navnlig, at rapporten om den geotekniske placeringsundersøgelse, der indgik i udbudsmaterialet, gav grundlag for, at selskabet kunne afgive tilbud med berettiget forventning om, at byggeriet kunne realiseres med etablering af dræn under bygning i form af net- og stikdræn, idet jordbunds- og grundvandsforhold for kommende byggeri med kælder i ét niveau for hele byggeområdet var klassificeret i drænklasse 2 og 3. TE anerkender, at enkelte boreprøver i den geotekniske placeringsundersøgelse viste sandlag, og at sådanne sandlag kan være vandførende, men sandlag kan også være sekundære vandlommer, som, når de er tømt, ikke giver anledning til tilstrømmende vand. Byggeprogrammets generelle betingelser angav, at rapporten om den geotekniske placeringsundersøgelse skulle danne grundlag for tilbudsgivningen, og byggeprogrammets fagspecifikke krav om dræn gentog konklusionerne i den nævnte rapport om brug af netdræn. TE afgav følgelig tilbud baseret på konklusionerne i rapporten, da TE som tilbudsgivende totalentreprenør ikke kunne forventes at nå frem til andre konklusioner. I sit tilbud angav TE således, at der ville blive udført dræn om kælder og almindeligt omfangsdræn og sokkeludlufter, og på forhandlingsmøderne fremkom bygherrerådgiveren ikke med indvendinger herimod. TE burde derfor ikke have indset, at selskabet i sit tilbud også skulle have indregnet omkostninger til sikring af byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand. Såfremt voldgiftsretten måtte finde, at konklusionerne i rapporten om den geotekniske placeringsundersøgelse om sekundære grundvandsmagasiner og permanent tørholdelse ved brug af netdræn alene gjaldt for gunstige steder på byggeområdet, har udbudsmaterialet været direkte misvisende og i strid med kravene hertil i A BT 18 § 4, stk. 2.

TE bestrider ikke, at grundvandsforholdene i boringerne udført under den geotekniske parameterundersøgelse svarer til grundvandsforholdene i boringerne inden for samme område udført under den geotekniske placeringsundersøgelse.

Rapporterne om de to geotekniske undersøgelser indeholder imidlertid væsensforskellige konklusioner, og TE måtte derfor lade prøvepumpninger foretage for at få klarlagt, hvilke konklusioner der var de rigtige, før det kunne fastslås, at der ikke var tale om sekundære grundvandsmagasiner, men om vandførende jordlag.

TE har endvidere anført, at udbudsmaterialet ikke indeholdt fyldestgørende oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforholdene, idet en af Aarhus Universitet i 2018 udarbejdet rapport om fuldstændig scanning af byggeområdet med angivelse af jordsammensætningen ikke indgik i udbudsmaterialet. Såfremt TE havde haft kendskab til denne rapport, ville selskabet have været klar over, at der på grunden var sammenhængende sandlag, som krævede andet og mere end blot net- og omfangsdræn til permanent tørholdelse af en kælder.

Sammenfattende har TE anført, at BH som bygherre bærer risikoen for fejl og uklarheder i udbudsmaterialet, jf. A BT 18 § 4 , stk. 2, og at BH følgelig skal betale TE for nødvendige ekstraarbejder forbundet med sikring af byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand, jf. A BT 18 § 23 og § 26, stk. 3. Selskabet skal herudover have tidsfristforlængelse som følge af den forsinkelse, arbejderne medfører, jf. § 37, stk. 1, litra b.

