UGENS DOM: Hvordan dokumenterer du kvalitetsmangler og afvigelser fra prøveblokken?

TBB2025.318 / Sag nr. C-15162

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 9. januar 2025, C-15162

Indledning

Mellem bygherre BH, …, underentreprenør UE A/S, herefter UE, og totalrådgiver TR A/S, herefter TR, er der opstået en tvist om mangler efter en tagrenovering af boligerne i [projekt]. Renoveringen fandt sted i årene 2013-2015.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af direktør …, projektdirektør, civilingeniør … og højesteretsdommer …. med sidstnævnte som formand.

Der er gennemført syn og skøn og afgivet en række skønserklæringer. Det oprindelige syn og skøn blev udmeldt med akademiingeniør … som skønsmand inden voldgiftssagen og gennemført under Voldgiftsnævnets j.nr. A-9351. Under voldgiftssagen er der gennemført yderligere syn og skøn med akademiingeniør … og civilingeniør … som skønsmænd. De har afgivet supplerende skønserklæringer den 1. marts 2021, den 9. juli 2021, den 24. februar 2022, den 4. juli 2022, den 3. februar 2023 og den 2. september 2024. Udgifterne til syn og skøn i sagen A-9351 udgør i alt 116.250 kr., hvoraf BH har betalt

101.250 kr., og UE har betalt 15.000 kr. I voldgiftssagen C-15162 udgør de samlede udgifter til syn og skøn 1.030.840 kr. Heraf har BH foreløbig betalt 118.100 kr., UE har foreløbig betalt 766.862 kr., og TR har foreløbig betalt 145.877 kr. Hertil kommer udgifter på i alt 28.000 kr. + moms, i alt 35.000 kr., som udgør det samlede honorar til skønsmændene for deres arbejde i forbindelse med afhjemling af skønserklæringerne under hovedforhandlingen. Disse udgifter er foreløbig betalt af BH.

Påstande og hovedforhandling

Klageren, BH, har endeligt nedlagt følgende påstande:

Påstand 1	UE A/S tilpligtes til BH at betale 8.083.964 kr. med procesrente fra den 3. juli 2019.
Påstand 2	TR A/S tilpligtes til BH at betale 6.377.766,31 kr. med proces- rente fra den 26. marts 2021 af 3.377.766,31 kr. og af yderligere 3.000.000 kr. fra den 12. december 2023.

Indklagede, UE, har nedlagt påstand om frifindelse.

Adciterede, TR, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Hovedforhandling har fundet sted den 9.-11. december 2024 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

Der er gennemført vidneafhøring af afdelingschef UE-V1 (tidligere UE), byggeleder R2-V1 (R2 A/S), byggeleder E2- V1(E2 A/S), tømrer E2-V2 (E2 A/S), tømrer E2-V3 (tidligere E2 A/S), driftsleder BH-V1 (BH), afdelingsleder TR-V1 (TR) og projektchef TR-V2 (TR). Endvidere er der sket afhøring af skønsmændene, akademiingeniør … og civilingeniør …, som led i afhjemling af skønserklæringerne.

Forklaringer

UE-V1 har forklaret bl.a., at han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og i dag er ansat som afdelingsleder hos …. Han har tidligere været ansat hos UE og havde det øverste ansvar for UE’s udførelse af arbejdet med renovering af husene i [projekt] i 2013-2015, som UE udførte i underentreprise for HE. Der var udført tilsvarende arbejde på en prøveblok (blok 7), der herefter fungerede som referencemodel for det arbejde, der skulle udføres på alle de øvrige blokke. Det var ikke UE, der havde udført arbejdet på prøveblokken, men derimod hovedentreprenøren HE selv, og opgaven gik simpelthen ud på at udføre arbejdet med de øvrige blokke på samme måde, som det var udført på prøveblokken.

Selv var han på byggepladsen 2-3 gange om ugen, og efter hans erindring forløb arbejdet planmæssigt. Han husker ikke noget nærmere om, hvor intensivt HE’s eller TR’s tilsyn var. Når der opstod problemer, blev de løst hen ad vejen uden uoverensstemmelser mellem parterne. Når der blev påpeget fejl, blev de rettet. Han henviser i øvrigt til UE’s eget kvalitetssikringsmateriale med tilhørende fotodokumentation, der gjorde det muligt for både hovedentreprenøren og bygherrerådgiveren hele tiden at følge med i alle arbejdsprocesserne og på den måde kontrollere, at alt blev udført som aftalt.

Han husker, at dampspærren skulle tapes rundt om lysindfatningerne. Det var som aftalt og præcis som udført på boligerne i prøveblokken. Tætningsarbejdet med isolering var vanskeligt, fordi der var meget lidt plads på hver side af lysindfatningerne – kun ca. 0,5-1 cm på hver side på grund af spærene. Der var ingen kritik af måden, som isoleringen blev udført på – og den var da også helt efter samme metode som i prøveblokken. Han mener, at der på et tidspunkt blev foretaget testmålinger med blowerdoor og termografering af firmaet A, som ikke fandt nogen problemer ved isoleringen. Vinduerne var monteret efter anvisningerne fra L ligesom i prøveblokken.

Første gang, han hørte om generelle problemer med vinduerne, var ved 1-årsgennemgangen. Det var tale om en eller anden form for skævhed, men han husker ikke noget nærmere om detaljerne.

R2-V1 har forklaret bl.a., at han er uddannet struktør, og han har i 8 år virket som byggeleder hos R2. R2 blev hyret af BH med henblik på at overtage opgaven som bygherrerådgiver efter TR. Det var TR, der havde udarbejdet projektet med opretning af tagvinduer, som gik ud på udbedring af fejl og mangler ved en entreprise, som få år forinden var udført af HE med UE som underentreprenør. Men da udbedringsprojektet skulle gennemføres, blev TR skiftet ud med R2. R2’s opgave gik ud på at føre tilsyn med E2’s udførelse af arbejdet.

Det var en del af E2’s arbejdsopgave, at kvalitetssikringsmaterialet skulle være 100 %. Det betød, at der skulle foreligge fotodokumentation for samtlige arbejdsopgaver og processer med billeder før, under og efter arbejdet med hver eneste vindueslysning. Derfor er kvalitetssikringsmaterialet fra E2 meget omfattende.

Han mener, at det ved en stikprøvekontrol af nogle prøveboliger var konstateret, at der var problemer med isoleringen 2 ud af 6 steder. Fejlen var, at isoleringen ved tagfod var krøllet eller lå skævt, og det skulle udbedres. Der var også problemer med manglende eller utilstrækkelig isolering mellem vindueskarm og spær flere steder. Dampspærren var heller ikke påført korrekt, idet der ikke var overlæg til den gamle dampspærre i lysningerne.

Nogle steder var den også foldet eller havde huller, eller der var utilstrækkelig samling mellem dampspærre i skråvæg og ovenlyskraven.

Han mener ikke, at der kan være tale om fejl eller skader, som er opstået i forbindelse med E2’s demontering af lysningerne. Han mener således ikke, at der kan være skåret i dampspærren ved afmonteringen af lysningerne, eller at eksisterende isolering med glasuld kan være faldet ned på gulvet, når lysningen blev taget ned af E2’s folk.

R2 har foretaget gennemgang af kvalitetssikringsmaterialet fra E2 og har fremlagt de fotos, som viser fejl i det oprindelige arbejde. Materialet er samlet i et bilag, der er fremlagt under sagen, og hvor der er fejl, har R2 anført en påtegning herom med markering af de pågældende steder. Han ved ikke, om der er tale om afvigelser fra forholdene i prøveblokken. Han har ikke selv lavet de pågældende påtegninger med R2’s kommentarer om fejl. Det har hans kollega, bygningskonstruktør …. Det er sket i 2023.

Vidnet besøgte byggepladsen fast hver 14. dag og mødte herudover uanmeldt op ca. en gang om ugen, da E2’s folk udførte udbedringsarbejderne hen over sommeren 2022. Han er ikke bekendt med det projektmateriale, som lå til grund for UE’s entreprise, herunder beskrivelsen af dampspærreløsningen, hvoraf det fremgår, at den nye dampspærre skal tapes fast til gips, hvor der ikke er mulighed for overlæg til den gamle dampspærre uden at demontere skråloftet.

Efter færdiggørelsen af udbedringsarbejdet blev der vist nok udført en blowerdoor-test. Han bistod BH med at få kontakt med et firma, der kunne udføre denne test, men det er ikke R2, som har bestilt en test – det har BH selv gjort, hvis det er sket.

E2-V1 har forklaret bl.a., at han er uddannet som tømrer og bygningskonstruktør, og at han er ansat som byggeleder hos E2. Det var en del af arbejdsopgaven for E2 at udføre 100 % kvalitetskontrol, og der skulle derfor tages billeder af samtlige arbejdsprocesser – før, under og efter udførelse. Han har aldrig haft en opgave, hvor der er taget så mange billeder som i denne sag. Billederne er taget af de enkelte tømrere hos E2, som udførte arbejderne. Der var 3 tømrere på opgaven, der blev udført hen over sommeren 2022.

Det var først muligt at se, om det arbejde, som den tidligere entreprenør havde udført, var i orden, når de enkelte lysninger blev pillet ned. Nogle steder var alt i orden. Andre steder var der fejl og mangler ved arbejdet.

E2-V2 har forklaret bl.a., at han blev udlært som tømrer i 2010, og at han nu har været ansat hos E2 i 12 år. Han var den ene af de 3 tømrere, der arbejdede med udførelse af entreprisen i [projekt] i 2022. Arbejdet foregik hen over nogle måneder.

