Eller kan det blive entreprenørens opgave at påvise, at underentreprenørens arbejde udgør en integreret del af kontraktsarbejdet – og dermed ikke kategoriseres som ekstraarbejde? En nylig voldgiftsretsafgørelse tilbyder flere svar på dette spørgsmål.
Sagens forløb
Sagen tog sin begyndelse, da underentreprenøren (UE) påtog sig opgaven med at montere et ventilationsanlæg i to bygninger for entreprenøren (E). Projektet ændrede sig imidlertid, da ventilationskanalerne skulle flyttes fra indendørs lokaler til taget af bygningerne.
UE hævdede, at denne ændring udgjorde ekstraarbejde, da arbejdet på taget krævede mere tid end i lokalerne, hvor en lift kunne anvendes. UE påstod desuden, at han ikke blev informeret om disse ændringer før udførelsen af arbejdet. UE krævede ekstrabetaling for 513.000 kr. af E.
E benægtede, at der var tale om ekstraarbejde, idet ændringerne ikke medførte ekstra tidsforbrug for UE. E påpegede i denne forbindelse, at arbejdet blev forøget med montering af 12 meter rør, samtidig med at brugen af lift blev elimineret, og runde rør blev erstattet med firkantede rør.
Da parterne ikke kunne opnå enighed om UE’s betalingskrav, anlagde UE sag ved voldgiftsretten. Retten skulle vurdere, om der var tale om kontraktarbejde eller ekstraarbejde, der berettigede UE til ekstrabetaling.
Voldgiftsretten
Det er som udgangspunkt underentreprenøren med krav om merbetaling, der bærer bevisbyrden for at påvise, at arbejdet ligger uden for kontrakten.
Voldgiftsretten fraveg imidlertid dette udgangspunkt og udtalte:
”E har under disse omstændigheder bevisbyrden for, at det udførte arbejde var ligeværdigt med det aftalte arbejde.”
De omstændigheder, der lå til grund for denne ændring, inkluderede:
- E havde ikke fremsat en skriftlig anmodning om projektændringen.
- E undlod at fastlægge projektændringens økonomiske konsekvenser.
- Der var ingen vidner i sagen, der modsagde, at E havde aftalt projektændringen med UE på byggepladsen.
Disse omstændigheder indikerede, ifølge retten, klart at, E ikke havde specificeret arbejdet overfor UE. Som konsekvens heraf, pålagde retten E bevisbyrden for, at det udførte arbejde var kontraktsarbejde. Det betød, at det var E, der skulle dokumentere, at UE’s arbejde ikke var i overensstemmelse med det aftalte arbejde, og ikke omvendt.
Dette kunne E ikke bevise, hvilket resulterede i, at UE blev tilkendt betaling for ekstraarbejde, i alt cirka 450.000 kr.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Bevisbyrde: Som belyst i kendelsen, blev bevisbyrden vendt af voldgiftsretten, hvilket betød, at det nu var E der skulle dokumentere, at UE’s arbejde ikke overskred det, der oprindeligt blev aftalt mellem parterne.
Dette afveg fra den gængse praksis, hvor det normalt er UE, der har bevisbyrden for at påvise, at arbejdet ligger uden for kontrakten. Ændringen i bevisbyrden skyldtes de konkrete omstændigheder i sagen, herunder E’s manglende specificering af arbejdet og undladelse af at fastlægge de økonomiske konsekvenser overfor UE.
Vi anbefaler derfor, at du som entreprenør (eller bygherre) nøje specificerer underentreprenørens (eller entreprenørens) arbejdsopgaver og kommunikerer tydeligt om eventuelle ændringer for at forebygge potentielle tvister om ekstraarbejder.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.732 / C-15415
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2023.732 / Sag nr. C-15415
1. Påstande og hovedforhandling
UE har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 513.593,75 kr. til E med procesrente af 266.512,50 kr. fra 2. november 2018, af 114.062,50 kr. fra den 6. november 2018, af 72.450 kr. fra den 8. november 2018, af 818,75 kr. fra den 17. december 2018, af 43.750 kr. fra den 22. december 2018 og af 20.700 kr. fra den 22. december 2018.
