(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

I endnu en nylig sag ved voldgiftsretten blev det afgjort, at totalentreprenøren ikke var forpligtet til at betale den fulde entreprisesum til underentreprenøren, selvom der ikke blev afholdt en stadeforretning.

Afholdelse af en stadeforretning er afgørende ved kontraktophævelse, da opgørelsen dokumenterer arbejdets omfang og kvalitet, og voldgiftsretten fraviger derfor sjældent dette udgangspunkt.


Sagens forløb

Underentreprenøren (UE) indgik en aftale om at udføre indvendigt malerarbejde på et projekt for totalentreprenøren (TE) i sommeren 2020. Den samlede kontraktsum var på næsten 12 mio. kr. ekskl. moms.

Parterne fulgte AB 92-standarderne, men de havde også indgået en særaftale, der gav TE ret til at pålægge UE udgifterne ved en forcering, hvis forsinkelse opstod på grund af UE’s handlinger.

Afleveringsdatoen blev oprindeligt fastsat til den 1. november 2021, men den blev udskudt på grund af en tre måneders forlængelse som følge af arkæologiske udgravninger. Yderligere gav BH en ekstra måneds forlængelse mod betaling fra TE.

Ikke desto mindre valgte TE i efteråret 2021 at ansætte flere eksterne malerfirmaer til at udføre det arbejde, som UE skulle have udført, på grund af UE’s manglende fremdrift og opfyldelse af aftalen. TE måtte betale cirka 6 mio. kr. til disse eksterne malerfirmaer, som udførte arbejder sideløbende med, at UE havde malere på pladsen.

Trods de mange udfordringer blev byggeriet afsluttet til tiden, men straks herefter opstod en tvist mellem UE og TE. UE hævdede, at TE ikke havde betalt for visse dele af kontraktarbejdet og ekstraarbejdet, mens TE krævede, at UE kompenserede med 500.000 kr. i overensstemmelse med entreprenørgarantien, som dækkede betalingen til de eksterne malerfirmaer.

TE havde ikke indkaldt UE til en stadeforretning på det tidspunkt, hvor TE valgte at hyre eksterne malerfirmaer, og parterne kunne ikke på egen hånd blive enige om omfanget af UE’s arbejde.

Derfor blev voldgiftsretten indkaldt til at afgøre, om TE var fritaget for UE’s krav om betaling.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten indledte med at bemærke, at selvom vilkåret om, at TE kunne outsource dele af kontraktarbejdet, blev anset som udfordrende, blev det stadig accepteret som gyldigt, da det var aftalt mellem professionelle parter.

Derefter fastslog voldgiftsretten, at UE ikke havde udført kontraktarbejdet tilstrækkeligt til at retfærdiggøre den betaling, han havde modtaget fra TE, på trods af manglen på en formel stadeforretning. Retten fandt bevis for, at UE ikke havde formået at levere tilstrækkeligt med håndværkere til at sikre, at projektet blev afsluttet til tiden.

På grund af sagens specifikke omstændigheder besluttede retten, at manglen på en formel stadeforretning ikke betød, at UE havde ret til at modtage hele kontraktbeløbet.

Voldgiftsretten lagde vægt på følgende afgørende omstændigheder:

  • På det tidspunkt, hvor TE valgte at ansætte eksterne malerfirmaer, ville en stadeforretning ikke have været tilstrækkelig til at dokumentere UE’s arbejde, da dette blev udført samtidigt med det eksterne arbejde.
  • De eksterne malerfirmaer brugte (og blev betalt for) betydelige mængder arbejdstimer.
  • De eksterne firmaer havde markeret arbejde på et stort område på bygningstegningerne.