Efter hans personlige opfattelse var den tidligere entreprenørs arbejde egentlig fint nok udført – også isoleringsarbejderne. Der var dog ikke isolering mellem vinduer og spær i alle tilfælde. Der var meget lidt plads til isolering. Samtlige vindueslysninger i taget blev taget ned. Herefter blev der isat isolering på ny – dog ikke med glasuld, men derimod Kingspan på siden af spærene i lysningerne i alle tilfælde, hvor der var plads. I enkelte tilfælde er der anvendt glasuld. Tapeningen af den eksisterende dampspærre gik ofte op ved afmonteringen af lysningerne. Dampspærren blev så tapet fast på ny. De forøgede også dampspærrekraven, hvor det var nødvendigt. Der blev anvendt tape i den forbindelse. Herefter blev lysningerne til tagvinduerne sat op igen. Lysningerne blev også genbrugt, i det omfang de ikke var vandskadet. Fotodokumentationen, der fremgår af det meget omfattende kvalitetssikringsmateriale, viser fremgangsmåden. Her kan man se hver enkelt lysning før, under og efter arbejdets udførelse. Han har selv taget billeder med sin mobiltelefon af de arbejder, han har udført.

E2-V3 har forklaret bl.a., at han blev udlært som tømrer for 4-5 år siden, og at han har været ansat hos E2 frem til juli 2024. Han deltog i arbejdet med omgørelse af isoleringsarbejder mv. omkring tagvinduer i [projekt], som blev udført i løbet af nogle måneder i 2022. Han har forstået det sådan, at det var arbejdet med dampspærre og isolering omkring vinduerne, der skulle gøres om, fordi der var fejl i den måde, som den tidligere entreprenør havde løst opgaven på. Som led i arbejdet skulle E2 foretage fotodokumentation af samtlige arbejder – før, under og efter.

I de tilfælde, hvor der var skimmelsvamp i lysninger, skulle lysningerne udskiftes. Ellers blev de genbrugt og sat op på ny sammen med vinduerne.

Fejlene i den tidligere entreprenørs arbejde kunne være brug af forkert type tape ved sammenhæftning af dampspærre og utilstrækkelig isolering omkring lysningerne. I enkelte tilfælde var der hul i dampspærren. Som led i omgørelsen af isoleringsarbejdet opsatte E2 Kingspan i siderne i stedet for glasuld, som den tidligere entreprenør havde anvendt. Foreholdt R2’s kommentarer til de fremlagte fotos fra E2’s kvalitetsmateriale giver han udtryk for enighed med R2.

BH-V1 har forklaret bl.a., at han er uddannet som flytekniker og var ansat hos … indtil 2020, hvor han blev opsagt i forbindelse med nedlukningen af flytrafikken som følge af covid-epidemien. Herefter blev han ansat som driftsleder hos BH i 2020. Han har kontor i [projekt] – lige ved siden af ejendomsmesteren. Han overvåger driften af ejendommen og ser alle mails om beboerklager mv.

Der har ikke været beboerklager om kulde og træk siden E2’s færdiggørelse af sin entreprise i 2022.

Han har ikke kendskab til, at der skulle være udført test med blowerdoor og termografering efter E2’s færdiggørelse af sin entreprise. Han tør ikke udelukke, at en sådan test kan være gennemført.

TR-V1 har forklaret bl.a., at hun er uddannet bygningskonstruktør og civilingeniør fra 1982 med speciale i konstruktioner. De sidste 14 år har hun været ansat hos TR, hvor hun er leder af konstruktionsafdelingen.

Hun fik ikke med denne sag at gøre før 2019, hvor hun fik til opgave at forholde sig til kritikken af det statiske system i notatet af 2. juli 2019 fra I. Det var en kritik, der var grundløs, sådan som hun har givet udtryk for i sit notat af 20. august 2020.

Den valgte forhøjelse af tagkonstruktionen ved montering af nye spær oven på de bestående for at give plads til bedre isolering af boligernes tagkonstruktion er en helt traditionel og også en sikker og stabil løsning. Hun er enig med skønsmanden (…), når han i sit svar på spørgsmål UE-B i den oprindelige skønserklæring fra 2018 har anført, at konstruktionen har en stivhed, der er større end en sædvanlig tagkonstruktion uden fast undertag, og at det i den konkrete sag kan udelukkes, at bevægelser i taget har medført skævheder i tagvinduerne eller vindueskarmene.

Hun er derimod uenig med den anden skønsmand (…), når han i svaret på spørgsmål 9 i skønserklæringen af 1. marts 2021 har givet udtryk for, at der efter hans opfattelse skulle være tale om en »slap og eftergivelig konstruktion«, og når han i svaret på spørgsmål TR-A i skønserklæringen af 24. februar 2022 hævder, at der skulle være tale om en »usædvanlig konstruktionsopbygning«. Begge dele er forkert. Hun henviser i den forbindelse til sine statiske beregninger, som skønsmanden ikke har kritiseret, og til sædvanlig praksis og erfaring med forhøjelse af bestående tagkonstruktioner, som TR har fulgt ved projekteringen i den konkrete sag. Der er tale om en gennemprøvet »og helt almindelig måde at gøre tingene på«. Hvis der virkelig havde været vandrette bevægelser af betydning i tagkonstruktionen, ville det have vist sig ved revnedannelser i gavlens murværk, og der har ikke kunnet påvises sådanne revner i gavlen i et eneste tilfælde på nogen af husene i [projekt]. Hun har bl.a. også hæftet sig ved, at skønsmanden i forbindelse med sine betragtninger om træets bevægelser som følge af udsving i fugtindhold har lagt til grund, at træet i tagkonstruktionen kan udtørres helt ned til 5-6 %. Det er efter hendes opfattelse forkert, når der er tale om træ i en udendørs tagkonstruktion – og ikke f.eks. træ i møbler.

Sammenhæftningen og forbindelsen mellem de nye lægter og de underliggende og bærende oprindelige taglægter er efter hendes opfattelse både solid og stabil

TR-V2 har forklaret bl.a., at han er uddannet bygningskonstruktør, og at han er partner og projektchef i TR. Han er afdelingsleder og havde ansvaret for projektet med renovering af boligerne i [projekt], hvor TR virkede som totalrådgiver for bygherre. Projektet startede som en byggeskadesag med deltagelse af Byggeskadefonden og omfattede ikke kun den renovering af tagkonstruktionen, som voldgiftssagen drejer sig om, men også renovering af badeværelserne i alle boligerne.

Ved renoveringen af tagkonstruktionen skete der en forhøjelse af taget på den måde, at der blev lagt nye spær oven på de eksisterende, hvorved der blev plads til bedre isolering. Det var netop formålet at forøge isoleringen for at opnå en bedre varmeøkonomi og reducere de problemer med kulde og træk, som beboerne havde klaget over.

Forhøjelsen af taget medførte selvsagt en forøgelse af bredden af lysningerne til tagvinduerne. Der blev isat nye tagvinduer, og som det fremgår af udbuddet, var det forudsat, at der skulle anvendes L-vinduer eller vinduer med tilsvarende egenskaber. L er et anerkendt produkt med gode egenskaber, og HE valgte da også netop at bruge L vinduer. Det kan i øvrigt konstateres, at BH har fastholdt dette valg, idet L vinduerne ikke efterfølgende er udskiftet, men fortsat anvendes i dag

Ved projekteringen valgte man, at vinduerne skulle have samme bredde som de hidtidige vinduer – også selv om det ville have været mulig at opnå en bedre isolering, hvis man havde anvendt smallere vinduer. Hvis der var valgt smallere vinduer, ville det have begrænset lysindfaldet i boligerne betragteligt.

Man valgte en forsigtig fremgangsmåde med opdeling af renoveringsprojektet i 3 faser – først en prøveblok, og derefter resten af boligerne i 2 faser. Ved at begynde arbejdet med en udvalgt prøveblok sikrede man sig erfaringer, som så kunne bruges ved udførelsen af de efterfølgende boligblokke. På baggrund af disse erfaringer foretog man også de nødvendige tilpasninger af projektet. Resultatet blev da også et godt forløb af entreprisen, der blev gennemført uden uoverensstemmelser om tid, økonomi eller kvalitet. Fagtilsynet fungerede også fint. TR udførte tilsynet i samarbejde med sin underrådgiver, UR. Alle fejl og mangler blev løbende noteret i skemaerne og rettet, efterhånden som byggeriet skred frem. Det blev således også løbende foretaget opfølgning og kontrol for at sikre, at alt var i orden.

Det var ikke muligt at forbinde den nye dampspærre med den eksisterende hele vejen rundt om lysningerne uden at

»pille hele huset fra hinanden«. Den valgte løsning med anvendelse af tape på gipsplader mv. var derfor den bedst mulige efter forholdene. Den er der i øvrigt heller ikke ændret på i forbindelse med gennemførelsen af udbedringsprojektet.

Der var forudsat isolering med glasuld hele vejen rundt om de enkelte lysninger – også i siderne mod spær, hvor der kun var lidt plads. Om fornødent skulle der skrabes træ af spær for at få plads til isolering. Dette var kun nødvendigt

i få tilfælde. Derfor er det under alle omstændigheder en udførelsesfejl og ikke en projekteringsfejl i de tilfælde, hvor der mangler isolering omkring lysningerne.