E har nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 27. marts 2023 i Voldgiftsnævnets lokaler, …
UE-V1, E-, E-V2 og V3 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
2. Sagens omstændigheder
Sagen omhandler UE’s krav om betaling for arbejder udført for E i henhold til en kontrakt angående montering af ventilationsanlæg i X, … og en kontrakt angående montering af ventilationsanlæg i Y, …. Materialerne skulle leveres af E. Arbejderne skulle udføres for E i underentreprise. Kontrakterne angiver, at AB 92 er gældende.
UE blev den 3. december 2018 taget under konkursbehandling. UE’s krav angår betaling af følgende:
Faktura 00326 med forfaldsdato 1. november 2018 vedr. X 266.512,50 kr.
Faktura 00328 med forfaldsdato 5. november 2018 vedr. Y 114.062,50 kr.
Faktura 00327 med forfaldsdato 7. november 2018 vedr. X 72.450,00 kr.
Faktura 00330 med forfaldsdato 16. december 2017 vedr. X 16.818,75 kr.
Faktura 00331 med forfaldsdato 21. december 2018 vedr. Y 20.700,00 kr.
Faktura 00332 med forfaldsdato 21. december 2018 vedr. Y 43.750,00 kr.
Total 513.593,75 kr.
Under voldgiftssagen er seniorprojektchef John Jensen udmeldt som skønsmand. Der er afgivet skønserklæring af 5. december 2022. Skønsomkostningerne på samlet 69.187,00 kr. inkl. moms er foreløbigt betalt af indklagede med 69.187 kr. inkl. 5.000 kr. i afgift til Voldgiftsnævnet. Skønssagen omhandlede arbejder i Y.
Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Krav vedrørende X-entreprisen
E har godkendt faktura 00330, der ikke er betalt på grund af modregning.
Faktura 00330 kan derfor kræves betalt, medmindre E kan godtgøre, at krævet kan udlignes ved modregning, hvorom der henvises til bemærkningerne nedenfor.
Faktura 00326 angår ekstraarbejder udført i tiden fra den 24. januar til den 15. maj 2018 med teksten
»Teknikrum, Taget mm«. Fakturaen er dateret den 18. oktober 2018.
Det er oplyst, at der skete en ændring af projektet, som indebar, at ventilationskanalernes placering blev ændret fra at være inde i bygningen til at være på bygningens tag. UE har gjort gældende, at der var et merarbejde forbundet med projektændringen, da der skal anvendes mere tid ved arbejder på taget af bygningen end ved arbejder i lokaler, hvor der kunne benyttes lift. E har bestridt, at det er tilfældet, og anført at omfanget af arbejdet er forøget med montering af 12 meter rør, hvilket modsvares af, at montagen fra lift er udgået, og at runde rør er erstattet med firkantede rør.
Voldgiftsretten lægger til grund, at der er sket en ændring af det aftalte arbejde efter ønske fra E. E har ikke fremsat skriftlig anmodning om projektændringen, og således ikke fået afklaret med UE om projektændringen indebar et ekstraarbejde. E har undladt at få fastlagt projektændringens prismæssige betydning.
… har forklaret, at han ikke var bekendt med ændringen, da E må have aftalt den med UE’s ansatte på pladsen, hvilket ikke er modsagt af vidnerne fra E.
E har under disse omstændigheder bevisbyrden for, at det udførte arbejde var ligeværdigt med det aftalte arbejde, hvilket ikke er godtgjort. Det lægges derfor til grund, at projektændringen indebar et ekstraarbejde, og at UE derfor er berettiget til at kræve betaling herfor efter regning.
UE’s krav er baseret ved en timeopgørelse for de enkelte medarbejdere, der har udført arbejdet. Timeprisen er den, som fremgår af entrepriseaftalen. Det er ikke godtgjort af E, at den krævede pris er ubillig.
Kravet tages derfor til følge.
Faktura 00327 angår 24 rørgennemføringer. Det er forklaret af UE-V1 fra UE, at det skyldes en forglemmelse, at kravet først er fremsat et halvt år efter arbejdets udførelse. Projektændringen er aftalt mundtligt med den medarbejder hos E, som er anført i fakturaen. Han blev ikke orienteret forud for udførelsen af det ændrede arbejde.