Som følge heraf havde UE ikke ret til at kræve restbeløbet i henhold til kontraktsummen.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Husk altid at afholde stadeforretning: Det er udgangspunktet, at bygherren eller totalentreprenøren, samtidig med ophævelsen af kontrakten, skal sikre, at der indkaldes skriftligt til en stadeforretning (se AB 18 § 63, stk. 2). Formålet er at beskrive omfanget og kvaliteten af det udførte arbejde, som entreprenøren skal honoreres for. Praksis viser, at manglende gennemførelse af en stadeforretning vil komme totalentreprenøren bevismæssigt til skade i forbindelse med hæveopgøret. (se f.eks. TBB2009.219 VBA og TBB 2004.282 VBA).

Dette udgangspunkt kan kun fraviges i sjældne situationer, som illustreret i denne afgørelse. Som det fremgår af sagens forløb, var det en forudsætning, ifølge aftalen, at arbejdet kunne udføres forceret, såfremt forsinkelse indtrådte. TE måtte hyre ekstern arbejdskraft samtidig med at de betalte til UE for at sikre sig, at arbejdet ikke blev mere forsinket.

Derfor fandt retten ikke, at det kunne bebrejdes TE, at de valgte at ansætte ekstra arbejdskraft uden først at afholde en stadeforretning.

Det skal bemærkes, at det sjældent vil være muligt at undgå en stadeforretning som i dette tilfælde, da resultatet afhænger af de helt særlige omstændigheder.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB2024.166 / Sag nr. C-16191

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2024.166 / Sag nr. C-16191

Underentreprenør UE A/S mod Totalentreprenør TE

Voldgiftsrettens kendelse afsagt den 26. september 2023, C-16191

1.  Indledning

Mellem klager, underentreprenør UE, herefter UE og indklagede, totalentreprenør TE A/S, herefter TE, er der opstået en tvist om manglende betaling af fakturaer vedrørende malerunderentreprise på ejendom beliggende i….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »VBA-voldgiftsregler 2010« med landsdommer … som eneste voldgiftsdommer.

2.  Påstande og hovedforhandling

UE har nedlagt endelig påstand om, at TE til UE skal betale 7.284.631,25 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens indlevering og indtil betaling sker.

Over for de af TE’s nedlagte selvstændige påstande har UE nedlagt påstand om frifindelse.

TE har nedlagt påstand om frifindelse.

Over for UE har TE nedlagt selvstændig betalingspåstand om, at UE til TE skal betale 500.000 kr.

Over for UE har TE endvidere nedlagt påstand til kompensation om, at UE til TE skal betale 10.654.982,46 kr.

Hovedforhandling har fundet sted den 4.-6. september 2023 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

UE-V1 (fhv. ejer og direktør, UE), TE-V1 (regionsdirektør, TE), UE-V2 (fhv. ejer og projektchef, UE), TE-V2 (projektchef, TE), TE-V3 (projektchef, TE), TE-V4 (Malerfirmaet …), TE-V5 (… Malerfirma ApS), TE-V6 (… Malerfirma ApS), TE-V7 (… Malerfirma A/S) og TE-V8 (Malermester …) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3.  Sagsfremstilling

UE indgik den 3. juli 2020 aftale om at udføre de indvendige malerarbejder på projektet »…« i underentreprise for TE, der havde indgået en totalentreprisekontrakt med Bygherre BH som bygherre. Entreprisesummen var 12.180.634 kr. ekskl. moms. Entreprisesummen blev efterfølgende i forbindelse med forhandlinger om UE’s sikkerhedsstillelse reduceret med 260.000 kr., således at den endeligt aftalte entreprisesum blev 11.920.634 kr. ekskl. moms. Der blev af UE stillet en bankgaranti på 500.000 kr.

AB 92 er gældende med flere ændringer og herunder følgende bestemmelse: Af entrepriseaftalens afsnit F fremgår følgende bestemmelse:

»F. Forsinkelse

Hvis Entreprenørens arbejder konstateres at være mere end 5 arbejdsdage forsinket i forhold til gældende tidsplan, herunder arbejdstidsplaner angivet i byggemødereferaterne, og Entreprenøren ikke kan godtgøre krav på tidsfristforlængelse efter AB 92 § 24, er Entreprenøren forpligtet til uden ekstrabetaling at forcere sine arbejder for at indhente forsinkelsen.