Efter færdiggørelsen af entreprisen kom der nogle beboerklager om kuldenedfald og træk. Det gav anledning til, at der blev gennemført test med blowerdoor og termografering i nogle prøveboliger. Resultatet blev en rapport fra B, som viste, at der forekom generelle problemer med for stor luftskift gennem utætheder i klimaskærmen. Han henviser herved til sin beskrivelse af disse problemer i sit notat af 13. maj 2016. BH forlangte, at HE skulle påtage sig ansvaret for udbedring af manglerne, men selv om HE ikke var afvisende, skete der ikke rigtig noget, før der blev gennemført syn og skøn. TR fungerede som rådgiver for BH under forhandlingerne med HE og i forbindelse med gennemførelsen af syn og skøn.

Ifølge den oprindelige skønserklæring fra 2018 skyldtes problemerne udelukkende udførelsesfejl, og BH bad TR om at udarbejde et udbedringsprojekt om opretning af tagvinduerne. Oprindeligt blev det antaget, at der var sket fejl i monteringen af vinduerne, og at udskiftning af alle vinduerne var nødvendigt, men denne antagelse ændrede sig senere, efter at der fremkom nye skønserklæringer om mulighed for at rykke vinduerne på plads i indfatningen og om slap tagkonstruktion. Som følge af mistanken om projekteringsfejl valgte BH i 2021 at indstille samarbejdet med TR og at gennemføre udbedringsprojektet med R2 som bygherrerådgiver. Da gennemførelsen af udbedringsprojektet fandt sted i 2022, var TR således ophørt som rådgiver for BH.

E2 blev valgt som entreprenør til udførelse af udbedringsprojektet. Det er rigtigt, at der i den forbindelse er anvendt Kingspan som isoleringsmateriale i siderne af lysningerne i stedet for Isover glasuld som i det oprindelige projekt. Det beror dog ikke på en erkendelse af, at det var en fejl, når der oprindeligt blev projekteret med glasuld. Begge løsninger er ganske udmærkede. Det ændrede valg skyldes udelukkende, at E2 selv foreslog Kingspan i stedet for glasuld, og at bygherre efter anbefaling fra TR så valgte at følge dette forslag.

Inden gennemførelsen af udbedringsprojektet i 2022 blev der først foretaget udbedring af 15 prøveboliger. Det skete i 2019, og på det tidspunkt var TR fortsat rådgiver for BH. Det var også E2, som udførte udbedringsarbejdet i 2019. Det var i forbindelse med arbejdet med prøveboligerne, at TR blev opmærksom på, at der manglede isolering i tagfoden i flere tilfælde (2 ud af 6, der blev undersøgt). På baggrund af arbejdet med prøveboligerne og på baggrund af kvalitetsmaterialet med R2’s kommentarer fra gennemførelsen af udbedringsarbejderne i 2022 er det hans opfattelse, at der var flere udførelsesfejl. Det er i alle tilfælde fejl, som angår isoleringen omkring lysningerne, eller som har med dampspærren at gøre. Han har ikke nogen mening om, hvorvidt det er fejl, som kunne begrunde en omgørelse af isoleringen omkring samtlige tagvinduer i [projekt], og TR har heller ikke haft med denne beslutning at gøre. Som nævnt fandt omgørelsen sted i 2022 – efter at BH havde udskiftet TR med R2 som bygherrerådgiver.

Der blev ikke udført fornyet blowerdoor-test og termografering af prøveboligerne efter E2’s færdiggørelse af udbedringsarbejdet i 2019 med henblik på at teste resultatet og sammenligne med testresultaterne fra 2016 og derved undersøge effekten af udbedringsarbejdet.

Han mener ikke, at TR kan kritiseres for ikke at have opdaget de omtalte udførelsesfejl i forbindelse med sit fagtilsyn. Tilsynet påtaler kun de fejl og mangler, som man opdager, og der er ingen garanti for, at tilsynet opdager samtlige fejl og mangler. I øvrigt var det jo heller ikke alle steder, der var fejl ved isolering og dampspærre.

Skønsmændene …og … afhørt som led i afhjemling af skønserklæringerne.

… har forklaret bl.a., at det oprindelige syn og skøn efter aftale med parterne var begrænset til 33 boliger, og at der ikke blev foretaget destruktive undersøgelser i den forbindelse. Hans konklusioner om dårlig isolering og om forkert montering af vinduer var baseret på det, han kunne se, og på hans egen termografering. Resultaterne af hans termografering svarer til dem, som B var nået frem til i januar 2016. Der var utætheder ogkuldebroer omkring vinduerne i et uacceptabelt omfang, og det var hans opfattelse, at udbedring var påkrævet. Dengang var det hans opfattelse, at der udelukkende var tale om udførelsesfejl i forbindelse med monteringen af vinduerne. Skævhederne kunne også ses i form af ridser i karmen, der fremkom ved åbning og lukning af vinduerne, når den gående del af vinduet gik mod karmen.

Det var først under det efterfølgende syn og skøn i 2021, at han blev opmærksom på muligheden for at rykke vinduerne fra side til side. Vinduerne kunne således rykkes på plads og fikseres i korrekt position, så problemet med skævheder i hvert fald i en vis udstrækning kunne afhjælpes på denne måde. Han har ikke foretaget fornyet termografering for at undersøge, om problemerne med utætheder og kuldebroer mv. var forsvundet, efter at vinduerne var rykket på plads. Hans konklusioner om manglende eller mangelfuld isolering er således baseret på de undersøgelser, han udførte, før han fandt ud af, hvordan vinduerne kunne rykkes på plads. Han erkender, at tilretningen af vinduerne kan have betydning for spørgsmålet om tæthed mv.

Konklusionen om, at det ikke kan anbefales at udskifte vinduerne, beror på en kombination af muligheden for at rykke vinduerne på plads og skønsmanden … vurdering om tagkonstruktionens statiske forhold.

Et enkelt vindue blev pillet ud under skønsforretningen i 2021, men det var med henblik på undersøgelse af vinduets opbygning – der var ikke fokus på isoleringsforhold i den forbindelse. Skønsmændene har således ikke foretaget destruktive undersøgelser med henblik på analyse af isoleringsforholdene ved vindueslysningerne.

Enkelte huller i en dampspærre er uden betydning for isoleringen, men kan medføre risiko for fugtskader.

Kingspan har i princippet en bedre isoleringsevne end sædvanlig Isover glasuld, men der kan til gengæld opstå problemer ved anvendelse af Kingspan, hvis der er unøjagtigheder, som medfører, at hulrummet ikke er fyldt helt op med Kingspan. I givet fald kan det være nødvendigt at stoppe hullet op med glasuld eller ved fugepåsmøring. Det er i overensstemmelse med fagligt god skik, uanset om der er anvendt glasuld eller Kingspan til isolering – begge materialer er således i orden.

Skønserklæringerne kan ikke fortolkes på den måde, at tagvinduerne er blevet anset for at være for brede. Det er klart, at isoleringen af taget ville have været bedre, hvis vinduerne var smallere, men prisen ville jo have været et mindre lysindfald i boligerne. Der er tale om et valg.

Som anført i svaret på spørgsmål UE-N vil der være et kuldenedfald, når udendørsluften – og dermed også vinduet – er kold. Og denne luftbevægelse kan opleves som træk i boligarealer med ovenlys. Dette gælder også, når der ikke er utætheder i vinduet.

Det må erkendes, at hans svar på spørgsmål UE-B i skønserklæringen fra 2018 ikke stemmer med svaret på spørgsmål 9 i skønserklæringen fra 2021. Forskellen skyldes, at …s har svaret på spørgsmål 9 vedr. tagkonstruktionens statiske egenskaber.

… har forklaret bl.a., at han vedstår de synspunkter om tagkonstruktionens statiske egenskaber, der fremgår af skønserklæringerne fra 2021 og senere. Han fastholder således, at der er tale om en usædvanlig og relativt slap konstruktion. Når han har betegnet tagkonstruktionen som »slap«, skal det forstås på den måde, at spærkonstruktionen kan bevæge sig med risiko for skævheder i tagvinduerne til følge – i modsætning til f.eks. stivheden i en betonkonstruktion.

Hans vurdering af tagkonstruktionens slaphed er ikke baseret på fejl i TR’s statiske beregninger eller på konkrete opmålinger eller andre observationer af de faktiske forhold (der er ikke konstateret fejl i gipsvægge eller lofter, og der er heller ikke foretaget målinger af mulige variationer i træspærenes fugtindhold). Hans betragtninger er udtryk for et forsøg på at finde en mulig forklaring på, hvordan tagkonstruktionens opbygning kan være årsag til skævheder i ovenlysvinduerne. I den forbindelse er han skeptisk over for løsningen med de indbyggede krydsfinerskivers manglende tilslutning til spærene og den udførte sømning med skråsøm.

Det er ikke usædvanligt at forhøje en tagkonstruktion, f.eks. med henblik på forøgelse af isoleringen i taget, men anvendelse af krydsfinér og søm er ikke traditionelt. Fastgørelse med skruer og spærtømmer er en sædvanlig og bedre løsning.