BH’s hovedsynspunkter 

BH har anført navnlig, at de registrerede jordbunds- og grundvandsforhold i den geotekniske parameterundersøgelse kan genfindes i den geotekniske placeringsundersøgelse, der var en del af udbudsmaterialet. Den geotekniske parameterundersøgelse indeholder således ikke nye registreringer eller anbefalinger, som i forhold til den geotekniske placeringsundersøgelse kan karakteriseres som upåregnelige for en erfaren professionel totalentreprenør, og som TE ikke ved at udvise sædvanlig agtpågivenhed og fagkyndighed kunne og burde have forudset risikoen for ved valg af geometri og placering af byggeriet i forbindelse med tilbudsgivningen. BH’s udbudsmateriale indeholdt ikke krav om etablering af en kælder, og det er således TE, som på eget initiativ har valgt i projektet at inkorporere en kælder og valgt placeringen heraf. Bemærkningerne i den geotekniske placeringsundersøgelse om muligheden for at sikre kældergulvkonstruktionen afdrænet ved at etablere netdræn på tværs af kælderen relaterer sig alene til den situation, hvor totalentreprenøren på baggrund af de registrerede jordbunds- og grundvandsforhold vælger at placere kælderen i områder, hvor der udelukkende træffes lavpermeable lag (drænklasse 2) og/eller områder, hvor der træffes terrænnære vandførende sandlag (drænklasse 3), men derimod ikke i de tilfælde, hvor totalentreprenøren vælger at placere kælderen i områder med dybereliggende vandførende sandlag og spændte grundvandsmagasiner (drænklasse 4). BH har haft en berettiget forventning om, at TE som professionel totalentreprenør foretog en egentlig gennemgang af rapporten om den geotekniske placeringsundersøgelse og således anvendte alle tilgængelige informationer heri ved udarbejdelsen af sit tilbud, herunder ved valg af placering og geometri af byggeriet, og ikke blot baserede sit tilbud på en udvalgt sætning i rapporten. At byggeprogrammets fagspecifikke krav om dræn generelt beskrev dræn under bygning i form af net- og stikdræn, hvis grundvands- og jordbundsforholdene betingede det, kan ikke anses som en beskrivelse endsige tilsikring af, at kælderkonstruktionen kunne afdrænes ved at etablere net- og stikdræn, uanset hvor på byggeområdet en sådan kælder blev placeret, og TE kunne således ikke berettiget bortse fra de oplysninger om jordbunds- og grundvandsforhold, der fremgik af rapporten om den geotekniske placeringsundersøgelse.

BH har ikke tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til jordbunds- og grundvandsforholdene ved, at den af Aarhus Universitet i 2018 udarbejdede rapport om jordbunds- og grundvandsforholdene i byggeområdet ikke indgik i udbudsmaterialet, dels fordi BH på daværende tidspunkt ikke var bekendt med rapporten, dels fordi rapporten ikke indeholder konklusioner om jordbunds- og grundvandsforholdene.

Udgifterne til at sikre kælderen mod opdrift og indtrængende grundvand skyldes ikke uforudsete eller uforudsigelige jordbundsforhold, men TE’s valg af kælder og en mindre hensigtsmæssig placering af kælderen i forhold til de aktuelle jordbunds- og grundvandsforhold, og TE er derfor ikke berettiget til at kræve arbejder forbundet med sikring af byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand betalt som ekstraarbejder i medfør af ABT § 26, stk. 3.

5.  Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Som nævnt angår sagen, om TE som totalentreprenør i forbindelse med projektering og opførelse af et Projekt med BH som bygherre er berettiget til at få arbejder forbundet med sikring af byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand betalt som ekstraarbejder og tidsfristforlængelse for den forsinkelse, som arbejderne medfører.