Såfremt forceringen ikke med tydelig og effektiv opmanding er iværksat senest 5 arbejdsdage efter krav herom fra TE’s side, eller hvis Entreprenøren ikke kan udvise en overbevisende og detaljeret plan, gerne som bemandingsplan for gennemførelse af en effektiv forcering, som vil udligne forsinkelsen indenfor kort tid og maks. 10 arbejdsdage, vil TE være berettiget til at iværksætte en forcering for Entreprenørens regning.…«

Der var tillige indgået en entrepriseaftale mellem parterne, der omhandler udvendige malerarbejder på samme projekt. Denne entreprise har ikke relevans for denne sag på anden måde, end at TE har udlignet et krav fra UE på betaling af 14.040 kr. ekskl. moms vedrørende udvendige arbejder med gæld vedrørende indvendige malerarbejder.

Aflevering var i en tidsplan af 13. februar 2020 fastsat til at være den 1. november 2021. Tidsplan af 23. oktober 2021 angiver aflevering til at være senest den 28. februar 2022. TE fik tidsfristforlængelse med 3 måneder på grund af arkæologiske udgravninger, og der blev af bygherren indrømmet en yderligere udsættelse med en måned mod en betaling fra TE. Byggeriet blev afleveret rettidigt.

Ved dekret af 25. april 2022 blev UE taget under konkursbehandling. UE’s krav fremkommer således:

Fakturakrav ang. entreprisen                                                                                                      6.060.865 kr.

Fakturakrav ang. anden entreprise                                                                                                  14.040 kr.

I alt (ekskl. moms)                                                                                                                    6.074.905 kr.

Samlet fakturakrav er 7.593.631,25 kr. inkl. moms.

Fakturaerne er fremsendt i tiden fra den 25. december 2021 til den 24. april 2022.

I påstandsbeløbet indgår endvidere et krav på 116.000 kr., der er et erstatningskrav angående sagsomkostninger i forbindelse med en sagkyndig beslutning. I kravet indgår udgift til egen advokat med 100.000 kr. ekskl. moms.

UE anerkender et erstatningskrav angående vandskade på 100.000 kr., som skal regnes TE til gode, og fratrækker et aftalt »risikoafslag« i entreprisesummen på 260.000 kr. med tillæg af moms, hvorefter påstandsbeløbet udgør 7.284.631,25 kr. inkl. moms.

TE’s krav ifølge den selvstændige påstand er begrundet med, at TE har betalt 500.000 kr. for meget til UE, hvilket beløb svarer til den stillede entreprenørgaranti. TE har anført yderligere modkrav til kompensation i UE’s eventuelle krav.

TE antog i efteråret 2021 flere eksterne malerfirmaer til at udføre de arbejder, som UE skulle udføre med henvisning til, at UE ikke havde tilstrækkelig fremdrift med udførelsen og manglende opmanding. TE har samlet betalt 6.204.330,95 kr. ekskl. moms til eksterne malerfirmaer. De eksterne malerfirmaer udførte arbejder sideløbende med, at UE havde malere på pladsen.

TE har til UE betalt 11.345.700 kr. ekskl. moms til dækning af arbejder omhandlet i entreprisekontrakten, hvilket er 574.864 kr. mindre end entreprisesummen på 11.920.634 kr. ekskl. moms. TE har anerkendt, at UE har udført ekstraarbejder for 2.638.331 kr., hvoraf 2.168.211 kr. er betalt (begge ekskl. moms). Der er dermed anerkendte ekstraarbejder for 470.120 kr. ekskl. moms, som ikke er betalt. Samlet har TE betalt 13.513.981 kr. ekskl. moms til UE.

4. Begrundelse og resultat

Om fakturaerne 15651, 15667 og 15686

Faktura 15651, der er udstedt den 25. december 2021, er på 300.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen omhandler

»A/conto Tillægsarbejder«.