Procedure

BH (BH) har anført, at kravet mod UE om betaling af i alt 8.083.965 kr. er sammensat af følgende poster:

Til støtte for kravet om forholdsmæssigt afslag eller erstatning på 2 mio. kr. har BH gjort gældende, at det efter skønserklæringerne og de gennemførte undersøgelser med blowerdoor og termografering må lægges til grund, at BH i dag må leve med en løsning, som ikke fuldt ud lever op til den forbedring af isolering og varmeøkonomi mv., der var formålet med gennemførelsen af tagrenoveringsprojektet. Ifølge skønsmændene er det imidlertid ikke muligt at afhjælpe problemet med utætheder og kuldebroer og opnå et fuldt ud tilfredsstillende resultat ved at udskifte vinduerne. Problemet beror på en kombination af projekteringsfejl og udførelsesfejl, og det er derfor både TR som projektansvarlig og UE som udførende entreprenør, der er ansvarlig for, at resultatet ikke har den forudsatte værdi. En nøjagtig opgørelse af ansvarsfordelingen og værditabet er ikke mulig, og beløbet på 2 mio. kr. beror derfor på et skøn. Kravet kan gøres gældende mod såvel TR som UE. Det er ubestridt, at BH kan gøre krav gældende direkte mod UE efter HE’s konkurs, jf.  AB 92 § 5, stk. 5.

BH har allerede modtaget garantiudbetaling på 4.696.107 kr., og dette beløb er derfor også fratrukket i opgørelsen af BH’s samlede krav mod UE. Entreprenørgarantien var stillet af HE, og udbetalingen er sket i henhold til sagkyndig beslutning i 2020 på baggrund af skønserklæringen fra 2018 om fejl og mangler ved udførelsen af entreprisen.

Som hovedentreprenør var HE herefter berettiget til at søge regres mod UE, i det omfang garantibeløbet dækkede fejl og mangler, som UE var ansvarlig for. HE’s konkursbo har imidlertid solgt 1/3 af regreskravet til BH, der herefter har overtaget retten til at gøre regreskravet gældende mod UE. Det er baggrunden for, at BH nu er berettiget til at gøre dette regreskrav på 1.565.369 kr. gældende mod UE.

Den sidste del af BH’s samlede krav udgør 4.518.596 kr. Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af denne del af det samlede krav, som angår de udgifter, der er afholdt af BH til udbedring af fejl og mangler ved isoleringen omkring tagvinduerne. Beløbet udgør de samlede udbedringsudgifter efter fradrag af den del, der erdækket af garantiudbetalingen, samt fradrag af de udgifter til ekstraarbejder og forbedringer mv., som UE ikke kan holdes ansvarlig for, herunder udbedringsudgifterne vedr. prøveblokken, hvor arbejdet ikke er udført af UE.

Efter færdiggørelsen af prøveblokken lå udførelsesmetoden fast, men det betyder ikke, at UE kan unddrage sig ansvaret for håndværksmæssig forkert udførelse med henvisning hertil. Med skønserklæringerne er det dokumenteret, at problemerne med kulde og træk til dels skyldes udførelsesfejl ved vinduesmontagen, herunder bl.a. forkert eller utilstrækkelig isolering omkring karmene. Dette blev bekræftet ved gennemførelsen af udbedringsprojektet vedr. de 15 prøveboliger i 2019. Endvidere fremgår det af det udførlige kvalitetssikringsmateriale fra E2 med R2’s kommentarer om de enkelte fejl – særligt med hensyn til isoleringen og dampspærren omkring lysningerne. Yderligere kan der henvises til resultaterne af undersøgelserne med blowerdoor-test samt termografering i 2016, og til vidneforklaringerne, der er afgivet af R2-V1, E2-V1, E2-V2 og E2- V3, der alle deltog i arbejdet med udførelse af udbedringsprojektet i 2022.

Anvendelsen af Kingspan i stedet for almindelig Isover glasuld på siderne mellem spærene og lysindfatningerne kan ikke anses for en forbedring, og det har heller ikke medført en forøgelse af omkostningerne. Skønsmændene har da også bekræftet, at det er uden betydning, om der anvendes det ene eller det andet produkt. Der er således ikke tale om, at man har gennemført udbedringsprojektet for at opnå en bedre isolering end den oprindeligt aftalte. Formålet var at afhjælpe det problem, at UE simpelthen ikke havde udført sit isoleringsarbejde ordentligt, idet det kunne konstateres, at der i vid udstrækning manglede isolering omkring lysindfatningerne, sådan som det fremgår af den fremlagte dokumentation. Endvidere var der fejl i UE’s montage af dampspærre omkring tagvinduerne.

Det er overraskende, at man først i 2021 fandt ud af, at det var muligt i nogen grad at afhjælpe problemerne med vinduer, der sad skævt, og de heraf følgende problemer med utætheder og kulde, ved blot at rykke dem sidelæns i korrekt position. Som udførende entreprenør, der selv deltog i den oprindelige skønsforretning i 2018, er det UE’s ansvar, at alle vinduer var korrekt monteret ved afleveringen, herunder at de var rykket i korrekt position. Derfor er det også UE, som er ansvarlig for, at man først i 2021 fandt ud af teknikken med at rokere dem på plads. Det kan ikke føre til et andet resultat, at end ikke den tømrer, som L selv havde udsendt for at undersøge vinduerne i 2016, kendte den rette teknik. Det er således en del af entreprenørens opgaver at vejlede bygherren om den korrekte brug mv.

Nødvendigheden og relevansen af det udbedringsprojekt, der blev gennemført i 2022, er bekræftet af skønsmændenes konklusioner. Vidnet BH-V1 har da også forklaret, at der ikke har været beboerklager om kulde og træk siden E2’s færdiggørelse af udbedringsarbejderne. BH’s beslutning om gennemførelse af udbedringsprojektet er truffet efter anbefaling fra TR på baggrund af skønserklæringerne og erfaringerne med udbedringen af prøveboligerne i 2019, og det er da også TR, som har stået for projekteringen af udbedringsprojektet.

Der er ikke grundlag for UE’s indsigelser om forældelse og passivitet. Det var først i 2016, at BH blev opmærksom på, at der var et problem med kulde og træk på grund af forkert udførelse af vinduesmontagen eller isoleringsarbejderne, og man reklamerede straks over for den ansvarlige hovedentreprenør, HE, som herefter sørgede for at inddrage UE som den udførende underentreprenør. Bl.a. som følge af UE’s vægring imod anerkendelse af fejl blev der rekvireret syn og skøn i juni 2017, og UE blev fra starten inddraget i skønssagen.

Voldgiftssagen blev anlagt mod UE den 3. juli 2019, inden der var gået et år efter modtagelsen af skønserklæringen den 16. oktober 2018. BH har således sørget for at afbryde forældelsen inden udløbet af forældelsesfristen, og der er reklameret rettidigt over manglerne. Det er ikke en betingelse for rettidig reklamation, at den indeholder en nøjagtig og specificeret angivelse af de mangler, der er tale om. Det er tilstrækkeligt, når bygherren klager over, at der er problemer med kvaliteten af det udførte arbejde, som viser sig i form af træk og kulde fra området omkring vinduerne – en nærmere angivelse af de præcise årsager til disse kvalitetsproblemer er således ikke nødvendig.

Kravet mod TR er på 6.377.766 kr. og er sammensat af følgende poster:

1. Udbedringsudgifter og værditab som følge af projekteringsfejl:	5.000.000 kr.
2. Tilbagebetaling af honorar:	1.081.544 kr.
3. Tab/udgifter på grund af manglende anerkendelse af fejl:	296.222 kr.

I virkeligheden overstiger BH’s tab beløbet på 5 mio. kr., men TR’s rådgiveransvar er maksimeret til 5 mio. kr. i henhold til vilkårene i totalrådgiverkontrakten. Derfor er erstatningskravet begrænset til dette beløb.

Grundlaget for erstatningskravet er den projekteringsfejl, som fremgår af skønserklæringerne, hvoraf det fremgår, at renoveringen af tagkonstruktionen er projekteret på en måde, som medfører en slap og eftergivelig tagkonstruktion, som i kombination med valget af de brede L-vinduer gør det umuligt at opnå den forbedring af isoleringen og varmeøkonomien, som var formålet med hele projektet. Ifølge skønserklæringerne indebærer den valgte løsning, at det ikke er muligt at afhjælpe problemerne ved at udskifte vinduerne. En del af problemerne skyldes de fejl i udførelsen, som er omtalt i forbindelse med kravene mod UE, men TR’s projekteringsfejl er en medvirkende årsag til det samlede – utilfredsstillende – resultat. Som nævnt er en nøjagtig opgørelse af værditab og ansvarsfordeling ikke mulig. TR og UE må anses for solidarisk ansvarlige for BH’s tab, som består af såvel værditab som udgifter til den udbedring af fejl i isoleringen omkring vinduerne, der har fundet sted.

Som totalrådgiver var TR også ansvarlig for fagtilsynet og burde derfor have opdaget de udførelsesfejl, som UE er ansvarlig for, herunder også fejlen med vinduer, der sad skævt i rammen. Fagtilsynet har derfor været utilstrækkeligt, og den svigtende kontrol af UE’s udførelse af arbejderne indgår også i grundlaget for TR’s erstatningsansvar for fejl og mangler ved isolering omkring tagvinduerne og montagen af disse.