BH udbød projektet som et totalentrepriseudbud med forhandling med forudgående prækvalifikation. Af rapporten om den geotekniske placeringsundersøgelse, der bilagt boreprofilerne for de udførte geotekniske boringer indgik i udbudsmaterialet, fremgik om den nordøstlige del af arealet, hvor byggeriet forventedes placeret, at boreprofilerne for 14 udførte boringer (B1-B14) viste, at den dominerende lagfølge var moræneler med indslag af morænesand, smeltevandssand/-grus og smeltevandsler, og at de største lagfølger af sand og grus var længst mod nordøst i boringerne B3-B5 og B8. I 13 ud af de 14 boringer var der frit vandspejl i stærkt varierende niveauer under terræn afhængigt af de trufne lagfølger. Der var generelt tale om sekundære årstids- og nedbørsafhængige vandspejlsmagasiner, men hvor vandspejl var truffet i sandlag, ville magasinet dog have sammenhængende karakter, og generelt var der tale om spændte magasiner. I boring B3-B5 og B8 med større lagfølger af vandførende lag konstateredes trykniveauer generelt omkring kote +56 á +59 m DVR90, og i boring B4 og B8 var de målte vandspejl tæt under terræn. Om permanent tørholdelse af byggeriet og sikring mod opdrift og indtrængende grundvand anførtes i rapporten, at med de aktuelle jordbunds- og grundvandsforhold vurderedes kommende byggeri med kælder i ét niveau at kunne klassificeres til drænklasse 2, hvor der udelukkende var truffet lavpermeable lag, og drænklasse 3 i områder, hvor der var truffet terrænnære vandførende sandlag. Det kapillarbrydende lag under kældergulvkonstruktionerne kunne sikres afdrænet ved at etablere netdræn på tværs af kælderen, og eventuelle lokale dybereliggende konstruktioner (elevatorgruber m.v.) kunne med fordel dimensioneres for vandtryk og opdrift til et effektivt drænniveau og dimensioneres svarende til drænklasse 4. Om projektering anførtes i rapporten, at undersøgelserne for kommende byggeri skulle gennemføres til et sådant detaljeringsniveau, at projektet kunne gennemføres i geoteknisk kategori 2 eller 3, jf. EC7, og at der skulle udføres supplerende geotekniske boringer.

TE’s vinderprojekt omfattede en kælder på ca. 2.900 m2 i ét niveau placeret bl.a. ved boring B3, B4 og B8. En geoteknisk parameterundersøgelse, som TE efterfølgende lod udføre, konkluderede, at nedgravede bygningsdele ubetinget skulle sikres mod opdrift, da der var registreret spændte grundvandsmagasiner i de trufne egentlige sandlag (B3-B5, B8, B32 og B41), og at der til permanent tørholdelse af kælderen anbefaledes vandtætte konstruktioner op til højeste trykniveau i de registrerede spændte grundvandsmagasiner.

Der er mellem parterne enighed om, at grundvandsforholdene i boringerne udført under den geotekniske parameterundersøgelse svarer til grundvandsforholdene i boringerne inden for samme område udført under den geotekniske placeringsundersøgelse. Der er endvidere enighed om, at det er nødvendigt at sikre byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand.

Voldgiftsretten finder, at rapporten om den geotekniske placeringsundersøgelse bilagt boreprofilerne for de udførte geotekniske boringer var egnet til at advare om risikoen for, at grundvands- og jordbundsforholdene kunne give anledning til vanskeligheder med hensyn til at sikre en kælder mod opdrift og indtrængende grundvand, såfremt kælderen blev placeret som angivet i TE’s projekt. Som totalentreprenør burde TE have været opmærksom herpå, og beskrivelsen i byggeprogrammets fagspecifikke krav om dræn under bygning i form af net- og stikdræn, såfremt grundvands- og jordbundsforholdene betingede det, udgjorde ikke en tilsikring af, at en kælder på tilstrækkelig vis ville kunne afdrænes på denne måde, uanset hvor på byggefeltet kælderen blev placeret.

Voldgiftsretten finder derfor, at der ikke er tale om uforudsete hindringer vedrørende grundvands- og jordbundsforholdene, som TE’s ikke kunne have taget højde for ved afgivelsen af tilbuddet, og TE er følgelig ikke berettiget til at kræve arbejder forbundet med sikring af byggeriet mod opdrift og indtrængende grundvand betalt som ekstraarbejder efter A BT 18 § 26, stk. 3. Herefter, og da det af TE i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages BH’s påstand om frifindelse for TE’s påstand 1 til følge.

Da voldgiftsretten således er enig i resultatet i hurtig afgørelsen i sagen, jf. A BT 18 § 66, frifindes BH endvidere for TE’s påstand 2 om betaling af et beløb svarende til det, som TE i hurtig afgørelsen blev pålagt at betale i sagsomkostninger til BH.

Sagsomkostninger 

TE har oplyst, at sagens værdi skønsmæssigt kan fastsættes til 14.375.000 kr. Herefter og efter sagens forløb og udfald finder voldgiftsretten, at TE i sagsomkostninger til BH skal betale 180.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

BH frifindes.

I sagsomkostninger skal TE til BH betale 180.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.