Faktura 15667, der er udstedt den 26. januar 2022, er på 1.300.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen omhandler

»A/conto nr. 2, Januar måned, Opgørelses/mail/færdiggørelse af d. 17.12.2021«.

Faktura 15686, der er udstedt den 16. februar 2022, er på 1.000.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen omhandler »Rest beløb af de kr. 2600.000.00 oplæg til færdiggørelse af d. 17.12.21 dec og jan med«.

De tre fakturaer er ifølge UE udskrevet på baggrund af den mail, som UE sendte den 17. december 2021 til TE med henvisning til parternes møde den 14. december 2021. Af mailen fremgår, at »Vores bedste bud er at vi skal bruge 2.600.00.00 kr. ekskl. moms 25 %.« Beløbet, der rettelig er 2.600.000 kr., var benævnt som et estimat for færdiggørelse af kontraktarbejder i december og januar.

I en økonomiopgørelse af 11. februar 2022 blev det gentaget af UE, at der i relation til beløbet på 2.600.000 kr. var tale om en »Opgørelse/bedste bud på oplæg til færdiggørelse af 17.12.22 dec og januar med«.

Voldgiftsretten finder det ikke godtgjort, at TE har accepteret oplægget, således at UE var berettiget til at udføre ekstraarbejder i regning for et estimeret beløb på 2.600.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er skriftlig dokumentation for, at TE accepterede oplægget. Teksten i opgørelsen af 11. februar 2022 viser, at det for UE fortsat var et oplæg og ikke en aftale. De afgivne forklaringer godtgør heller ikke, at TE har accepteret oplægget. Hertil kommer, at der hverken oprindeligt eller efterfølgende er fremkommet en specifikation af, hvilke arbejder som kunne berettige kravet, der i december 2021 var angivet som et estimat.

Om fakturaerne 15653 og 15687

Faktura 15653, der er udstedt den 25. december 2021, er på 800.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen omhandler

»A/Conto nr. 20, December måned Kontrakt arbejde«.

Faktura 15687, der er udstedt den 16. februar 2022, er på 100.634 kr. ekskl. moms. Fakturaen omhandler

»Kontrakt arbejde rest 25.2.2022 af kr. 12.180.634 (opgørelse af d. 14.02.2022)«.

I mailen af 17. december 2021 var det anført af UE, at der den 25. november 2021 var et restbeløb på 900.634 kr. ekskl. moms i relation til kontraktarbejder.

Opgørelsen var fejlagtigt baseret på en kontraktsum på 12.180.634 kr., og således beregnet uden hensyntagen til det aftalte »risikoafslag«. Det resterende beløb i henhold til kontrakten har dermed været 260.000 kr. mindre end anført af UE i mailen af 17. december 2021. Beløbet i den første faktura overskrider restbeløbet i henhold til kontrakten, der udgjorde 574.864 kr. ekskl. moms. Samlet er der med de to fakturaer overfaktureret i forhold til kontraktsummen med 325.770 kr. ekskl. moms.

Voldgiftsretten finder det ikke godtgjort, at TE har accepteret UE’s opgørelse af restbeløbet i henhold til kontrakten. Der er ikke skriftlig dokumentation herfor, og de afgivne forklaringer godtgør det ikke. Hertil kommer som anført, at der er overfaktureret i forhold til kontraktsummen.

UE er derfor ikke berettiget til kræve fakturaerne betalt med henvisning til indgået aftale.

Der er nedenfor i afsnittet om modregning, restbeløb iht. entreprisekontrakten og modkrav på 500.000 kr. en stillingtagen til, om UE ud fra arbejdets stade kan kræve betaling af restbeløbet 574.864 kr. i henhold til kontraktsummen.

Om faktura 15652 ang. anden entreprise

Kravet er anerkendt af TE, men det er ikke betalt. Kravet, der udgør 14.040 kr. ekskl. moms, er modregnet.