TR har fortsat virket som rådgiver for BH under den proces, der fandt sted i perioden 2016-2021, hvor der blev arbejdet med udbedring af mangler ved entreprisen. Det var således først i 2021, at TR blev afløst af R2 som bygherrerådgiver for BH. TR deltog derfor også i arbejdet med at rådgive BH om nødvendig udbedring, herunder udarbejdelse af udbedringsprojekt og gennemførelse af udbedring af 15 prøveboliger i 2019. Måtte det vise sig, at udbedringsarbejdet har været for vidtgående i forhold til det nødvendige, er TR derfor også ansvarlig for BH’s tab af den grund. Under alle omstændigheder bør der ske tilbagebetaling af TR’s rådgiverhonorar for perioden fra 2019- 2021 (1.081.544 kr.), fordi der er tale om betaling for overflødige ydelser. I stedet for at erkende egne projekteringsfejl har TR rettet fokus udelukkende på UE’s fejl i udførelsen. Der har også været meromkostninger til rådgiver som følge af, at TR’s svigt har nødvendiggjort udskiftning af TR med R2 som ny rådgiver, og at R2 har været nødt til at sætte sig ind i sagen helt forfra. Ud over tilbagebetaling af rådgiverhonoraret må TR derfor også anses for erstatningsansvarlig for skønsmæssigt halvdelen af de samlede udgifter, som har været afholdt til proces om udbedring af fejl, herunder udgifter til udskiftning af vinduer i prøveboliger, og som kunne have været undgået, hvis TR havde erkendt ansvar for egne projekteringsfejl.

UE A/S (UE) har i første række anført, at der ikke er grundlag for noget krav mod UE, da der ikke er dokumentation for mangler ved det udførte arbejde.

Det er bemærkelsesværdigt, at fagtilsynet ikke har påtalt fejl i måden, som arbejdet med montering af tagvinduer samt isolering og dampspærre blev udført på, selv om det var den samme overalt. Heller ikke ved afleveringen eller 1-årsgennemgangen blev der påtalt fejl af betydning bortset fra enkelte tilfælde med vinduer, som lukkede skævt med skrab på sider til følge – et problem, som efterfølgende blev løst, og som nu ikke mere er en del af sagen.

Årsagen er ikke, at fagtilsynet var dårligt, men derimod at der ikke var nogen fejl at påtale. Arbejdet blev nemlig udført nøjagtig som foreskrevet i projektmaterialet – og i overensstemmelse med den måde, det var udført på i prøveblokken, der i henhold til parternes aftale udgjorde referencen for arbejdets standard. Når arbejdet var udført på samme måde som i prøveblokken, var det derfor pr. definition i overensstemmelse med det aftalte. Og når arbejdet er udført som aftalt, kan det ikke være mangelfuldt udført, jf.  AB 92 § 30. Af samme grund er det da også bemærkelsesværdigt, at BH har valgt at foretage omgørelse ikke alene af det arbejde, som UE har udført, men også af arbejdet, der blev udført af HE i prøveblokken. Bygherre har således valgt at omgøre det arbejde, som ifølge parternes aftale skulle sætte standarden for den måde, arbejdet skulle udføres på overalt.

Der blev i 2013 og 2014 udført blowerdoor-test og termografering af forskellige boliger, dels i prøveblokken, dels i boliger omfattet af etape 1. Disse test blev udført af A, som i alle tilfælde konkluderede, at alt var i orden. Endvidere blev der udført kontrol af K fra L, som i 2014 konkluderede, at udførelsen af arbejdet med monteringen af vinduerne generelt var af høj standard.

Det hele blev altså anset for at være i orden – lige indtil modtagelsen af rapporten fra B i 2016, hvor alt blev vendt på hovedet. Nu var det lige omvendt: Alt var galt, og intet var i orden. Hele arbejdet skulle gøres om. Også arbejdet i prøveboligerne og i de boliger, som A havde undersøgt og godkendt i 2013 og 2014. Det var også konklusionen i den første skønserklæring fra 2018. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at de nye konklusioner om kvaliteten af UE’s arbejde var baseret på forkerte eller ufuldstændige præmisser, og at de da også efterfølgende er forladt. På det tidspunkt, hvor B og skønsmanden … udførte deres undersøgelser, var de ikke opmærksomme på, at skævheder i vinduernes placering kunne afhjælpes ganske let ved blot at rokere vinduerne på plads i korrekt position. I sin forklaring for voldgiftsretten har … erkendt, at denne enkle tilretning af vinduerne, som først blev foretaget i 2021, kunne have betydning for spørgsmålet om tæthed mv., og skønsmanden har ikke foretaget nye undersøgelser af isoleringsforholdene efter tilretningen af vinduerne i 2021. B’s undersøgelser og skønsmandens vurdering er således fra før vinduerne blev rykket ordentligt på plads.

Hvad angår monteringsarbejdet er der ingen forskel på den måde, som UE har monteret vinduerne på, og den måde, som E2 har monteret dem på. Det fremgår således af det udførlige kvalitetssikringsmateriale fra E2 og af vidneforklaringerne, at E2 har pillet samtlige vindueslysninger ned og herefter opsat dem på samme måde igen. Den eneste forskel er, at E2 i forbindelse hermed har opsat ny isolering og rettet fejl på dampspærren i de tilfælde, hvor man fandt anledning hertil. Derfor kan man se bort fra skønsmandens konklusioner om monteringsfejl, og skønsmanden … har da også i erklæringerne fra 2021 erkendt, at udskiftning af vinduerne vil være meningsløs. Faktum er da også, at der ikke er sket udskiftning af et eneste tagvindue i hele [projekt] bortset fra de udskiftninger, som fandt sted i prøveboligerne i 2019. Parterne er enige om, at udskiftningen af vinduerne i prøveboligerne var overflødig, og at BH derfor ikke kan kræve erstatning for denne udskiftning.

Den eneste reelle mangel ved UE’s udførelse, som BH herefter har kunnet gøre gældende, er den påståede mangel ved isoleringen omkring vindueslysningerne. Yderligere har UE så også – så sent som i 2023 – gjort gældende, at der skulle være tale om mangler ved arbejdet med dampspærren omkring vindueslysningerne. Ingen af disse mangler er dokumenteret ved skønserklæringerne, for det er kun muligt at undersøge, om arbejdet med isolering omkring tagvinduerne samt arbejdet med dampspærre er korrekt udført, hvis der foretages destruktive indgreb. Man er således nødt til at pille lysningen ned for at undersøge isoleringen og dampspærren bagved. Sådanne destruktive indgreb har skønsmanden imidlertid ikke udført. Hans konklusioner om utilstrækkelig isolering bygger som nævnt alene på hans besigtigelse og termografering til brug for erklæringen i 2018 – forud for den såkaldte »rykkeprøve«, der er omtalt i svaret på spørgsmål 8 i skønserklæringen fra 2021 om erkendelsen af muligheden for at rykke vinduerne på plads i karmen. Det er ikke godt nok som dokumentation.

Som dokumentation for påståede fejl i arbejdet med isolering og dampspærre har BH herefter alene kunnet henvise til kvalitetssikringsmaterialet fra E2 med R2’s kommentarer. Det er heller ikke godt nok som dokumentation. Det må formodes, at isolering mellem spær og lysning kan være faldet ned i det øjeblik, hvor E2’s folk har afmonteret lysningen, og det er derfor ikke dokumentation for manglende eller mangelfuld isolering dette sted, at der i enkelte tilfælde kan fremlægges et foto, der viser en situation efter afmontering af lysning, hvor der mangler isolering.

Tilsvarende gælder om de tilfælde, hvor man på billederne kan se, at tapningen af dampspærren er gået op, eller de få tilfælde, hvor der er hul i dampspærren. Det kan være skader, som er opstået i forbindelse med E2’s afmontering

af lysningerne. Selv hvis det måtte blive lagt til grund, at der er enkelte fejl i isoleringen eller dampspærren hist og her, kan dette ikke begrunde en total omgørelse af isoleringsarbejdet omkring samtlige tagvinduers lysninger.

Som det fremgår af korrespondancen mellem parternes advokater, anmodede UE om at måtte være til stede og overvære E2’s nedtagning af lysningerne med henblik på kontrol, men det blev afslået. BH nægtede således UE adgang til at være til stede og har således afskåret UE fra enhver mulighed for kontrol. Det må komme BH til skade ved bevisbedømmelsen af spørgsmålet om mangler, at man på den måde direkte har afskåret UE fra at være til stede og se, om der var fejl og mangler ved det arbejde, som skjulte sig bag lysningerne, da de blev nedtaget. Hvis UE havde fået lov at være til stede, kunne man også have bidraget med relevante oplysninger eller vejledning for at undgå unødvendige udbedringsudgifter, f.eks. med vejledning om muligheden for at rykke skævt siddende vinduer på plads i korrekt position. Det var UE’s folk, som i 2021 viste skønsmændene den relevante teknik i den forbindelse.

Valget af vinduer og isoleringsmateriale var i overensstemmelse med det aftalte. Ved E2’s omgørelse har man valgt et andet isoleringsmateriale langs siderne (Kingspan i stedet for Isover glasuld). En eventuel forbedring af isoleringen som følge af ændret valg af materiale kan naturligvis ikke begrunde en påstand om, at der var mangler ved den oprindelige isolering. Det er i øvrigt udokumenteret, at den totale omgørelse af isoleringen omkring samtlige vinduer overhovedet har haft en effekt af betydning. Også ved den test med blowerdoor og termografering, som har fundet sted i 2024, er der kuldebroer og naturligt kuldenedfald omkring vinduesområderne

– præcis som før. Beboerne kan opleve det naturlige kuldenedfald fra vinduesområderne som træk, men det betyder ikke, at isoleringen er mangelfuld. Udbedringsprojektet, som blev udført i 2022, har derfor været til ingen nytte.

Som subsidiært anbringende har UE gjort gældende, at BH har fortabt retten til erstatning som følge af forældelse og passivitet. Hvis UE’s udførelsesmåde generelt var forkert, burde TR have opdaget det som led i sit fagtilsyn, og så burde man have reklameret med det samme – allerede under udførelsen i 2013-2015. Det skete ikke.