UE gør gældende, at der er udført et ekstraarbejde ved at udføre 24 gennemføringer i taget som følge af, at bygherren ønskede en ændring af rørføringen, således at rør i kontordelen ikke gik under tværgående bjælker.
E har afvist kravet med henvisning til, at der ikke var forbundet med et merarbejde at udføre projektændringen.
Voldgiftsretten lægger til grund, at der skete en ændring i udførelse af arbejdet i forhold til det aftalte efter anmodning fra E. E har ikke fremsat skriftlig anmodning om projektændringen, og dermed ikke opnået en afklaring med UE, om det begrundede et ekstraarbejde. E fik dermed ikke fastlagt projektændringens prismæssige betydning. E har under disse omstændigheder bevisbyrden for, at det udførte arbejde var ligeværdigt med det aftalte arbejde, hvilket ikke er godtgjort. Det lægges derfor til grund, at projektændringen indebar et ekstraarbejde, og at UE derfor er berettiget til at kræve betaling herfor efter regning.
Det er ikke grundlag for at anse kravet for fremsat for sent, da der ikke foreligger en slutopgørelse fra UE’s side, og E har ikke opfordret UE til at fremkomme med en sådan. Der er ikke oplyst omstændigheder ved UE’s forhold, som kan begrunde, at E har kunnet anset kravet for bortfaldet ved passivitet.
UE’s krav er baseret på en timeopgørelse og en angivelse af antallet af udførte gennemboringer. Timeprisen er den, som fremgår af entrepriseaftalen. Det er ikke godtgjort af E, at den krævede pris er ubillig.
Kravet tages derfor til følge.
Krav vedrørende Y-entreprisen
E har godkendt faktura 00328 i henhold til den i entreprisekontrakten fastsatte fremgangsmåde, hvorefter en faktura først kan fremsendes efter forudgående godkendelse af E ved anvendelse af et skema.
Skemaet er udfyldt af en medarbejder hos E, og det fremgår, at 70 % af arbejderne på 1. sal var udført, således af UE var berettiget til at fakturere yderligere 91.250 kr. med tillæg af moms.
E har ikke betalt fakturaen med henvisning til, at der ikke er udført arbejder til en værdi, der modsvarer fakturabeløbet. E har henvist til skønserklæringen, hvorefter der er en række arbejder, som ikke er færdiggjort.
Skønserklæringen omhandler 3. salen, og den kan derfor ikke tillægges betydning for kravet.
Voldgiftsretten finder, at E ikke har godtgjort, at der ikke er udført arbejder, som kan begrunde kravet, når der henses til, at E tidligere har godkendt kravet.
Kravet tages derfor til følge.
Faktura 00331 omhandler ekstraarbejder, som angives aftalt med en nærmere angivet medarbejder hos E. Fakturaen er dateret den 7. december 2018. Et skærmprint fra en telefon med en tekstbesked angår en del af det omhandlede arbejde ifølge UE. Beskeden er ikke dateret.
Voldgiftsretten finder, at kravet ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Kravet i henhold til faktura 00331 kan derfor ikke kræves betalt.
Faktura 00332, der er dateret 7. december 2018, omhandler arbejder på 1. sal og 3. sal. Der er faktureret 17.500 kr. i relation til begge arbejder. Beløbene er svarende til det, der var til rest angående arbejderne »afgreninger« og »regulering af kontraktpris« ifølge E’s skema af 31. oktober 2018 angående 1. sal og skema af 9. oktober 2018 angående 3. sal. Der var herefter ikke afregnet for slutmontage, som der var afsat 60.000 kr. med tillæg af moms for til hver af de to etager.
Der er ikke indhentet godkendelse fra E til fremsendelse af fakturaen.
Voldgiftsretten finder det ikke godtgjort af UE, at der er udført arbejder, der kan begrunde kravet. Kravet i henhold til faktura 00332 kan derfor ikke kræves betalt.
E’s krav til modregning
E har med henvisning til skønserklæringen gjort gældende, at det vil være forbundet med en udgift på 219.750 kr. inkl. moms at færdiggøre arbejderne. Skønserklæringen omhandler Y-entreprisens 3. sal.