Om fakturaerne 15666, 15680-15685, 15688-15690, 15699, 15701, 15702 og 15707 

UE har faktureret ekstraarbejder for et samlet beløb på 6.129.076 kr. ekskl. moms. TE har anerkendt, at der er udført ekstraarbejder for 2.638.311 kr., hvoraf der er betalt 2.168.211 kr. (begge ekskl. moms). Der er således godkendte ekstraarbejder for 470.120 kr., som TE ikke har betalt.

Voldgiftsretten finder, at det ikke er godtgjort af UE, at der er grundlag for at kræve yderligere betaling for ekstraarbejder end for de arbejder, som TE har anerkendt. Det, som UE har benævnt aftalesedler, er opregninger af kravene med angivelse af en dato og en kortfattet arbejdsbeskrivelse som f.eks. »weekend arbejde«. Antallet af arbejdstimer og timesatsen fremgår ikke. Der er afgivet modstridende forklaringer om kravenes berettigelse, og UE har ikke suppleret de oplysninger, som fremgår af oversigten. UE’s krav i anledning af udførte ekstraarbejder, som kan kræves betalt, udgør derfor 470.120 kr.

UE’s krav i henhold til fakturaerne tages til følge med det anerkendte beløb på 470.120 kr. ekskl. moms.

Om erstatning for afholdte udgifter til sagkyndig beslutning (AB 92 § 46-proces)

Den sagkyndige beslutning indebar en afvisning af TE’s anmodning om udbetaling af garantien. TE havde ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort berettigelsen af et garantitræk. Udgiften til sagens behandling, herunder den sagkyndiges honorar, skulle betales af UE og TE hver med halvdelen.

Voldgiftsretten forstår afgørelsen således, at hver part bærer egne omkostninger og deler omkostningerne til sagens behandling, herunder den sagkyndiges honorar. Der er derfor ikke grundlag for i forbindelse med denne sag at træffe anden bestemmelse om sagsomkostninger.

Om modregning, restbeløb iht. entrepriskontrakten og modkrav 500.000 kr.

TE har modregnet i det godkendte beløb for ekstraarbejder på 470.120 kr. Endvidere har TE bestridt pligten til at betale restbeløbet i forhold til den aftale entreprisesum, der udgør 574.864 kr., samt modregnet i det godkendte krav på 14.040 kr., som er restbeløbet i forhold til den aftalte entreprisesum for udvendige arbejder.

Spørgsmålet er herefter, om TE har været berettiget til at lade en del af kontraktarbejdet udføre af andre malerfirmaer med den virkning, at UE’s kontraktsum skal reduceres. TE har som anført betalt 6.204.33,97 kr.ekskl. moms for eksterne malerfirmaers arbejder.

Bestemmelsen i afsnit F i entreprisekontrakten giver TE ret til at lade arbejdet udføre af eksterne malerfirmaer, såfremt der på grund af UE’s forhold var indtrådt en forsinkelse, som der ikke var udsigt til, at UE kunne indhente.

Det er forklaret af UE-V1, at TE-V3 tilkendegav, at udgiften til eksterne malerfirmaer ville blive fratrukket i UE’s kontrakt. UE-V1 accepterede ikke modregning, men han var indforstået med, at der udgik arbejder af UE’s entreprise, til en værdi på 830.000 kr. Det var trapperum i bygningerne, der kostede det.

Voldgiftsretten finder det godtgjort, at det i efteråret 2021 stod klart, at UE ikke var i stand til at bemande opgaven med det nødvendige antal håndværkere, således at der kunne ske rettidig aflevering, og at det også var gældende trods eksternes udførelse af arbejderne i trapperum. UE fremsatte på intet tidspunkt krav om tidsfristforlængelse.

TE har betalt eksterne malerfirmaer for et meget stort antal arbejdstimer, der er anvendt til at supplere UE’s arbejder. Fakturaerne fra de eksterne omhandler kun i meget begrænset omfang forbrug af materialer. Der er afregnet i størrelsesordenen 400 kr. pr. anvendt time.