Udførelsesmåden med hensyn til isolering og dampspærre var den samme overalt, og der blev ikke klaget over fejl i forbindelse hermed, hverken under udførslen, ved afleveringen eller ved 1-årsgennemgangen. Og det var først i 2023, at BH første gang klagede over mangler ved arbejdet med dampspærren – næsten 10 år efter færdiggørelsen af arbejdet.

BH’s krav om erstatning eller afslag på 2 mio. kr. vedrørende ovenlysvinduerne er uforståeligt. Vinduerne fejler intet, og de sidder og virker, som de skal – og som projekteret. Der er intet tab, som BH kan kræve erstatning for – i hvert fald ikke fra UE. Regreskravet, som BH har overtaget fra HE’s konkursbo, forudsætter, at der er et grundlag for at søge regres mod UE, og det er der ikke.

TR A/S (TR) har anført, at der hverken er ført bevis for projekteringsfejl eller tilsynsfejl fra TR’s side, og at der derfor heller ikke er grundlag for noget erstatningskrav mod TR.

TR er uenig med skønsmanden …, der mener, at opbygningen af tagkonstruktionen er projekteret på en måde, som medfører en »slap og eftergivelig konstruktion«. I svaret på spørgsmål 9 har skønsmanden både udtalt, at »konstruktionsopbygningen er traditionel«, og at »tagopbygningen er utraditionel«, hvilket selvsagt er selvmodsigende. Det er svært at forstå, hvad han egentlig mener, og hvad der er baggrunden for hans synspunkter om utraditionel tagopbygning og slap konstruktion. Kendsgerningen er nemlig, at der er tale om en helt traditionel og gennemprøvet metode til forhøjelse af tagspær med henblik på forbedring af tagisolering. De nye spær er fastskruet til de eksisterende spær, der er forbundet med krydsfinérplader på hver side af spærene. Der er lodrette, robuste krydsfinérskiver ved alle samlinger, som forbinder dels de øvre og nedre spær, dels nabospærene, hvorved spærene fastholdes i en lodret og holdbar position. Løsningen er anerkendt i branchen, hvilket fremgår af det erfaringsmateriale, som TR har fremlagt i sagen. Man har valgt den mest anerkendte, holdbare og robuste undertagsløsning med fast undertag på hele tagfladen. Der henvises i den forbindelse bl.a. til materialet fra Byg- Erfa, der er fremlagt som bilag i sagen.

Under afhjemlingen af skønserklæringen fik … lejlighed til at forklare sine synspunkter om »slap tagkonstruktion« mv., men det blev de ikke mere forståelige af. Det står ikke engang helt klart, hvad der efter hans opfattelse er gjort forkert eller skulle være gjort anderledes. Han måtte jo også erkende, at hans kritik af TR’s projekt ikke beror på fejl i de statiske beregninger, som TR har foretaget, og som TR-V1 har forsvaret i sit notat af

20. august 2019 og under vidneafhøringen. Der er heller ikke tale om, at han ved konkrete prøver eller undersøgelser har kunnet påvise de påståede slapheder eller en effekt af disse. Der er alene tale om overordnede teoretiske betragtninger om mulige årsager til skævheder i tagvinduerne. Helt konkret er der kun påvist afvigelser i karmretheden på over 4 mm 8 steder, og kun 2 steder med afvigelser på henholdsvis 13,4 og 11,8 mm. Det kan i hvert fald ikke danne grundlag for en generel antagelse om fejl i den forhøjelse af tagkonstruktionen, som TR har projekteret. Som anført af TR-V1 ville det have vist sig i form af revnedannelser i den murede gavl, hvis der havde været vandrette bevægelser af betydning for tagvinduerne i tagkonstruktionen, men sådanne revner forekommer ikke i et eneste tilfælde, selv om det nu er ca. 10 år siden, at tagrenoveringsprojektet blev udført.

BH har bl.a. begrundet sine krav mod TR med valget af vinduestype og med henvisning til vinduernes bredde. Der er imidlertid ikke noget galt med hverken vinduestypen eller bredden af vinduerne. Vinduesbredden er den samme som på de oprindelige vinduer, og det er vel rigtig nok, at man ville kunne opnå en mere effektiv isolering, hvis vinduerne havde været smallere, men så ville prisen jo have været ringere lysindfald i boligerne, og det ville ikke have været tilfredsstillende. Valget er således udtryk for et kompromis mellem hensyn til ønsket om lys i boligerne og ønsket om effektiv isolering, og hverken skønserklæringerne eller andet giver grundlag for kritik af det valg, som er foretaget i projektet. Skønsmændene har da heller ikke kritiseret valget af L-vinduer, som er et gennemprøvet og anerkendt produkt i branchen. I øvrigt fremgår det af udbudsmaterialet, at entreprenøren ville have kunnet vælge et andet produkt med tilsvarende egenskaber, hvis der var ønske herom.

Hvad angår isolering og dampspærre er der heller ikke påvist fejl i projekteringen. Det fremgår således af projektmaterialet, at der skal isoleres hele vejen rundt om vindueslysningerne, så hvis der mangler isolering, er det derfor en udførelsesfejl og ikke en projekteringsfejl. Ifølge det oprindelige projekt skulle der isoleres med almindelig glasuld, hvilket er en udmærket og helt sædvanlig løsning – også efter skønsmændenes opfattelse. Efter forslag fra E2 har man nu valgt at isolere med Kingspan på siderne i stedet for glasuld. Denne løsning er også i orden, men næppe hverken bedre eller dårligere end glasuld. Løsningen med Kingspan er således ikke udtryk for erkendelse af fejl i det oprindelige projekt. Der er heller intet i vejen med den projekterede dampspærreløsning, som man i øvrigt har fastholdt i forbindelse med gennemførelsen af udbedringsprojektet. Det er klart, at eventuelle huller i dampspærren eller fejl i samlingerne med tape angår udførelsen og ikke projekteringen.

BH har heller ikke ført bevis for ansvarspådragende tilsynsfejl. Efter bevisførelsen for voldgiftsretten må det lægges til grund, at BH ikke har ført tilstrækkeligt bevis for udførelsesfejl, som kan begrunde et erstatningsansvar for UE. Og det er klart, at når der ikke er ført bevis for udførelsesfejl af betydning, er der heller ikke grundlag for at kritisere TR’s fagtilsyn. Det er naturligvis ikke tilstrækkeligt bevis for tilsynsfejl, hvis der i enkelte tilfælde kan påvises udførelsesfejl, som fagtilsynet ikke har opdaget.

Beslutningen om at gennemføre udbedring ved total omgørelse af arbejdet med isolering omkring samtlige tagvinduer er truffet af BH – ikke af TR. TR har blot udarbejdet udbedringsprojektet i henhold til BH’s ordre herom. I øvrigt blev gennemførelsen af udbedringsprojektet, hvor E2 foretog omgørelse af arbejdet med samtlige tagvinduer, først sat i værk i 2022, hvor R2 havde afløst TR som bygherrerådgiver. Der kan derfor heller ikke kræves erstatning af TR med den begrundelse, at udbedringsprojektet har været overflødigt

TR er ikke enig med UE i det subsidiære anbringende om forældelse og passivitet. Derimod er TR enig med UE i indsigelsen om, at erstatningskravet om 2 mio. kr. forekommer uforståeligt og grundløst. Også kravet om tilbagebetaling af det rådgiverhonorar, som TR har modtaget for sit arbejde for BH i perioden 2019-2021, er grundløst, idet der ikke er grundlag for kritik af kvaliteten af eller prisen for dette arbejde, som TR faktisk har udført for BH i denne periode. Også kravet på 296.222 kr. savner reel begrundelse. Under alle omstændigheder er disse

krav uforenelige med ansvarsbegrænsningen i henhold til rådgiveraftalen mellem BH og TR, hvoraf det fremgår, at rådgiveransvaret er maksimeret til 5 mio. kr. Den beløbsmæssige opgørelse af erstatningskravet på 5 mio. kr. bestrides i øvrigt også som udokumenteret.

Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

• Spørgsmålet om mangler ved udførelsen 

For spørgsmålet om mangelfuld udførelse af entreprisen er det afgørende, om arbejdet er udført som aftalt – det vil sige som beskrevet i udbudsmaterialet og i overensstemmelse med de supplerende aftaler og anvisninger fra bygherrerådgiver, jf.  AB 92 § 30.

Da der i det foreliggende tilfælde er truffet aftale om at følge den standard, der er sat ved gennemførelsen af renoveringen af boligerne i prøveblokken (blok 7), får det derfor særlig betydning for spørgsmålet om udførelsesfejl, om det er godtgjort, at der er afvigelser mellem det arbejde, som er udført af UE, og det tilsvarende arbejde med boligerne i prøveblokken.

Voldgiftsretten bemærker, at der hverken ved syn og skøn eller på anden måde er ført bevis for afvigelser mellem det arbejde, som UE har udført – herunder navnlig med hensyn til udførelsesmåde og kvalitet – og det tilsvarende arbejde i prøveblokken.