Heroverfor står den omstændighed, at entreprisesummen var 210.000 kr. ekskl. moms for montage på 3. salen, og at beløbet senere blev forhøjet med 50.000 kr. ekskl. moms. E har ved godkendelse den 9. oktober 2018 accepteret, at der var udført arbejder for samlet 182.500 kr. ekskl. moms svarende til 70% af den forhøjede entreprisesum. Der var således et restbeløb til færdiggørelse af entreprisen på 60.000 kr. ekskl. moms, som ikke er faktureret af UE.
Voldgiftsretten lægger efter skønserklæringen til grund, at arbejderne ikke var færdiggjort, men den beløbsmæssige konsekvens heraf kan ikke fastslås alene ved skønserklæringen, da det er uoplyst, om den samlede pris for de resterende arbejder kan udfindes ved sammentælling af enkeltopgaverne, som skønsmanden har prissat, eller om der vil kunne opnås en lavere pris ved en samlet udførelse af opgaverne. Anvendes skønserklæringens prissætning vil det indebære, at kontrakten har været særdeles fordelagtig for E, hvilket der heller ikke er oplysninger, der understøtter. Færdiggørelsen vil således koste mere end entreprisesummen. Tilsvarende er der ikke oplysninger, der kan understøtte en antagelse om, at kontrakten var særdeles ufordelagtig for UE.
Endvidere er det uklart, om skønsmanden har medtaget materialeudgifter i »udbedringsomkostninger«, hvilket i givet fald vil forkert, da entreprisekontrakten kun omfatter montage og ikke komponenter. Processkrifterne og de deri nævnte bilag, og navnlig entreprisekontrakten, er ikke angivet i skønserklæringen som dokumenter, der var i skønsmandens besiddelse.
Voldgiftsretten finder derfor, at der ikke er grundlag for modregning i UE’s krav med et beløb svarende til skønserklæringens samlede opgørelse af udgiften til færdiggørelse af entreprisen.
UE-V1’s forklaring om, at det resterende beløb i henhold til kontrakten på 60.000 kr. ekskl. moms var tilstrækkeligt til at dække udgiften til færdiggørelse, kan således ikke afvises.
E har endvidere henvist til den aftaleseddel, som E fremsendte den 12. december 2018 til UE, hvor det anføres, at der er tale om en negativ aftaleseddel på 138.284 kr. ekskl. moms på udført montage og fugearbejde udført på 3. sal på grund af montagefejl. Aftalesedlen er ikke godkendt af UE. Til denne aftaleseddel var vedhæftet en række fakturaer for arbejder udført af et andet montagefirma og et fugefirma. Arbejder, der ifølge fakturaerne er udført i løbet af efteråret 2018, og således i en periode, hvor E udførte arbejder på pladsen.
Voldgiftsretten finder, at det ikke er godtgjort, at der var mangler ved de arbejder, som UE har udført. Skønsmanden har besvaret samtlige spørgsmål, som E har stillet angående arbejderne på 3. salen, med en bemærkning om, at arbejdet var udført håndværksmæssigt korrekt.
Voldgiftsretten finder derfor, at E ikke har grundlag for modregning med beløbet ifølge aftalesedlen af 12. december 2018 og beløbet, som skønsmanden samlet har anslået færdiggørelsesudgiften til. Der er heller ikke grundlag for at anerkende, at der med rette er sket modregning for et mindre beløb.
Sammenfattende har UE derfor krav på betaling af kravene i henhold til fakturaerne 00326, 00327, 00328 og 00330 med tillæg af renter som påstået.
E frifindes for kravene i henhold til fakturaerne 00331 og 00332.
Efter sagens forløb og udfald skal E betale 55.000 kr. til UE til dækning af advokatudgifter ekskl. moms. Der er ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på, at der udført syn og skøn under sagen. E afholder endeligt skønsomkostningerne. Endvidere skal E betale udgiften til voldgiftssagens behandling som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
E skal til UE betalte *449.193,75 kr. med tillæg af procesrente af 266.512,50 kr. fra den 2. november 2018, af 114.062,50 kr. fra den 6. november 2018, af 72.450 kr. fra den 8. november 2018, og af 16.818,75 kr. fra den 17. december 2018.
E skal i sagsomkostninger til UE betale 55.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af E efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
*ændres til 469.843,75 kr., berigtiget den 25. april 2023