Det meget betydelige antal arbejdstimer understøtter, at UE ikke var i stand til at færdiggøre entreprisen til aftalt tid.

UE anførte ikke i mailen af 17. december 2021, at TE var uberettiget til at indsætte yderligere mandskab. UE fremsatte heller ikke i anden sammenhæng indsigelse mod, at der blev udført omfattende malerarbejde af eksterne.

Det, der er anført i mailen af 17. december 2021 om modregning med de eksterne malerfirmaers regninger, må forstås således, at UE henstillede, at der ikke blev modregnet. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at TE i relation til dette punkt i mailen af 17. december 2021 har accepteret UE’s oplæg til en aftale.

Voldgiftsretten finder det derfor godtgjort, at UE var indforstået med, at TE var berettiget til at antage eksterne malerfirmaer.

Den omstændighed, at bestemmelsen i afsnit F i entreprisekontrakten af UE opfattes som byrdefuld og have den virkning, at bestemmelserne om dagbod, tidsfristforlængelse, ophævelseskrav og dokumentationskrav i AB 92 udhules, kan ikke føre til, at der skal bortses fra bestemmelsen, som er aftalt mellem professionelle parter.

Bestemmelsen i afsnit F giver TE ret til under visse betingelser delvis at ophæve kontrakten, hvilket kan komplicere opgørelsen af UE’s tilgodehavende, når omfanget af UE’s ydelse ikke er fastslået ved en stadeforretning. En stadeforretning på det tidspunkt, hvor TE valgte at indsætte eksterne malerfirmaer ville ikke være tilstrækkeligt til fastslå UE’s samlede ydelse, da UE skulle fortsætte arbejdet sideløbende med de eksterne.

Restbeløbet i henhold til kontraktsummen udgør 574.864 kr. Dette beløb og den samlede kontraktsum på 11.920.634 kr. skal sammenholdes med, at der er betalt 6.204.33,97 kr. til eksterne for udførelse af arbejder, der helt overvejende må anses for at være UE’s kontraktarbejder.

Voldgiftsretten finder, uanset at der ikke er foretaget sædvanlig staderegistrering, at det er godtgjort, at UE ikke har udført kontraktarbejder i et omfang, der berettiger til den betaling, som UE har fået til dækning af kontraktsummen. UE har heller ikke krav på betaling af restbeløbet i henhold til kontraktsummen. UE er således overbetalt i forhold til det arbejde, som har været udført. En konstatering som er usædvanlig i relation til en professionel »bygherre«. Det er forklaret af medarbejdere fra TE, det var en bevidst kalkulation, da alternativet til overbetaling af UE ville være, at UE standsede arbejdet, hvilket ville vanskeliggøre rettidig aflevering og indebære et betydeligt dagbodskrav fra bygherren.

Endvidere er det godtgjort, når henses til det meget betydelige antal arbejdstimer, som de eksterne har fået betaling for, samt størrelsen af de områder på bygningstegningerne, som de eksterne har markeret, at de har udført arbejder i, at TE har et krav i en størrelsesorden, der berettiger de stedfundne modregninger foruden kravet på 500.000 kr. i den til selvstændig afgørelse nedlagte påstand.

Sammenfattende om parternes krav og sagsomkostninger

UE’s påstand om betaling af 7.284.631,25 kr. inkl. moms tages ikke til følge. TE’s påstand om betaling af 500.000 kr. tages til følge.

Under hensyntagen til de nedlagte påstande, sagens udfald og forløb skal UE i sagsomkostninger til TE betale

250.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgift til advokatbistand. Endvidere skal UE betales omkostningerne til sagens behandling efter opgørelse fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

TE frifindes.

UE skal til TE betale 500.000 kr.

I sagsomkostninger skal UE til TE betale 250.000 kr.

Efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet skal UE betale udgiften til voldgiftssagens behandling.