Voldgiftsretten finder, at der foreligger en række væsentlige bevismomenter, som tyder på, at udførelsesmåden og kvaliteten af UE’s arbejde svarer til det tilsvarende arbejde med boligerne i prøveblokken. UE har fremlagt dokumentation i form af kvalitetssikringsmateriale, herunder fotodokumentation, som løbende er forelagt for fagtilsynet, der blev udøvet af TR og UR. Fagtilsynet har således under byggeprocessen løbende ført kontrol med UE’s udførelse, uden at det har givet anledning til bemærkninger af betydning for sagen. Det skaber i sig selv en formodning for, at arbejdet generelt har været i orden. Hertil kommer, at den af L udsendte konsulent, K, efter besigtigelse den 31. juli 2014 fastslog, at indbygningen af ovenlys efter hans opfattelse generelt var af høj standard og i overensstemmelse med forskrifterne fra L. Yderligere lægger voldgiftsretten vægt på resultaterne af de tæthedsvurderinger, der blev foretaget af A i 2013 og 2014. Ifølge disse resultater var konklusionen den samme efter test med blowerdoor og termografering af boliger i henholdsvis prøveblokken og boliger, der var omfattet af UE’s arbejde med etape 1. A fandt arbejdet fuldt tilfredsstillende udført i alle tilfælde.

Voldgiftsretten bemærker, at baggrunden for BH’s antagelse om fejl i kvaliteten af UE’s arbejde oprindeligt var de prøver med blowerdoor og termografering, som blev foretaget af B i 2016, samt skønserklæringen, der blev afgivet af skønsmanden … den 16. oktober 2018. Undersøgelser udført af en håndværker, som L havde udsendt i 2016, støttede også formodningen om fejl i monteringen af tagvinduerne. Voldgiftsretten lægger til grund, at der på det tidspunkt, hvor B samt håndværkeren fra L og … gennemførte deres undersøgelser, forekom kvalitetsproblemer som følge af utætheder omkring flere af tagvinduerne, fordi disse sad skævt i rammen. Det var en skævhed, som efterfølgende viste sig at kunne afhjælpes ret nemt ved simpelthen at rykke vinduerne på plads i korrekt position ved anvendelse af en bestemt teknik.

Som udførende entreprenør var UE ansvarlig for, at alle vinduer var rykket på plads på afleveringstidspunktet, og at bygherre i øvrigt blev vejledt om den relevante teknik. Voldgiftsretten finder derfor, at det var en fejl fra UE’s side, at L vinduerne ikke alle var rykket korrekt på plads, og at en del vinduer derfor sad skævt med utætheder og ridser i karm til følge på afleveringstidspunktet. Det var en fejl, som UE også kunne og burde have afhjulpet med det samme efter påtale om skævheder – og i hvert fald før gennemførelse af syn og skøn i 2018.

Den omstændighed, at ingen var opmærksom på, at problemet med visse skævt siddende vinduer let kunne afhjælpes ved at rykke vinduerne på plads, betød, at grundlaget for konklusionerne i B’s undersøgelser ikke var korrekt. Det samme gælder om konklusionerne fra håndværkeren, som L havde udsendt i 2016, og konklusionerne i

skønserklæringen fra 2018. Ved overvejelserne om behov for omgørelse af arbejdet med montering af og isolering omkring tagvinduerne burde der således være set bort fra de utætheder og kuldebroer, der var en følge af skævt siddende vinduer, som let kunne rykkes på plads.

Voldgiftsretten bemærker endvidere, at en nærmere gennemgang af konklusionerne fra B samt det underliggende dokumentationsmateriale med fotos mv., som danner grundlag for disse konklusioner, viser, at det langt fra kun var området omkring L-vinduerne, som gav anledning til problemer med kuldebroer og utætheder mv. Kulde og utætheder kom også fra ydervægge, facadevinduer og døre i stueplan og flere andre steder, således som det også fremgår af notatet af 13. maj 2016 fra TR’s projektchef TR-V2. I dette notat fastslog projektchefen bl.a., at der var problemer med bl.a. utætte døre og vinduer, som var sparet ud af projektet, og som derfor ikke var udskiftet.

Endvidere fastslog han, at en række forhold i de eksisterende konstruktioner, som ikke var omfattet af renoveringen, var problematiske, og at løsningen ville være kompleks og kræve væsentlige indgreb indefra i boligerne. Der er derfor ikke grundlag for at konkludere, at problemer med kulde og træk som følge af utætheder i boligerne udgør et bevis for fejl i det arbejde med tagrenoveringen, som var udført af UE.

Skønsmandens konklusioner om mangelfuld udførelse af isoleringsarbejdet er baseret på hans observationer og termografering til brug for skønserklæringen fra 2018, der som nævnt er afgivet, før parterne blev opmærksom på muligheden for, at vinduerne kunne rykkes på plads og fastlåses i korrekt position ved anvendelse af en særlig teknik. Under afhjemlingen af skønserklæringerne for voldgiftsretten har han erkendt, at tilretningen af vinduerne kunne have betydning for spørgsmålet om tæthed mv. Skønsmændene har ikke foretaget destruktive undersøgelser ved nedtagning af vindueslysningerne med henblik på vurdering af kvaliteten af UE’s arbejde med isoleringen bag vindueslysningerne. Voldgiftsretten finder, at skønserklæringen af disse grunde er uden bevisværdi vedrørende kvaliteten af dette isoleringsarbejde.

Som dokumentation for dårlig kvalitet af UE’s arbejde med isolering og dampspærre har BH herefter alene kunnet henvise til den fotodokumentation, der er udarbejdet som en integreret del af kvalitetssikringsmaterialet fra E2, med de kommentarer herom, der fremgår af påtegningerne fra R2. Voldgiftsretten finder, at dette materiale ikke udgør tilstrækkelig dokumentation. Voldgiftsretten lægger i den forbindelse vægt på, at E2 og R2 var engageret af BH på et tidspunkt, hvor BH var i konflikt om kvaliteten af arbejdet med UE, og at E2’s og R2’s observationer derfor ikke kan træde i stedet for syn og skøn, selv om man har fremlagt fotodokumentation for at understøtte disse observationer. I den forbindelse har det særlig betydning, at der ikke kan bortses fra muligheden for, at forekomst af manglende eller mangelfuld isolering omkring vindueslysningerne eller utætheder i samlingerne af dampspærre med tape mv. let kan være et resultat af hårdhændet nedtagning af vindueslysningerne i forbindelse med E2’s arbejde med rutinemæssig omgørelse af isoleringen omkring samtlige vindueslysninger, herunder også isoleringen omkring tagvinduerne i prøveblokken, der efter parternes aftale ellers skulle sætte standarden for, hvordan arbejdet skulle udføres. Endvidere kommer det ved bevisbedømmelsen BH til skade, at man afslog UE’s anmodning om at måtte overvære nedtagningen af de pågældende vindueslysninger – eller blot en del af E2’s arbejde i forbindelse hermed – og at BH derved har afskåret UE fra enhver mulighed for kontrol under betryggende former.

Vidneforklaringerne fra medarbejdere hos E2 og R2 kan ikke føre til et andet resultat. Ved bedømmelsen af bevisførelsen om udførelsesfejl lægger voldgiftsretten endvidere vægt på resultatet af den test med blowerdoor og termografering af 6 boliger i [projekt], som blev udført af C den 28. februar 2024 – efter færdiggørelsen af E2’s arbejde med isoleringen omkring samtlige tagvinduer i [projekt]. Selv om testen ikke omfattede de samme boliger, som blev testet af B i 2016, er det efter voldgiftsrettens opfattelse alligevel muligt at foretage en sammenligning af testresultaterne, fordi der er stor lighed mellem resultaterne for alle boligerne – både dem, der blev testet i 2016, og dem, der blev testet i 2024. Der er endvidere stor lighed mellem det generelle billede, som fremgår af testen i 2016 og testen i 2024. Det kan således konstateres, at der ikke er nævneværdige forskelle mellem de udsatte steder for kuldebroer og utætheder i 2016 og 2024, og de største problemer af denne karakter synes at være knyttet til de dele af boligerne, som ikke var omfattet af renoveringsprojektet, herunder terrassedøre i stueetagen mv. Efter voldgiftsrettens opfattelse giver en sammenligning af testresultaterne fra 2016 og fra 2024 ikke grundlag for den konklusion, at udbedringsprojektet med omgørelse af isoleringen omkring samtlige tagvinduer i [projekt] har ført til nogen væsentlig forbedring.

Ved bevisbedømmelsen har voldgiftsretten ikke lagt særlig vægt på driftsleder BH-V1’s vidneforklaring om, at der ikke har været beboerklager om kulde og træk siden E2’s færdiggørelse af sin entreprise i 2022 med omgørelse af isoleringen omkring samtlige vindueslysninger i [projekt]. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at dette vidne ikke mente at have kendskab til den test med blowerdoor og termografering, som blev gennemført i februar 2024, og at testresultaterne som nævnt viser, at problemerne med kuldebroer og utætheder mv. i det væsentlige var de samme i 2024 som i 2016. Endvidere kan det i den forbindelse bemærkes, at der stadig ikke er gennemført en løsning af de problemer med kuldebroer og utætheder, som har relation til bygningsdelene, som ikke var omfattet af renoveringsprojektet.

På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at det efter bevisførelsen må konkluderes, at der bortset fra problemet med visse skævt siddende vinduer, som kunne rykkes på plads ved anvendelse af en bestemt teknik, ikke er ført bevis for mangler ved det arbejde, som UE har udført. BH har således ikke godtgjort, at der i øvrigt var afvigelser mellem det arbejde, som UE har udført – herunder med hensyn til kvalitet og udførelsesmåde – og arbejdsbeskrivelsen i projektmaterialet samt kvalitet og udførelse af det tilsvarende arbejde med tagvinduerne i boligerne i prøveblokken.

Problemet med de skævt siddende vinduer er løst på den måde, at de pågældende vinduer nu er rykket på plads i korrekt position, og der har ikke været behov for yderligere afhjælpningsforanstaltninger. Da arbejdet således med den nævnte undtagelse er udført som aftalt, jf.  AB 92 § 30, har der efter voldgiftsrettens opfattelse ikke været anledning til den omgørelse af hele arbejdet med isolering mv. omkring alle tagvinduerne, som BH har fået udført i 2019 (de 15 prøveboliger) og i 2022 (alle øvrige boliger).

Efter dette bevisresultat finder voldgiftsretten ikke anledning til at tage stilling til den beløbsmæssige opgørelse af BH’s krav eller til UE’s indsigelser om forældelse og passivitet.

• Spørgsmålet om mangler ved projekteringen og/eller fagtilsynet 

Hverken skønserklæringerne eller den øvrige bevisførelse støtter BH’s indsigelse om, at der skulle være grundlag for kritik af TR’s projektering med hensyn til valget af vinduestype eller bredden af de pågældende vinduer. Selv om det ville have været muligt at opnå en mere effektiv isolering af tagkonstruktionen, hvis der var projekteret med smallere tagvinduer, er det efter voldgiftsrettens opfattelse ikke en fejl, at TR har valgt vinduer med samme bredde som de oprindelige. Smallere tagvinduer ville have medført en tilsvarende forringelse af lysindfaldet i boligerne, navnlig efter forhøjelsen af tagkonstruktionen og den heraf følgende forøgelse af vindueslysningernes bredde.

Valget af vinduestype og bredden af disse vinduer forekommer derfor at være et fornuftigt kompromis, som ikke kan give anledning til berettiget kritik.

Skønsmanden … har givet udtryk for, at opbygningen af tagkonstruktionen giver en relativt slap og eftergivelig konstruktion, at tagopbygningen er utraditionel, og at bevægelser i konstruktionen kan påvirke vinduesrammerne og medføre risiko for skævheder som følge af vandrette bevægelser i tagkonstruktionen. Efter skønserklæringernes indhold og …s forklaring under hovedforhandlingen lægger voldgiftsretten til grund, at skønsmanden herved ikke alene sigter til den af TR projekterede forhøjelse af tagkonstruktionen, men til helheden, herunder også den del af konstruktionen, som bestod før forhøjelsen af taget (murede huse med relativt stor tagflade med teglsten og flere oplukkelige L-tagvinduer).

Ved bedømmelsen af spørgsmålet om projekteringsfejl er det nødvendigt at afgrænse bedømmelsen til den del af konstruktionen, som TR har projekteret – det vil sige renoveringsprojektet, der blev gennemført i 2013-2015 med

henblik på forbedring af isoleringen i tagkonstruktionen, herunder forhøjelse af taget ved nye taglægter oven på de eksisterende, opmuring af forhøjelse i gavl samt udskiftning af tagvinduerne.

Der er ikke påvist fejl i de statiske beregninger, som TR har udarbejdet, og efter …s erklæringer er der da heller ikke problemer med tagkonstruktionens bæreevne eller holdbarhed. Voldgiftsretten finder, at der er tale om en sædvanlig tagkonstruktion for huse af den omhandlede type, og at valget af metode til forhøjelse af konstruktionen med henblik på forbedring af isoleringen i taget ligeledes er gennemprøvet og anerkendt i branchen. Det gælder også for tagkonstruktioner med tagvinduer i antal og af type som dem, der er valgt i det foreliggende projekt. Der er monteret 851 tagvinduer i hele bebyggelsen, og kun i ganske få tilfælde er der påvist afvigelser i karmretheden, som ikke er ubetydelige. 8 steder er der tale om afvigelser på over 4 mm, og i to tilfælde er afvigelsen på henholdsvis 13,4 mm og 11,8 mm, jf. svaret på spørgsmål TR-L i skønserklæringen af 4. juli 2022.

Voldgiftsretten finder, at eventuelle problemer med utætheder mv. omkring tagvinduerne som følge af for megen bevægelighed i vandret retning af tagkonstruktionen ville have vist sig enten ved revnedannelser i murværket eller ved et betydeligt omfang af påviselige påvirkninger (deformering) af tagvinduernes karme. Herefter og i lyset af, at …s overvejelser om slaphed i tagkonstruktionen ikke er baseret på kritik af de statiske beregninger eller på konkret påviste eksempler eller opmålinger, men synes at have karakter af teoretiske overvejelser om mulige årsager til eventuelle utætheder eller kuldebroer, finder voldgiftsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af TR’s projektering af renoveringen af tagkonstruktionen. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der er opstået utætheder eller kuldebroer omkring tagvinduerne som følge af forhold, der skyldes projekteringsfejl fra TR’s side.

Ved bevisbedømmelsen lægger voldgiftsretten også vægt på de ovenfor omtalte resultater af den test med blowerdoor og termografering, som blev gennemført i 2024. Disse resultater støtter således ikke …s teorier om risiko for utætheder eller kuldebroer som følge af bevægelser i tagkonstruktionen, men derimod de konklusioner og synspunkter, som afdelingsleder TR-V1 fra TR har givet udtryk for i sit notat af 20. august 2019 og under vidneafhøringen, og som voldgiftsretten er enig i.

Allerede som følge af voldgiftsrettens konklusioner vedrørende spørgsmålet om mangler ved UE’s udførelse af entreprisen er der ikke grundlag for kritik af TR’s fagtilsyn. Det kan ikke føre til et andet resultat, at tilsynet ikke havde opdaget, at nogle af vinduerne sad skævt i karmen, fordi de ikke var rykket på plads i korrekt position i alle tilfælde. Det bemærkes herved, at denne fejl ikke var umiddelbart synlig, og at det ikke hørte til tilsynets opgave selv at foretage en nærmere funktionstest af alle vinduerne, jf. herved også svaret på spørgsmål TR-G i skønserklæringen af 24. februar 2022.

• Spørgsmålet om rådgiveransvar i anledning af beslutningen om gennemførelse af et udbedringsprojekt med omgørelse af isoleringen omkring samtlige tagvinduer

Under hovedforhandlingen for voldgiftsretten har BH som nyt anbringende gjort gældende, at TR som bygherrerådgiver er ansvarlig for eventuelt tab som følge af omgørelse i videre udstrækning end nødvendigt. TR har heroverfor gjort gældende, at beslutningen om at gennemføre udbedring ved total omgørelse af arbejdet med isolering omkring samtlige tagvinduer er truffet af BH selv, og at TR blot har udarbejdet udbedringsprojektet i henhold til BH’s ordre herom. Da E2 gennemførte udbedringsprojektet i 2022, havde BH udskiftet TR med R2 som bygherrerådgiver

Der er ikke fremlagt dokumentation for det nøjagtige forløb i forbindelse med beslutningsprocessen, og det er heller ikke et tema, som har været i fokus under vidneafhøringerne eller bevisførelsen i øvrigt.

På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at der ikke er ført fornødent bevis for, at beslutningen om omgørelse af isoleringsarbejdet omkring samtlige tagvinduer i hele [projekt] beror på rådgivning fra TR’s side, som kan danne grundlag for rådgiveransvar.

Konklusion og sagsomkostninger

Efter bevisførelsen er det voldgiftsrettens konklusion, at UE’s ansvar for mangler er begrænset til den fejl, at et antal vinduer sad skævt i rammen med bl.a. utætheder og risiko for ridser i vinduesrammen i forbindelse med åbning eller lukning af vinduerne til følge. Det var en fejl, som kunne afhjælpes ret let ved at rykke vinduerne på plads i korrekt position ved anvendelse af en særlig teknik. Det er kritisabelt, at UE ikke havde sørget for at afhjælpe det pågældende problem inden aflevering eller senest i forbindelse med forhandlingerne, der førte til syn og skøn i 2018. Som følge af denne fejl blev det pågældende syn og skøn ikke gennemført på et korrekt grundlag.

I øvrigt er der hverken er grundlag for krav mod UE i anledning af mangler ved udførelsen af entreprisen eller mod TR i anledning af projekteringsfejl, tilsynssvigt eller ansvarspådragende rådgiverfejl i øvrigt.

Voldgiftsretten tager herefter UE’s og TR’s frifindelsespåstande til følge, men pålægger UE at betale alle de udgifter, der er afholdt til syn og skøn i 2018, herunder det beløb på 101.250 kr., som er betalt af BH. Efter sagens udfald skal hver af parterne dog selv betale egne omkostninger til advokatudgifter mm. i sagen om syn og skøn (A-9351).

Efter sagens udfald skal BH betale sagsomkostninger i voldgiftssagen (C-15162) til UE og til TR. Endvidere skal BH betale de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.

Efter sagsgenstandens størrelse samt sagens omfang og forløb fastsættes sagsomkostningsbeløbet, som BH skal betale til UE, til 1.065.612 kr. Heraf er 400.000 kr. til dækning af advokatudgifter, og 665.612 kr. er til dækning af udgifter til syn og skøn. Beløbet på 665.612 kr. fremkommer som resultatet af de udgifter, som UE foreløbig har betalt til syn og skøn i voldgiftssagen (766.862 kr.) med fradrag af det beløb på 101.250 kr., som UE efter det anførte skal betale til BH til dækning af BH’s udgifter til syn og skøn i sagen A-9351.

Efter størrelsen af sagsgenstanden i sagen mod TR samt omfang og forløb af denne sag fastsættes sagsomkostningsbeløbet, som skal BH betale til TR, til 445.877 kr. Heraf er 300.000 kr. til dækning af advokatudgifter og 145.877 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn.

Thi bestemmes

UE og TR frifindes.

I sagsomkostninger skal BH til UE betale 1.065.612 kr. I sagsomkostninger skal BH til TR betale 445.877 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

.